Det kan have store økonomiske konsekvenser for et selskabs kapitalejere (aktionærer), at låne penge af selskabet, lade selskabet betale private udgifter eller i det hele taget at lade selskabet stille midler til rådighed direkte eller indirekte, da dette som udgangspunkt behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. I praksis betyder det, at lånet mv. beskattes som løn eller udbytte. Lånet beskattes på udbetalingstidspunktet.
Tilbagebetaling af lånet mv., ophæver ikke beskatningen af lånet. Det skal her nævnes, at tilbagebetaling ophæver beskatningen, hvis der er tale om f.eks. penge, der blev overført ved en fejl. Det er tilbagebetalerens bevisbyrde, at han havde modtaget beløbet ved en fejl.
Formålet med beskatningen af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Dette formål ville i vidt omfang være forspildt, hvis beskatningen uden videre kunne ophæves ved tilbagebetaling.
Ifølge selskabslovens § 210 er det forbudt for aktie- og anpartsselskaber - i daglig tale kapitalselskaber - at yde lån m.v. til selskabets kapitalejere (aktionærer) og disses familier eller til medlemmer af ledelsen, med mindre det sker som led i en sædvanlig samhandel på markedsvilkår.
På trods af ovennævnte skattemæssige konsekvenser af lånet, kan der fortsat efter de selskabsretlige regler bestå en forpligtelse til at tilbagebetale lånet til selskabet, endda med en meget betydelig rente på mere end 10 % - dette ændrer ikke ved, at tilbagebetaling ikke ophæver beskatning af lånet.
Det fremgår af SKAT’s juridiske vejledning, at når den ansatte hovedaktionær har tilbagebetalt lånet og efterfølgende på korrekt vis hæver det samme beløb som løn eller udbytte, vil der ske beskatning af det samme beløb én gang til.
Denne dobbeltbeskatning kan muligvis undgås, eksempelvis ved udlodning af selskabets fordring på kapitalejeren eller hvis fordringen overføres til den ansatte kapitalejer som løn. Det er dog en betingelse, at der selskabsretligt kan ske udlodning af fordringen og at selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlodning af andre aktiver end likvider henholdsvis at fordringen ikke - hverken i sig selv eller sammen med den øvrige løn – overstiger hvad der anses for markedsmæssig løn.
Jeg anbefaler derfor rådgivning hos en advokat til afklaring af konsekvenserne såfremt der er – eller påtænkes – ydet et kapitalejerlån.
