Hvornår kan udvidet gennemgang anvendes?
Udvidet gennemgang kan som bekendt anvendes til årsregnskaber i følgende situationer:
- Hvis en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B, der er underlagt revisionspligt, på en ordinær generalforsamling afholdt efter den 01.01.13 har truffet beslutning om, at det kommende årsregnskab skal forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang
- Hvis en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B, der ikke er underlagt revisionspligt, men ikke har fravalgt revision, på en ordinær generalforsamling afholdt efter den 01.01.13 har truffet beslutning om, at det kommende årsregnskab skal forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang
- Hvis en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B, der ikke er underlagt revisionspligt og har fravalgt revision, efter den 01.01.13 har truffet en ledelsesmæssig beslutning om, at det kommende årsregnskab skal forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang.
Hvad med nystiftede selskaber?
Udvidet gennemgang kan efter Erhvervsstyrelsens opfattelse kun anvendes i et selskabs første regnskabsår, hvis det fremgår af stiftelsesdokumentet, at årsregnskabet skal forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang. Herudover er det naturligvis et krav, at selskabet forventes at være omfattet af regnskabsklasse B.
Denne fortolkning svarer til fortolkningen vedr. fravalg af revision, hvor et selskab, der ikke forventes at være underlagt revisionspligt, kun kan fravælge revision i første regnskabsår, hvis det fremgår af stiftelsesdokumentet, at selskabet fravælger revision, jf. selskabslovens § 27, stk. 1, nr. 4.
Hvis det ikke fremgår af stiftelsesdokumentet, at årsregnskabet skal forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, skal det første årsregnskab forsynes med en revisionspåtegning (medmindre det fremgår af stiftelsesdokumentet, at selskabet helt fravælger revision). På den første ordinære generalforsamling kan der så træffes beslutning om udvidet gennemgang fremadrettet.
Hvad med selskaber, der stiftes som led i en fusion eller spaltning?
Ud over en ”almindelig” stiftelse kan et selskab også stiftes som led i en fusion eller spaltning.
Et selskab kan således stiftes som led i en egentlig fusion (også kaldet en ophørs- eller stiftelsesfusion), hvor to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab, jf. selskabslovens § 236.
Et selskab kan desuden stiftes enten som led i en fuldstændig spaltning (også kaldet en ophørsspaltning), hvor et selskabs aktiver og forpligtelser som helhed overdrages til flere bestående eller nystiftede selskaber mod vederlag til det indskydende selskabs kapitalejere, eller som led i en delvis spaltning (også kaldet en grenspaltning), hvor et selskab overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber, jf. selskabslovens § 254, stk. 1.
I forbindelse med en ”almindelig” stiftelse kan udvidet gennemgang efter Erhvervsstyrelsens opfattelse som nævnt kun kan anvendes i et selskabs første regnskabsår, hvis det fremgår af stiftelsesdokumentet, at årsregnskabet skal forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang.
Tilsvarende må der gælde, at et selskab, der stiftes som led i en fusion eller spaltning, kun kan anvende udvidet gennemgang i selskabets første regnskabsår, hvis det fremgår af fusions- eller spaltningsplanen, at årsregnskabet skal forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang. Herudover er det naturligvis et krav, at selskabet forventes at være omfattet af regnskabsklasse B.
Hvis der er tale om en fusion eller spaltning, hvor der alene deltager anpartsselskaber, kan kapitalejerne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusions- eller spaltningsplan, jf. selskabslovens § 237, stk. 2 henholdsvis § 255, stk. 2.
Hvis kapitalejerne i enighed beslutter, at der ikke skal udarbejdes en fusions- eller spaltningsplan, må det antages, at der i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen eller spaltningen kan besluttes, at årsregnskabet for et selskab, der stiftes som led i fusionen eller spaltningen, skal forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, jf. selskabslovens § 248, stk. 2 og 3 henholdsvis § 266, stk. 2 og 3.