Forestil dig, at en medarbejder i din virksomhed stjæler interne dokumenter og sender dem til skattevæsenet for at spænde ben for dig. Kan din virksomhed blive udsat for en skatteberigtigelse på basis af disse uheldige dokumenter?

Oplysningsret

Oplysningsret udgør en efterforskningsprocedure, der gør det muligt for de franske skattemyndigheder at indsamle oplysninger uden om enhver kontradiktorisk procedure. Skattemyndighederne kan derfor danne sig et overblik ud fra oplysninger, du ikke har kendskab til, og som kan vise sig at være fejlagtige.

Både private og offentlige personer har oplysningsret.

Oplysninger fra ulovlige kilder, som skattevæsenet kan bruge!  

Paragraf L 10-0-AA i loven om skatteprocedurer (LPF, Livre des procédures fiscales), som blev vedtaget i forbindelse med de franske skattemyndigheders undersøgelse af bankoplysninger, der blev stjålet af en IT-mand i HSBC-bank i Geneve, og fastlagt i lov nr. 2013-1117 af 06.12.2013 i forbindelse med ”bekæmpelse af skattesvig og økonomisk kriminalitet”. Denne paragraf bemyndiger udtrykkeligt det franske skattevæsen til at anvende beviser fra en ulovlig kilde (dokumenter, bilag eller informationer) på den betingelse, at de lovligt er kommet skattevæsenet i hænde i henhold til regler om intern oplysningsret elle i medfør af bestemmelser vedrørende administrativ assistance fra kompetente myndigheder i udlandet. 

Det eneste forbehold, der er udstedt af Forfatningsrådet ved godkendelsen af den nye paragraf L 10-0-AA i loven om skatteprocedurer (LPF) (afgørelse 4.12.2003 nr. 2013-679 DC) er, at skattemyndighederne ikke må benytte sig af bilag eller dokumenter, der er opnået fra en administrativ eller retslig myndighed under forhold, der senere bliver erklæret for ulovlige (afgørelse cons. 33-34). I det nævnte eksempel har de franske skattemyndigheder i medfør af paragraf L 101 LPF i en husundersøgelse fået adgang til dokumenter, der er opbevaret af retsmyndigheden, og hvor dommeren i straffesagen senere har annulleret husundersøgelsen og erklæret dokumenterne for ugyldige. Derfor kan skattemyndighederne på grundlag af forfatningsrådets forbehold ikke fortsætte med at anvende disse bilag i sin skattemæssige beregning, inddrivelse og tvist.

Den ny paragraf L 10-0-AA i loven om skatteprocedurer (LPF) udelukker til gengæld implicit skattemyndighedernes brug af ulovlige bilag, som de har fået tilsendt direkte uden for enhver oplysningsret.  Det sker, hvis dokumenterne bliver fremsendt direkte til myndigheden af tyven selv eller ved anonym fremsendelse. I disse to tilfælde er den ulovlige besiddelse åbenbar, da det ikke er dokumenternes ejer, der har fremsendt dem til myndigheden.

Et dokument, der er stjålet af en medarbejder…

Et dokument, der er stjålet af en (tidligere eller nuværende) medarbejder krænker arbejdsgiverens ejendomsret og tavshedspligt og kan ikke danne grundlag for berigtigelse. Til trods for denne nye lov og i henhold til vedvarende retspraksis, udgør beviset, der er opnået ulovlig fra en medarbejder og sendt til skattemyndighederne, en uregelmæssig angivelse, der stadig ikke kan anvendes som begrundelse for en skatteberigtigelse eller ransagningskendelse.

 

Efter at loven om bekæmpelse af skattesvig er trådt i kraft, kan skattevæsenet udnytte oplysninger af ulovlig oprindelse, men på den betingelse, at myndigheder er blevet oplyst herom på lovlig vis. Men de kan ikke anvende et dokument, der er stjålet af en medarbejder og overbragt til myndigheden!