Den 1. marts 2011 trådte anden fase af selskabsloven i kraft. Selskabsloven har afløst aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, der nu er skrevet sammen i én lov. Allerede den 1. marts 2010 trådte de første dele af selskabsloven i kraft. Nu, hvor anden fase også er trådt i kraft, er stort set samtlige af lovens bestemmelser gældende. Det samme er tilfældet for den følgelov til selskabsloven, der ændrer årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og andre love.
Ændringerne i selskabslovens anden fase medfører en række lettelser og nye muligheder for aktie- og anpartsselskaber. Nedenfor følger først en kort opsummering af nogle af de væsentligste ændringer fra selskabslovens første fase. Derefter gennemgås de væsentligste ændringer fra lovens anden fase.
Selskabslovens første fase – opsummering
Med vedtagelsen af selskabsloven skete der en række ændringer i forhold til den tidligere selskabslovgivning. Ændringerne skulle blandt andet medvirke til, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber ville komme til at ligne hinanden så meget som muligt. Der gælder dog i flere tilfælde stadig forskellige regler for henholdsvis aktie- og anpartsselskaber.
Af de væsentligste ændringer i forbindelse med selskabslovens første fase skal nævnes, at loven medførte en lettere procedure ved stiftelse af nye aktieselskaber, idet der ikke længere skal afholdes en stiftende generalforsamling. Ligeledes blev kravene til selskabskapital for anpartsselskaber nedsat fra 125.000 til 80.000 kroner.
Loven indførte også en ændring af flere regler om aktier og anparter, som i selskabsloven nu betegnes kapitalandele. Ændringerne har udvidet muligheden for at udstede kapitalandele med forskellig stemmeret, og giver tillige mulighed for at indføre stemmeløse kapitalandele for både aktie- og anpartsselskaber. Loven indførte også en udvidet adgang for aktie- og anpartsselskaber til at erhverve egne kapitalandele. I forhold til anpartsselskaber er forbuddet mod at anskaffe egne anparter dermed afskaffet, og i forhold til aktieselskaber er den tidligere grænse for erhvervelse af egne aktier på 10 % udvidet. I stedet gælder nu regler om, at egne kapitalandele kun må erhverves inden for selskabets frie reserver, dvs. enten med overført overskud i henhold til sidste godkendte årsregnskab eller med reserver, der ikke er bundet af regler i lovgivning eller i selskabets vedtægter, fratrukket overført underskud.
Vedrørende selskabets ledelse indførte selskabsloven en valgfrihed mellem forskellige ledelsesmodeller. Ligesom hidtil kan både aktie- og anpartsselskaber etablere sig med en direktion og en bestyrelse, og anpartsselskaber kan fortsat nøjes med at etablere en direktion. Med de nye regler er det dog muligt for både aktie- og anpartsselskaber at etablere en direktion samt et tilsynsråd, der erstatter bestyrelsen. Tilsynsrådets primære funktion er at kontrollere direktionen, hvilket samtidig indebærer, at bestyrelsens sædvanlige opgaver i stedet varetages af direktion, når ledelsesmodellen med tilsynsrådet er valgt.
Reglerne om anpartshaver-/aktionæroverenskomster blev også ændret med vedtagelsen af selskabsloven, og disse aftaler kaldes nu for ejeraftaler. Det fremgår af selskabsloven, at ejeraftaler ikke længere er bindende for selskabet og generalforsamlingen. Det kan derfor være nødvendigt at medtage bestemmelser fra ejeraftaler i selskabets vedtægter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen accepterer dog kun enkelte særlige bestemmelser fra en ejeraftale i vedtægterne.
