Med virkning fra 1. april 2011 skal der betales gebyrer for selskabsregistreringer hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Gebyrpligten omfatter selskaber med begrænset hæftelse, det vil sige aktie- og anpartsselskaber, samt partnerselskaber. Enkeltmandsvirksomheder, interssentskaber og kommanditselskaber rammes derimod ikke af de nye gebyrer.
Gebyrerne er følgende:
Stiftelse af selskab manuelt via blanket kr. 2.150,00
Stiftelse af selskab via Webreg kr. 670,00
Registrering af ændringer af selskab manuelt kr. 340,00
Registrering af ændringer via Webreg kr. 180,00
Genoptagelse af selskaber kr. 350,00
Der opkræves kun ét gebyr pr. registrering eller anmeldelse, og der kan derfor foretages flere ændringer af samme selskab i én anmeldelse.