Lovforslag om ændring af selskabsloven m.v. vedtaget

Det fremsatte lovforslaget og den vedtagne lov

Folketinget har den 16.05.13 vedtaget det lovforslag om ændring af selskabsloven m.v., der blev fremsat den 27.02.13 og omtalt her.

Det fremsatte lovforslag med bemærkninger kan findes her.

Betænkningen med ændringsforslag til lovforslaget kan findes her.

Den vedtagne lov kan findes her.

Ud over ændringer til selskabsloven, jf. § 1, indeholder loven også enkelte ændringer til bl.a. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. § 2, og årsregnskabsloven, jf. § 3.

Det fremgår af loven, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 5, stk. 1. Det fremgår hverken af den vedtagne lov eller bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, hvornår loven forventes at træde i kraft, men det forventes, at loven først træder i kraft i 2014, idet nogle af bestemmelserne kræver ændringer i Erhvervsstyrelsens it-systemer. Forskellige dele af loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Udvalgte ændringer

Loven indeholder bl.a. følgende ændringer:

• Minimumskapitalen for anpartsselskaber nedsættes fra DKK 80.000 til DKK 50.000, jf. § 1, nr. 3. Minimumskapitalen for aktieselskaber fastholdes derimod på DKK 500.000, idet dette er direktivbestemt.
• Der indføres mulighed for at stifte et såkaldt ”iværksætterselskab” med en minimumskapital på blot DKK 1, men som først bliver et ”rigtigt” anpartsselskab, når der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000, jf. § 1, nr. 4 og 193. Iværksætterselskabet skal opbygge kapitalen på mindst DKK 50.000 ved gennem en periode at henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til en reserve under egenkapitalen kaldet ”Reserve for iværksætterselskaber”. Iværksætterselskabet kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000. Når kapitalen, dvs. selskabskapitalen (på minimum DKK 1) og reserven under egenkapitalen, udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet omregistreres til et anpartsselskab. Der skal i den forbindelse udarbejdes en vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede. Der er dog ikke krav om, at selskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, når kapitalen udgør mindst DKK 50.000. Et iværksætterselskab skal anvende betegnelsen ”iværksætterselskab” eller ”IVS” og skal aflægge årsrapport og lade årsregnskabet revidere eller forsyne ned en anden erklæring fra revisor på lige fod med et anpartsselskab.
• Det præciseres i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at stiftelse med såkaldt ”rullende” kapital – også kaldet ”kædestiftelse” – accepteres i begrænset omfang, nemlig hvis det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber, idet det vurderes at være forretningsmæssigt begrundet at kunne etablere en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et moderselskab og et datterselskab, hvis formålet hermed ikke alene er at omgå kapitalkravet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 90. Det samme indskud kan derimod ikke anvendes til at stifte tre eller flere selskaber.
• Reglerne om delvist indbetaling af selskabskapitalen ændres, således at en evt. overkurs også kan indbetales delvist, men kun i anpartsselskaber, jf. § 1, nr. 16. I aktieselskaber fastholdes derimod reglen om, at en evt. overkurs skal indbetales fuldt ud, idet dette er direktivbestemt.
• Reglerne om stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter ændres, således at der kun skal udarbejdes en åbningsbalance ved indskud af en bestående virksomhed, men ikke ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, jf. § 1, nr. 17. Ud over stiftelse får dette også betydning ved:
• Kapitalforhøjelse ved indskud i andre værdier end kontanter
• Udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært) ved udlodning i andre værdier end kontanter
• Kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere ved udlodning i andre værdier end kontanter.
• Reglerne om stiftelse med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid ændres, således at det ikke blot er muligt er muligt at stifte et selskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab, men også ved en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, f.eks. et interessentskab eller et kommanditselskab, jf. § 1, nr. 21. Ud over stiftelse får dette også betydning ved:
• Kapitalforhøjelse
• Udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært)
• Kapitalnedsættelse.