Selskabslovens anden fase – væsentligste ændringer
Stiftelse frem i tid
Det er nu blevet muligt at stifte et selskab frem i tid. Stiftelsen af et selskab har som udgangspunkt virkning fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, men der kan fastsættes en senere dato, der ligger op til 12 måneder efter underskrivelsen. Hvis selskabet i forbindelse med stiftelsen skal overtage andre værdier end kontanter, kan stiftelsen dog senest ske samtidig med tidspunktet for selskabets registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selskabet kan ikke erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser før den fastsatte stiftelsesdato.
Delvis indbetaling af selskabskapitalen ved stiftelse
Med visse begrænsninger vil det fremover være muligt at nøjes med at indbetale 25 % af selskabskapitalen ved selskabets stiftelse. Der skal dog minimum indbetales kroner 80.000. Aktieselskaber kan således nøjes med at indbetale 125.000 ved stiftelsen, hvor anpartsselskaber minimum skal indbetale 80.000. Reglerne om delvis indbetaling gælder kun for kontantindskud, og der kan således ikke ske delvis indbetaling med andre værdier. Selskabet kan som udgangspunkt kræve den manglende kapital indbetalt med to ugers varsel.
Vurderingsberetninger
Når der indskydes andre værdier end kontanter i selskabet, skal stiftelsesdokumentet som udgangspunkt vedhæftes en vurderingsberetning vedrørende de indskudte værdier. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en uvildig, sagkyndig vurderingsmand, eksempelvis en revisor.
I nogle tilfælde og under nærmere betingelser kan vurderingsberetningen dog fremover fravælges og erstattes med en erklæring fra selskabets ledelse. Det kan blandt andet være nyttigt i tilfælde, hvor der indskydes ikke-kontante værdier i forbindelse med selskabets stiftelse eller i forbindelse med en kapitalforhøjelse.
Selvfinansiering
Tidligere gjaldt der et forbud for selskabet mod at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i dets moderselskab. Der er tale om et forbud mod selvfinansiering. Dette er stadig udgangspunktet. Det er dog nu blevet muligt at foretage selvfinansiering, hvis en række betingelser er opfyldt.
Tidligere gjaldt der også et forbud mod at yde økonomisk bistand til selskabets ledelse, kapitalejere med flere. Dette er tillige forsat udgangspunktet. For ikke at diskriminere denne personkreds i forhold til andre personer, gælder reglerne om selvfinansiering dog tillige for selskabets ledelse, kapitalejere m.fl. Det betyder, at selskabet eksempelvis kan yde lån til en direktør eller kapitalejer, således denne kan erhverve (yderligere) andele i virksomheden.
Selvfinansiering kan uanset situationen kun foretages ved brug af selskabets frie reserver.
Fusions- og spaltningsplan kan fravælges
Særligt i forhold til anpartsselskaber medfører ændringerne i selskabsloven, at fusioner og spaltninger fremover kan gennemføres på mindre krævende vis. Det skyldes, at de fusions- og spaltningsplaner, der tidligere skulle udarbejdes, nu kan fravælges for anpartsselskaber, således der samlet set skal udarbejdes væsentligt færre dokumenter.
Senere ikrafttræden
Ovenfor er skitseret nogle af de væsentligste dele af selskabslovens anden fase.
Enkelte bestemmelser er dog endnu ikke trådt i kraft. Det gælder blandt andet for bestemmelserne om ejerregistret. Disse bestemmelser omhandler pligten til at registrere de kapitalejere, der ejer mere end 5 % af selskabskapitalen, i et ejerregister hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Reglerne træder i kraft, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fået nyt IT-system, hvilket forventes inden for de næste to-tre år.
Indtil de nye regler træder i kraft skal aktieselskaber ligesom hidtil føre en storaktionærfortegnelse over aktionærer, der ejer mere end 5 % af aktiekapitalen.
LEXSOS Advokater yder rådgivning vedrørende alle aspekter af selskabsloven, herunder gennemgang og ændring af vedtægter mm. Kontakt LEXSOS advokater for at høre nærmere om dine muligheder, pligter og eventuelle lettelser i forbindelse med ikrafttrædelsen af de nye regler.
