Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt

Erhvervsstyrelsen har udsendt et notat, der indeholder resultaterne af den seneste evaluering af erfaringerne med lempet revisionspligt. Dette notat kan findes her.

Evalueringen er baseret på årsrapporter for regnskabsåret 2009. Erhvervsstyrelsen har tidligere gennemført lignende evalueringer baseret på årsrapporter for regnskabsårene 2008, 2007 og 2006.

Overordnede resultater af evalueringen

Evalueringen viser, at ca. 27.000 selskaber har fravalgt revision, hvilket svarer til 37,0 % af de selskaber, der har haft mulighed for at fravælge revision.

Evalueringen viser også, der er fejl i 43,7 % af årsrapporterne for virksomheder, der har fravalgt revision. I 12,7 % af årsrapporterne består fejlene alene i formelle oplysningskrav om fravalget af revision. Til sammenligning udgør fejlene hos de virksomheder, der frivilligt lader deres årsregnskaber revidere, 30,6 %.

Evalueringen ser alene på, om de formelle oplysningskrav i årsrapporten er opfyldt. FSR har påpeget, at evalueringen derfor ikke siger noget om årsrapporterne kvalitet, idet der er en risiko for, at årsrapporter, der er fulde af fejl, alligevel fremstår som fejlfrie i evalueringen..

I det følgende uddybes resultaterne af evalueringen inden for følgende områder:

  • Antal virksomheder, der har fravalgt revision
  • Virksomhedernes brug af revisorer til andre opgaver end revision
  • Overholdelse af betingelserne for fravalg af revision
  • Årsrapporternes ”kvalitet”
  • Opgørelse over antallet af virksomheder, der pålægges revision.

Udvalgte yderligere resultater af evalueringen

Antal virksomheder, der har fravalgt revision

Samlet set har ca. 27.000 virksomheder (26.700 virksomheder for regnskabsåret 2008; 17.104 virksomheder for regnskabsåret 2007; 12.973 virksomheder for regnskabsåret 2006) fravalgt revision. 72.900 virksomheder (samme tal for regnskabsåret 2008, 74.800 virksomheder for regnskabsåret 2007; intet tal for regnskabsåret 2006) skønnes at have haft mulighed for at fravælge revision. Det svarer til, at 37,0 % (32,3 % for regnskabsåret 2008; 22,8 % for regnskabsåret 2007; intet tal for regnskabsåret 2006, men skønnet til 4,9 %) af de virksomheder, der har haft mulighed for at fravælge revision, har benyttet denne mulighed.

Virksomhedernes brug af revisorer til andre opgaver end revision

Erhvervsstyrelsen har taget en tilfældigt udvalgt stikprøve på 300 årsrapporter, hvor revision er fravalgt. Denne stikprøve viser, at blandt de virksomheder, der har fravalgt revision, har 14,7 % (7,6 % for regnskabsåret 2008; 30,6 % for regnskabsåret 2007; 44,1 % for regnskabsåret 2006) en erklæring om review eller regnskabsmæssig assistance fra en statsautoriseret eller registreret revisor i deres årsrapport. 13,7 % (13,0 % for regnskabsåret 2008; 6,7 % for regnskabsåret 2007; intet tal for regnskabsåret 2006) af årsrapporterne er udarbejdet på revisors brevpapir. I alt 28,3 % af de virksomheder, der har fravalgt revision, har således fået assistance fra en statsautoriseret eller registreret revisor.

Kontrol af betingelserne for at fravælge revision

Erhvervsstyrelsen har gennemgået 122 tilfældigt udvalgte årsrapporter, hvor revision er fravalgt, uden at alle betingelserne er opfyldt. Gennemgangen viser, at det i mange tilfælde alene er de formelle oplysningskrav, der ikke er opfyldt i forbindelse med fravalg af revision. I et mindre omfang er fravalget sket på et forkert grundlag, for eksempel fordi virksomheden via kapitalandele har betydelig indflydelse på andre virksomheder, eller fordi størrelsesgrænserne for fravalg af revision ikke er opfyldt.

Evalueringen viser, at 40,7 % (36,7 for regnskabsåret 2008; ingen tal for regnskabsårene 2007 og 2006) af de virksomheder, der fravælger revision, foretager fejl ved fravalget. 78 % (ingen tal for regnskabsårene 2008, 2007 og 2006) af fejlene ved fravalg af revision skyldes, at ikke alle de formelle oplysningskrav er opfyldt. 22 % (ingen tal for regnskabsårene 2008,2007 og 2006) af fejlene ved fravalg af revision skyldes derimod, at virksomhedens værdier er for store, eller at virksomheden via kapitalandele har betydelig indflydelse på andre virksomheder.

Reglerne om fravalg af revision er omtalt her.

Årsrapporternes ”kvalitet”

Erhvervsstyrelsen har foretaget en omfattende undersøgelse af, i hvilket omfang virksomhederne overholder reglerne i årsregnskabsloven. Dette er sket ved stikprøvevist at udtage og undersøge modtagne årsrapporter for at konstatere åbenbare overtrædelser af årsregnskabsloven. Med åbenbare overtrædelser menes overtrædelser, der er konstaterbare ved en umiddelbar gennemgang af årsrapporten.

