Lovforslaget
Erhvervs- og vækstministeren har den 27.02.13 – på baggrund af det høringsudkast, der er omtalt her – fremsat et lovforslag om ændring af selskabsloven m.v.
FSR’s høringssvar på høringsudkastet er omtalt her.
Det fremsatte lovforslag med bemærkninger kan findes her.
Ud over ændringer til selskabsloven, jf. lovforslagets § 1, indeholder lovforslaget også ændringer til bl.a. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovforslagets § 2, og årsregnskabsloven, jf. lovforslagets § 3.
Lovforslaget forventes vedtaget i løbet af foråret 2013.
Det fremgår af lovforslaget, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 5, stk. 1. Det fremgår hverken af lovforslaget eller bemærkningerne hertil, hvornår loven forventes at træde i kraft, men FSR forventer, at loven først træder i kraft i 2014, idet nogle af bestemmelserne kræver ændringer i Erhvervsstyrelsens it-systemer. Forskellige dele af loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Udvalgte forslag
Lovforslaget indeholder bl.a. følgende forslag:
-
Minimumskapitalen for anpartsselskaber nedsættes fra DKK 80.000 til DKK 50.000, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Minimumskapitalen for aktieselskaber fastholdes derimod på DKK 500.000, idet dette er direktivbestemt
-
Der indføres mulighed for at stifte et såkaldt ”iværksætterselskab” med en minimumskapital på blot DKK 1, men som først bliver et ”rigtigt” anpartsselskab, når der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 190. Iværksætterselskabet skal opbygge kapitalen på mindst DKK 50.000 ved gennem en periode at henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til en reserve under egenkapitalen kaldet ”Reserve for iværksætterselskaber”. Iværksætterselskabet kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000. Når kapitalen, dvs. selskabskapitalen (på minimum DKK 1) og reserven under egenkapitalen, udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet omregistreres til et anpartsselskab. Der skal i den forbindelse udarbejdes en vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede. Et iværksætterselskab skal anvende betegnelsen ”iværksætterselskab” eller ”IVS” og skal aflægge årsrapport og lade årsregnskabet revidere eller forsyne ned en anden erklæring fra revisor på lige fod med et anpartsselskab
-
Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at stiftelse med såkaldt ”rullende” kapital – også kaldet ”kædestiftelse” – accepteres i begrænset omfang, nemlig hvis det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber, idet det vurderes at være forretningsmæssigt begrundet at kunne etablere en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et moderselskab og et datterselskab, hvis formålet hermed ikke alene er at omgå kapitalkravet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 90. Det samme indskud kan derimod ikke anvendes til at stifte tre eller flere selskaber
-
Reglerne om delvist indbetaling af selskabskapitalen ændres, således at en evt. overkurs også kan indbetales delvist, men kun i anpartsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. I aktieselskaber fastholdes derimod reglen om, at en evt. overkurs skal indbetales fuldt ud, idet dette er direktivbestemt.
-
Reglerne om stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter ændres, således at der kun skal udarbejdes en åbningsbalance ved indskud af en bestående virksomhed, men ikke ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Ud over stiftelse får dette også betydning ved:
-
Kapitalforhøjelse ved indskud i andre værdier end kontanter
-
Udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært) ved udlodning i andre værdier end kontanter
-
Kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere ved udlodning i andre værdier end kontanter.
-
Reglerne om vurderingsberetning m.v. i forbindelse med efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) omfatter fortsat kun aktieselskaber, men det foreslås, at det fremover skal fremgå direkte af selskabsloven, at det centrale ledelsesorgan – i både aktieselskaber og anpartsselskaber – er ansvarligt for, at erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere og medlemmer af ledelsen ikke er til skade for selskabet, (øvrige) kapitalejere eller kreditorer, jf. lovforslagets § 1, nr. 23
-
Kapitaltabsreglerne ændres, således et selskab kun befinder sig i en kapitaltabssituation, hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen. Et selskab befinder sig derimod ikke i en kapitaltabssituation, selv om egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500, medmindre egenkapitalen samtidig udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen, jf. lovforslagets § 1, nr. 51. Dette har betydning for anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, med en selskabskapital på mindre end DKK 125.000
-
Reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele ændres, således at erhvervelse af egne kapitalandele kun kan ske med midler, der kan udloddes som ordinært udbytte, jf. lovforslagets § 1, nr. 82. I dag kan erhvervelse af egne kapitalandele også ske med midler, der kan udloddes som ekstraordinært, men ikke ordinært udbytte, dvs. overskud i det indeværende regnskabsår frem til datoen for beslutningen om udlodningen, hvis beløbet ikke er udloddet, forbrugt eller bundet, samt frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår, jf. selskabslovens § 180, stk. 2, jf. også lovforslagets § 1, nr. 71
-
Der indføres regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted, jf. lovforslagets § 1, nr. 171
-
I dag fremgår det ikke direkte af selskabsloven, at revisorer kan ifalde erstatningsansvar, jf. § 361, stk. 1 og 2, jf. dog forudsætningsvis § 361, stk. 3. Det antages imidlertid, at selskabslovens regler om erstatningsansvar også omfatter revisorer, men dette vil fremover fremgå direkte af loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 191
-
Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) udfases, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 (samt nr. 4, 5, 7 og 9). Det vil således ikke være muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar efter den 01.01.14. Det vil derimod fortsat være muligt at stifte andelsselskaber med begrænset ansvar (a.m.b.a.) og foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a.), ligesom eksisterende selskaber med begrænset ansvar naturligvis kan fortsætte som hidtil.
Lovforslaget indeholder desuden en lang række tekniske ændringer og sproglige præciseringer, hvilket er medvirkende til, at lovforslaget er ganske omfangsrigt (i alt mere end 200 sider). Det fremgår således direkte af bemærkningerne til lovforslaget, at omfanget af lovforslaget umiddelbart indikerer langt flere ændringer, end der reelt er tale om. Disse tekniske ændringer og sproglige præciseringer omtales ikke nærmere.