Forbuddet mod ”kapitalejerlån”

”Kapitalejerlån” – tidligere kaldet ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” – er en samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v.

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter følgende dispositioner:

  • Lån
  • Sikkerhedsstillelse
  • Andre dispositioner, hvor der stilles midler til rådighed for de omfattede personer.

Forbuddet omfatter følgende personer:

  • Kapitalejere eller ledelsen i selskabet
  • Kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet
  • Særligt nærtstående til disse personer (ved ægteskab, slægtskab i ret- op eller nedstigende linje eller på anden måde).

Der findes følgende undtagelser til forbuddet:

  • Selvfinansiering, hvis visse betingelser er opfyldt
  • ”Kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske moderselskaber
  • Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
  • Pengeinstitutter m.v.
  • ”Medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af kapitalandele.

Revisornævnet – og tidligere Disciplinærnævnet – har flere gange udtalt, at forbuddet mod ”kapitalejerlån” er absolut og hverken er afhængigt af omstændighederne ved lånets opståen, de tekniske forhold vedrørende selskabets bogføring eller revisors vurdering af eventuelle risici for selskabets kreditorer. Revisors pligt til at gøre opmærksom på sådanne forhold i revisionspåtegningen er ligeledes absolut. Dette uddybes nedenfor.

 

Overtrædelse af forbuddet mod ”kapitalejerlån”

Overtrædelse af forbuddet mod ”kapitalejerlån” kan straffes med bøde. Ikke alene ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt ”kapitalejerlån” er strafbart. Forældelsesfristen er 2 år regnet fra det tidspunkt, hvor det ulovlige ”kapitalejerlån” er indfriet. Bødestørrelserne er følgende:

  • Bøden fastsættes som udgangspunkt til 5% af lånets hovedstol.
  • Bøden halveres, hvis lånet tilbagebetales med renter inden for den 6 ugers frist, der typisk fastsættes af Erhvervsstyrelsen (tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) ved konstatering af et ulovligt ”kapitalejerlån”.
  • Disse bødestørrelser gælder både for låntagere, uanset om der er tale om kapitalejere eller medlemmer af ledelsen, og medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere, men har disponeret på selskabets vegne.
  • Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere og ikke har deltaget i den ulovlige disposition, kan straffes med bøde, hvis de har fået kendskab til den ulovlige disposition, men ikke har taget skridt til at kræve lånet tilbagebetalt.
  • Ved bødeberegningen tages der udgangspunkt i lånets hovedstol uden påløb af renter.
  • Hvis lånet har haft vekslende størrelse, beregnes bøden på baggrund af den højeste saldo i den periode, hvor forældelse ikke er indtrådt.

 

Forbehold

Hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om et lovligt eller et ulovligt ”kapitalejerlån”. Revisor skal ikke blot være opmærksom på ”kapitalejerlån”, der eksisterer på balancedagen, men også ”kapitalejerlån”, der har eksisteret i løbet af regnskabsåret, men er tilbagebetalt på balancedagen.

Revisor skal tage forbehold i revisionspåtegningen i følgende situationer:

  • Hvis notekravet om oplysning om tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for medlemmer af ledelsen ikke er overholdt.
  • Hvis ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” ikke er vist som en særskilt regnskabspost under omsætningsaktiver.
  • Hvis ”kapitalejerlånet” ikke er målt korrekt, for eksempel fordi lånet ikke er tillagt lovpligtige renter (p.t. 9,7 % årligt) eller ikke er nedskrevet til en lavere nettorealisationsværdi, og forholdet er væsentligt.

 

Supplerende oplysninger

Hvis revisor bliver opmærksom på et ulovligt ”kapitalejerlån”, skal revisor som udgangspunkt altid give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen under overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”. Erklæringsvejledningen gør dog undtagelse for bagatelagtige beløb.

Bagatelagtige beløb er imidlertid meget små. Revisornævnet har for eksempel givet en bøde på DKK 15.000 til en revisor for ikke at have givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen som følge af et ulovligt ”kapitalejerlån” på DKK 10.000 primo regnskabsåret og DKK 1.976 ultimo regnskabet. Selskabet havde en nettoomsætning på t.DKK 2.446 og en balancesum på t.DKK 1.331.

Revisornævnet har desuden givet en bøde på af samme størrelse en revisor for ikke at have givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen som følge af en række ulovlige ”kapitalejerlån” på i alt DKK 20.079. Selskabet havde en balancesum på t.DKK 9.138.

Da ikke alene ydelse, men også opretholdelse af et ulovlige ”kapitalejerlån” er strafbart, skal revisor fortsætte med at give supplerende om ledelsesansvar, så længe det ulovlige ”kapitalejerlån” ikke er indfriet.

Hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” er indfriet efter balancedagen, skal revisor også give supplerende oplysninger om ledelsesansvar. Dette samme er tilfældet, hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” er indfriet i løbet af det forgangne regnskabsår.

Hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” er indfriet i løbet af det foregående regnskabsår, skal revisor ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten for det indeværende regnskabsår. Dette forudsætter dog, at revisor har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten for det forgangne regnskabsår.

 

Hvor finder jeg de relevante regler?

  • Selskabslovens §§ 210-215
  • Bekendtgørelsen om lån m.v. til udenlandske moderselskaber
  • Bekendtgørelsen om lån m.v. til udenlandske moderselskaber
  • Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat om ulovlige ”aktionær-”eller ”anpartshaverlån”
  • Årsregnskabslovens § 73 og balanceskemaerne i bilag 2
  • Erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2
  • Erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2.