Den nye bekendtgørelse

Erhvervsstyrelsen har nu udsendt den nye indsendelsesbekendtgørelse i endelig form.

Bekendtgørelsen kan findes her.

Der er tale om bekendtgørelse nr. 52 af 24.01.12 om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed.

Bekendtgørelsen træder som hovedregel i kraft den 01.02.12, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 1.

Bekendtgørelsen erstatter den eksisterende indsendelsesbekendtgørelse fra 2007, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 3..

Høringsudkastet er omtalt her.

 

Digital indberetning af årsrapporter for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B

Ligesom høringsudkastet fremgår det af den endelige bekendtgørelse, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B skal foretage digital indberetning af årsrapporter, der har balancedato den 31.01.12 eller senere, det vil sige årsrapporter, der har indsendelsesfrist den 30.06.12 eller senere, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1. Indtil da er det frivilligt for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, om de vil indberette årsrapporten digitalt.

 

Hvad med virksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D?

For virksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D indeholder bekendtgørelsen ikke regler om, hvornår det bliver obligatorisk at indberette årsrapporter digitalt.

Det fremgår dog af bemærkningerne til lov nr. 341 af 27.04.11 om ændring af blandt andet årsregnskabsloven, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse C tidligst vil blive pålagt at indberette årsrapporter digitalt med virkning for årsrapporter med balancedato den 31.07.12 eller senere, det vil sige årsrapporter med indsendelsesfrist den 31.12.12 eller senere. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse D vil det tidligst blive obligatorisk at indberette årsrapporter digitalt med virkning for årsrapporter med balancedato den 31.08.13 eller senere, det vil sige årsrapporter med indsendelsesfrist den 31.12.13 eller senere.

Det fremgik af høringsbrevet, at bekendtgørelsen vil blive ændret igen, når der er kommet klarhed over, hvornår det bliver obligatorisk for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D at indberette årsrapporter digitalt.

 

Hvad med virksomheder omfatter af regnskabsklasse B, der frivilligt aflægger årsrapport efter IFRS?

Det fremgår af bekendtgørelsen, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der frivilligt aflægger årsrapport efter IFRS, er undtaget fra kravet om at foretage digital indberetning af årsrapporter, indtil det bliver obligatorisk for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, der aflægger årsrapport efter IFRS, at foretage digital indberetning af årsrapporter, jf. bekendtgørelsens § 14. Det er ikke nødvendigt at ansøge Erhvervsstyrelsen om undtagelse fra kravet om at foretage digital indberetning af årsrapporten.

 

Oversigt over ikrafttrædelsestidspunkterne

Ikrafttrædelsestidspunktet for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, samt det tidligste ikrafttrædelsestidspunkt for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D og virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der frivilligt aflægger årsrapport efter IFRS, er vist tabellen nedenfor. Tabellen viser, hvornår årsrapporten først gang skal indberettes digitalt.

 

 

 

 

Regnskabsklasse

Ikrafttrædelsestidspunkt

Regnskabsår

 

 

 

 

 

Kalenderåret

01.04.x1 - 31.03.x2

01.07.x1 - 30.06.x2

01.10.x1 - 30.09.x2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabsklasse B – årsrapport aflægges efter årsregnskabsloven

Regnskabsår, der slutter den 31.01.12 eller senere

Regnskabsåret 2012

Regnskabsåret 2011/12 (01.04.11 - 31.03.12)

Regnskabsåret 2011/12 (01.07.11 - 30.06.12)

Regnskabsåret 2011/12 (01.10.11 - 30.09.12)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabsklasse C

Regnskabsår, der slutter den 31.07.12 eller senere (tidligst, kan blive udskudt)

Regnskabsåret 2012

Regnskabsåret 2012/13 (01.04.12 – 31.03.13)

Regnskabsåret 2012/13 (01.07.12 - 30.06.13)

Regnskabsåret 2011/12 (01.10.11 - 30.09.12)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabsklasse D

Regnskabsår, der slutter den 31.08.13 eller senere (tidligst, kan blive udskudt)

Regnskabsåret 2013

Regnskabsåret 2013/14 (01.04.13 – 31.03.14)

Regnskabsåret 2013/14 (01.07.13 - 30.06.14)

Regnskabsåret 2012/13 (01.10.12 - 30.09.13)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabsklasse B – årsrapport aflægges efter IFRS

Regnskabsår, der slutter den 31.08.13 eller senere (tidligst, kan blive udskudt)

Regnskabsåret 2013

Regnskabsåret 2013/14 (01.04.13 – 31.03.14)

Regnskabsåret 2013/14 (01.07.13 - 30.06.14)

Regnskabsåret 2012/13 (01.10.12 - 30.09.13)