I 2012 traf Vestre Landsret en afgørelse om, hvordan et dødsbo skal gøres op, når afdøde ejede en ejendom, som ved salg ville udløse en ejendomsavanceskat, og når ejendommen og skatten overtages af den efterlevende ægtefælle. Landsretten kom frem til, at man skulle dele boet mellem efterlevende ægtefælle og børnene uden at tage hensyn til skattekravet. Derefter kunne man fratrække et beløb som kompensation for den udskudte skat – en såkaldt passivpost – i børnenes arv, inden der blev beregnet boafgift.
Siden da har der været flere afgørelser om samme spørgsmål, og én af sagerne har været i Højesteret, som har truffet afgørelse den 25. august 2015. Højesteret er nået frem til, at passivposten skal trækkes fra ejendommens værdi, inden man fordeler arven mellem ægtefælle og børn. Begrundelsen er, at kompensationen skal tilfalde ægtefællen, som overtager ejendommen og skatten, og ikke børnene.
Begrundelsen er logisk nok. Når der overhovedet har været tvivl om det, skyldes det, at boafgiftsloven foreskriver, at passivposten skal fratrækkes i ”den afgiftspligtige arvebeholdning”. Da ægtefællen jo ikke skal betale boafgift, tilsiger lovens bogstav, at passivposten er et fradrag i børnenes arv, inden der beregnes boafgift.
Højesteret er imidlertid dykket ned i det, som er forelagt Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af loven. Her fremgår, at formålet med bestemmelsen er at give en kompensation til den, som overtager afdødes udskudte skat, og derfor når Højesteret til det modsatte resultat.
Konsekvensen af Højesterets afgørelse er, at der i boer med udskudt skat bliver beregnet en højere boafgift end hidtil, hvis der er en efterlevende ægtefælle.