• Reglerne om vurderingsberetning m.v. i forbindelse med efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) omfatter fortsat kun aktieselskaber, men det vil fremover fremgå direkte af selskabsloven, at det centrale ledelsesorgan – i både aktieselskaber og anpartsselskaber – er ansvarligt for, at erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere og medlemmer af ledelsen ikke er til skade for selskabet, (øvrige) kapitalejere eller kreditorer, jf. § 1, nr. 23.
• Kapitaltabsreglerne ændres, således at et selskab kun befinder sig i en kapitaltabssituation, hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen. Et selskab befinder sig derimod ikke i en kapitaltabssituation, selv om egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500, medmindre egenkapitalen samtidig udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen, jf. § 1, nr. 51. Dette har betydning for anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, med en selskabskapital på mindre end DKK 125.000. Kapitaltabsreglerne gælder også for iværksætterselskaber med en selskabskapital på DKK 1.
• Formuleringen af reglerne om såkaldte ”formaliaerklæringer” dvs. særskilte erklæringer, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen, hvis revisor konstaterer, enten at ledelsen ikke overholder sine pligter til at udarbejde forretningsorden samt oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, eller at reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen ikke er overholdt, justeres, således at det fremover vil fremgå direkte af selskabsloven, at revisor ikke skal afgive en ”formaliaerklæring”, hvis forholdet er omtalt i revisionspåtegningen (eller erklæringen om udvidet gennemgang) på årsrapporten, jf. § 1, nr. 58, hvilket skal ske som supplerende oplysninger om ledelsesansvar under overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”. Dette svarer til Erhvervsstyrelsens nye fortolkning vedr. ”formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om ledelsesansvar, der blev omtalt på intranettet den 21.02.13. Denne del af loven var ikke medtaget i det oprindelige lovforslag, men blev indsat efter Folketingets behandling efter henvendelse fra FSR.
• Reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele ændres, således at erhvervelse af egne kapitalandele kun kan ske med midler, der kan udloddes som ordinært udbytte, jf. § 1, nr. 83. I dag kan erhvervelse af egne kapitalandele også ske med midler, der kan udloddes som ekstraordinært, men ikke ordinært udbytte, dvs. overskud i det indeværende regnskabsår frem til datoen for beslutningen om udlodningen, hvis beløbet ikke er udloddet, forbrugt eller bundet, samt frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår, jf. selskabslovens § 180, stk. 2, jf. også ændringslovens § 1, nr. 72.
• Der indføres mulighed for, at skifteretten kan indkalde den hidtidige revisor for et selskab under tvangsopløsning til at møde i skifteretten og give forklaring, jf. § 1, nr. 90. Revisors møde- og forklaringspligt er dog subsidiær i forhold til den hidtidige ledelses møde- og forklaringspligt. Denne del af loven var ikke medtaget i det oprindelige lovforslag, men blev indsat under Folketingets behandling.
• Der indføres regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted omtrent svarende til reglerne om grænseoverskridende fusion eller spaltning, jf. § 1, nr. 174.
• I dag fremgår det ikke direkte af selskabsloven, at revisorer kan ifalde erstatningsansvar, jf. § 361, stk. 1 og 2, jf. dog forudsætningsvis § 361, stk. 3. Det antages imidlertid, at selskabslovens regler om erstatningsansvar også omfatter revisorer, men dette vil fremover fremgå direkte af loven, jf. ændringslovens § 1, nr. 194.
• Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) udfases, jf. § 2, nr. 1 (samt nr. 4, 5, 7 og 9). Det vil således ikke være muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar efter den 01.01.14. Det vil derimod fortsat være muligt at stifte andelsselskaber med begrænset ansvar (a.m.b.a.) og foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a.), ligesom eksisterende selskaber med begrænset ansvar naturligvis kan fortsætte som hidtil, jf. også § 2, nr. 3.

Loven indeholder desuden en lang række tekniske ændringer og sproglige præciseringer, hvilket er medvirkende til, at ikke mindst bemærkningerne til det fremsatte lovforslag er ganske omfangsrige (i alt mere end 200 sider). Det fremgår således direkte af bemærkningerne til lovforslaget, at omfanget af lovforslaget umiddelbart indikerer langt flere ændringer, end der reelt er tale om. Disse tekniske ændringer og sproglige præciseringer omtales ikke nærmere.