Den nye selskabslov indeholder i § 82 en bestemmelse om, at ejeraftaler ikke er bindende for selskabet. Det kan medføre, at en aftaler, som berører emner, der normalt behandles på selskabets generalforsamling, bør overføres fra en ejeraftale (aktionæroverenskomst) til selskabets vedtægter, for at kunne håndhæves på generalforsamlingen.
Ejeraftaler er fortsat bindende mellem kapitalejerne og kan derfor håndhæves ved domstolene.
Generelt bør selskabets vedtægter have et service-eftersyn, så de lever op til kravene i den nye selskabslov. Dette skal ifølge reglerne bringes i orden på den første odinære generalforsamling efter at den nye selskabslov er trådt i kraft 1. marts 2010.