FSR’s arbejdsgruppe

En tværgående arbejdsgruppe under FSR har drøftet nogle af de regnskabs- og revisionsmæssige udfordringer, der følger af de nye skattemæssige regler om ”kapitalejerlån” i ligningslovens § 16E.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Regnskabsteknisk Udvalg, Revisionsteknisk Udvalg, Skatteudvalget og sekretariatet.

FSR har den 19.12.12 udsendt et kort notat, der indeholder arbejdsgruppens foreløbige konklusioner. Dette notat kan findes her (kun for medlemmer af FSR).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om foreløbige konklusioner. Arbejdsgruppen vil således i det nye år søge yderligere afklaring af de rejste problemstillinger, herunder ved dialog med Erhvervsstyrelsen og SKAT.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nye skattemæssige regler ændrer ikke på de selskabsretlige samt regnskabs- og revisionsmæssige regler om ”kapitalejerlån”.

Dvs.:

  • Selskabsretligt er hovedreglen fortsat, at ”kapitalejerlån” er ulovlige, jf. selskabslovens § 210, stk. 1, men der findes en række undtagelser hertil, herunder f.eks. vedrørende ”kapitalejerlån” til moderselskaber og sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, jf. selskabslovens § 210, stk. 2 og §§ 211-214.
  • Regnskabsmæssigt skal der fortsat oplyses om tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for medlemmer af ledelsen, jf. årsregnskabslovens § 73, ligesom ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” fortsat skal vises som en særskilt regnskabspost under omsætningsaktiver, jf. årsregnskabslovens balanceskemaer.
  • Revisionsmæssigt skal der fortsat gives supplerende oplysninger om ulovlige ”kapitalejerlån” i revisionspåtegningen, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Det anbefales derfor, at de skattemæssige, selskabsretlige samt regnskabs- og revisionsmæssige regler om ”kapitalejerlån” betragtes som særskilte regelsæt med hver deres – delvist, men også kun delvist overlappende – anvendelsesområde og hver deres undtagelser.

Arbejdsgruppens foreløbige konklusioner

Arbejdsgruppens notat fokuserer på situationer, hvor et selskab ønsker at konvertere eller ompostere en hævning i form af et ulovligt ”kapitalejerlån” til selskabets hovedkapitalejer til løn.

Arbejdsgruppens overordnede konklusion er følgende:

Arbejdsgruppens foreløbige konklusion er, at det juridiske grundlag (formalia) skal være på plads inden regnskabsårets udgang, hvis det ulovlige udlån regnskabsmæssigt skal kunne omposteres til løn i indeværende regnskabsår (20x1). I modsat fald kan ompostering først ske med virkning for det følgende regnskabsår (20x2). Det betyder bl.a., at der regnskabsmæssigt og selskabsretligt er et ulovligt aktionærlån på balancedagen (20x1).

Notatet beskriver tre typesituationer. Disse tre typesituationer er baseret på følgende fælles forudsætninger:

  • Den 01.09.x1 låner hovedkapitalejeren ulovligt DKK 100.000 i selskabet.
  • I forhold til størrelsen af selskabets kapitalberedskab er det ikke uforsvarligt at hæve DKK 100.000.
  • Skattemæssigt anses beløbet for løn på udbetalingstidspunktet, hvorfor selskabet har pligt til at indeholde og afregne kildeskat efter de almindelige regler herom.
  • Skattemæssigt anses det hævede for at være bruttoløn.
  • Løn beskattes med 50 %.

De tre typesituationer er følgende:

  1. Forholdet er bragt i orden senest på balancedagen
  2. Hovedkapitalejeren mangler at afregne skat på balancedagen
  3. Forholdet er ikke bragt på plads på balancedagen.

Erhvervsstyrelsens fortolkning

Arbejdsgruppens notat er bl.a. baseret på en konkret forespørgsel til Erhvervsstyrelsen. Denne forespørgsel fremgår til sidst af notatet.