Erhvervsstyrelsen har udført kvalitetskontrol af i alt 1.198 årsrapporter, herunder:

  • 300 årsrapporter fra virksomheder, der opfylder betingelserne for fravalg af revision, men som frivilligt har valgt at lade årsregnskabet revidere
  • 300 årsrapporter fra virksomheder, der har fravalgt revision
  • 299 årsrapporter fra virksomheder, der har kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelige indflydelse på disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse, og som derfor ikke kan fravælge revision
  • 299 årsrapporter for virksomheder, der ikke opfylder størrelsesbetingelserne for at fravælge revision.

For disse stikprøver er opgjort antallet af fejl, hvor reaktionen har været enten at kræve omgående berigtigelse eller at forlange overtrædelserne berigtiget i årsrapporten for det efterfølgende regnskabsår.

De overordnede resultaterne fra stikprøverne for regnskabsårene 2009, 2008, 2007 og 2006 fremgår af tabellen nedenfor.

 

 

 

Fejlandel

Kan fravælge revision

Kan ikke fravælge revision

 

 

 

 

 

 

Har fravalgt revision

Frivillig revision

Holdingvirksomheder

Andre virksomheder over størrelsesgrænserne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabsåret 2009

43,7 % (31,0 %)

30,6 %

41,1 %

24,3 %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabsåret 2008

41,3 % (31,7 %)

26,5 %

34,1 %

20,7 %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabsåret 2007

29,5 %

24,4 %

22,1 %

18,4 %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabsåret 2006

17,3 %

11 %

7,3 %

10 %

 

 

 

 

 

 

Undersøgelsen viser, at der er fejl i årsrapporten for 43,7 % (41,3 % for regnskabsåret 2008; 29,5 % for regnskabsåret 2007; 17,3 % for regnskabsåret 2006) af de virksomheder, der har fravalgt revision.

Når fejlandelen på 43,7 % korrigeres for mangler vedrørende de formelle oplysningskrav i forbindelse med fravalget, vil fejlandelen være 31,0 % (31,7 % for regnskabsåret 2008; ingen tal for regnskabsårene 2007 og 2006). De formelle oplysningskrav ved fravalg kan i sagens natur ikke være en fejl i de reviderede årsregnskaber, hvorfor deres fejlandel ikke skal korrigeres til sammenligning.

De hyppigst forekommende fejl i årsrapporterne er følgende:

  • Det er ikke i ledelsespåtegningen erklæret, at betingelserne for fravalg af revision af opfyldt, eller revisor er ikke afmeldt hos Erhvervsstyrelsen
  • Virksomheden udøver betydelig indflydelse på andre virksomheder, men har fravalgt revision
  • Virksomhedens anvendte regnskabspraksis er mangelfuld                                        
  • Der mangler sammenligningstal
  • Virksomheden har ikke oplyst om navn, hjemsted eller retsform for hver datter og associeret virksomhed
  • Virksomheden har ikke opdelt gælden i kort og lang gæld, eller der mangler oplysning om gæld, der forfalder om mere end 5 år
  • Selskabet har ydet lån til eller stillet sikkerhed for kapitalejere eller ledelse i selskabet1
  • Der er ikke foretager afskrivninger på ejendomme, og/eller der er ikke foretaget dagsværdiregulering af ejendomme
  • Fejl i revisionspåtegningen, forkert revisor anmeldt, eller revisor har ikke godkendelse som statsautoriseret eller registreret revisor
  • Årsrapporten mangler dirigentens underskrift
  • Virksomheden har indregnet investeringsaktiver til dagsværdi, men har ikke reguleret de finansielle forpligtelser vedrørende disse aktiviteter til dagsværdi
  • Aktieselskabet har ikke oplyst om navn, bopæl eller hjemsted for kapitalejerne ifølge fortegnelse på årsrapportens aflæggelsestidspunkt                                                                  

Det kan undre, at Erhvervsstyrelsen betegner det forhold, at selskabet har ydet lån til eller stillet sikkerhed for kapitalejere eller ledelse i selskabet, som en fejl i årsrapporten, idet der kun er tale om en fejl, hvis lånet eller sikkerhedsstillelsen ikke er behandlet korrekt regnskabsmæssigt. Det forhold, at lånet eller sikkerhedsstillelsen er i strid med selskabsloven, er derimod ikke ensbetydende med, at der er fejl i årsrapporten.

Opgørelse over antallet af virksomheder, der pålægges revision

Der er i årsregnskabsloven mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan pålægge revision af et ellers urevideret årsregnskab.

I henhold til § 135, stk. 5, kan en virksomhed ikke fravælge revision, hvis virksomheden eller dens eneejer har accepteret et bødeforelæg eller som led i en straffesag er blevet dømt for overtrædelse af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen. I disse tilfælde skal virksomhedens årsregnskab for det følgende regnskabsår revideres. Erhvervsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens årsregnskab skal revideres, med op til to regnskabsår.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at der endnu ikke har været eksempler på, at virksomheder er blevet pålagt tvungen revision efter § 135, stk. 5.

Endvidere kan Erhvervsstyrelsen i henhold til § 135, stk. 7, beslutte, at en virksomhed ikke kan fravælge revision for de to følgende regnskabsår, hvis styrelsen ved gennemgang af årsregnskabet konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen. I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen forlænge denne periode med yderligere ét regnskabsår.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at styrelsen har pålagt et mindre antal virksomheder tvungen revision efter § 135, stk. 7.

Endelig er der løbende en del virksomheder, der har fravalgt revision, men som ikke opfylder betingelserne herfor og derfor får deres årsregnskab retur med pålæg om, at det skal revideres omgående.