Skatteretten er ikke altid lige nem at forstå. Højesteret har netop afgjort (august 2010), at sangeren Lina Rafn ikke kan fratrække udgifter til make-up og scenetøj.

Højesterets begrundelse er, at udgifterne har privat karakter. I dommen var det ellers fra Lina Rafn selv og andre vidner levnende beskrevet, hvorledes hun skulle styles for at kunne begå sig som popstjerne, på en måde hun aldrig ville gøre i privats-færen, at hun indkøbte (billigt) tøj og selv forbedrede det med at rive lommer af og pålime bling-bling m.v. og der alt i alt var tale om tøj, der ikke var egnet at anvende privat – det kunne bl.a. dårligt gå i en vaskemaskine på grund af alt det der var påklistret ville falde af, dels på grund af dets karakter (de færreste går privat med paillet-jakke og andet “rock-pop stjerne” outfit).

Lægmandsbetragtet er dommen ikke rimelig og fremstår som smålig. Der bør kunne indrømmes fradrag for sådanne særlige beklædningsdele på samme måde som klovnen i cirkus har krav på fradrag for sit tøj. Det er nemlig ikke sådan, at alt der kan udgøre tøj udelukker fradrag. Uniformer og lignende, herunder klovnekustymer m.v, der ikke er egnet til at anvende privat, kan fratrækkes. Bedemanden kan  efter praksis også fratrække sit jakkesæt. Højesteret må altså have ageret “modepoliti” og vurderet, at Lina Rafns scenetøj ikke var outreret nok. Afgørelsen er også utvivlsomt udtryk for en tilbageholdenhed fra Højesterets side med at anerkende fradrag for en udgift der dels kan være erhvervsmæssig dels privat, og hvor der er usikkerhed om hvor grænsen skal trækkes, ligesom der er et pragmatisk behov hos den skattelignende myndighed - hos SKAT – til at have regler der ikke kræver så mange konkrete vurderinger navnlig om tøj. Men vurderingen kommer man ikke uden om skal foretages, da jeg personligt i hvert fald godt vil føre retssagen om klovnens fradragset for kostyme hvis fradrag nægtes, men sværere er det f.eks. for tryllekunstnerens vedkommende. Den konkrete vurdering kan ikke undgås. Når dette sammenholdes med ,at Højesteret tidligere har givet en landmand fradrag for udgifter til katte for at holde mus væk fra gården, så er det svært at se at denne udgift har mere erhvervsmæssig karakter henset til at katte almindeligvis holdes af private grunde, også på landet, end Lina Rafns specialfremstillede scenetøj og make-up. Skatteretten er dog ikke altid præget af logik.