Vi anbefaler, at danske selskaber mv., der er porteføljeaktionærer i tyske selskaber, fremskaffer dokumentation for udbytteskat, der er blevet betalt i Tyskland. Der bør hurtigst muligt indsendes anmodning om tilbagesøgning til de tyske skattemyndigheder.
EU-Domstolen afgjorde d. 21. oktober 2011, at de tyske regler om udbytteskat på udbytter til udenlandske selskaber mv. i de andre EU/EØS lande er i strid med EU-reglerne. Dommen betyder, at danske selskaber mv., der er porteføljeaktionærer (dvs. ejer mindre end 10 % af aktierne), kan få tilbagebetalt tysk udbytteskat.
Men også danske selskaber mv. med en større ejerandel end 10 % kan have glæde af dommen. De kan have betalt tysk udbytteskat i situationer, der efter tysk opfattelse ikke er blevet anset for omfattet af EU’s moder-/datterselskabsdirektiv.
Vi forventer, at der kan søges om tilbagebetaling af tysk udbytteskat for udbytter helt tilbage for udbytter modtaget i 2007.