Mange mennesker går gennem livet i den tro, at de er sikret, hvis der skulle ske noget med dem i form af dødsfald eller tilskadekomst, hvilket ikke altid er tilfældet.
Mange millioner kroner havner derfor hvert år i ”de forkerte lommer”, hvilket typisk giver meget store problemer.
Man bør derfor i forbindelse med livets største økonomiske dispositioner så som købe af bolig, indgåelse af entreprisekontrakt og lignende overveje, om man kan andet og mere for at sikre hinanden.
Dette har også en sammenhæng med, at lovgivningen inden for de sidste par år er ændret betydeligt.
Dette gælder uanset, om man er gift eller ej.
Man bør overveje følgende:
- forsikringsdækning,
- oprettelse af testamente,
- oprettelse af samejeaftale og
- oprettelse af ægtepagt.
I. FORSIKRINGSDÆKNING:
Grundlæggende bør man under alle omstændigheder overveje, om man har en tilstrækkelig forsikringsdækning, således at man kan bevare bolig og levestandard uanset, om der indtræffer hændelser, som gør, at man må opgive sit arbejde og dermed mister indtægt, eller som endnu værre gør, at den ene part i et forhold falder bort, således at der også vil mangle en indkomst.
I øvrigt viser erfaringen, at mange forældre har glemt at sørge for tegning af ulykkesforsikringer på deres børn.
A. samlevende:
For samlevende gælder det, at det i standardpolicerne er bestemt, at udbetaling af evt. dødssummer sker til ”nærmeste pårørende”, hvilket er ægtefælle eller børn, men ikke samlever uanset, hvor længe man har levet sammen – derfor bør man kontakte selskaberne og få hinanden indsat som begunstiget.
Tilsvarende betaler de fleste til ATP, som har en dødssum på kr. 45.000,00, der kun udbetales til ægtefælle eller begunstiget samlever, hvorfor man også bør kontakte ATP herom.
Endelig skal man være opmærksom på, at oprettelse af testamente ikke ændrer ved behovet for at oprette begunstigelseserklæringer, da testamentet ikke ændrer på udbetalingen af forsikringssummerne.
B. ægtefæller:
Efter standardpolicen er ægtefællen automatisk begunstiget, hvorfor ægtefæller ikke behøver at gøre noget specielt i denne forbindelse.
II. TESTAMENTE:
Et testamente kan oprettes som vidnetestamente eller notartestamente (som underskrives på det lokale dommerkontor, som derefter vil opbevare en kopi af testamentet og registrere oprettelse i et centralt register, således at testamentet altid vil blive fundet), og vi anbefaler oprettelse som notartestamente – udgiften til registrering er kr. 300,00.
Herudover vil der skulle betales et salær, som for et normalt testamente vil andrage fra ca. kr. 2.500,00 inkl. moms.
A. samlevende uden børn:
For samlevende uden børn gør det sig gældende, at forældrene vil arve, hvis den ene part falder bort, og forældrene kan ikke uden store konsekvenser give afkald på arven eller forære den videre til den part, som sidder tilbage.
Omvendt er forældrene ikke tvangsarvinger, og man kan derfor frit bestemme, at den længstlevende skal arve førstafdøde fuldt ud.
Man kan i øvrigt også oprette et ”udvidet samlevertestamente” – se nedenfor.
B. samlevende med børn:
For samlevende med børn gælder det, at børnene (hvis de er børn af den afdøde) vil have krav på hele den afdødes formue, hvis der ikke er oprettet testamente.
Ved oprettelse af testamente kan man råde over 3/4 af den halvdel af formuen, som børnene ellers vil arve (dvs. indbo, andel af hus med videre) til fordel for længstlevende, således at børnenes tvangsarv kun vil være 1/4. Sammenlagt vil længstlevende altså i denne situation råde over 7/8 af formuen.
Hvis man ved førstafdødes dødsfald
- har været samlevende i mere end 2 år,
eller
- venter fællesbarn, har fællesbørn eller har haft fællesbørn,
kan man i øvrigt oprette et ”udvidet samlevertestamente”, hvorved man vil arve hinanden som ægtefæller, ligesom man kan få ret til at supplere formuen op til kr. 600.000,00 uanset om man derved beskærer afdødes børns tvangsarv. Det giver ikke ret til uskiftet bo.
Der er herudover diverse krav, som skal være opfyldt for at kunne oprette et udvidet samlevertestamente – herunder at ingen af parterne sidder i uskiftet bo, og at man ikke allerede har oprettet et udvidet samlevertestamente.
Ved et udvidet samlevertestamente vil længstlevende arve op til 7/8 af førstafdødes formue.
Endelig bør man overveje, om man – hvis man er samlevende med tidligere oprettet gensidigt testamente – vil udvide testamentet til at gælde som udvidet samlevertestamente, hvilket i givet fald kan ske ved oprettelse af et tillæg til det eksisterende testamente.
Hvis den ene eller begge parter har særbørn bør man i øvrigt også overveje, hvordan arven ved længstlevendes død skal fordeles mellem særbørnene og evt. fællesbørn.
C. ægtefæller uden børn:
I denne situation vil den længstlevende automatisk arve hele førstafdødes formue, men man kan selvfølgelig overveje, om arven i sidste ende skal tilfalde familien (i første omgang forældre, dernæst søskende), eller den skal tilfalde enkelte familiemedlemmer/andre formål – der er ingen tvangsarv i denne situation.
D. ægtefæller med fællesbørn:
Hvis man er gift og kun har fællesbørn, har man som ægtefælle krav på at sidde i uskiftet bo – man får ret til at vende med at udbetale arv til børnene, indtil man selv falder bort, eller man ønsker at indgå nyt ægteskab.
Det sidste eksempel gør, at man ægtefæller, der stadig er i en alder, hvor man ville håbe på at finde en ny partner, hvis ægtefællen falder bort, kunne sikre hinden ved at oprette et testamente til fordel for hinanden, men det får som sagt kun betydning, hvis man ønsker at blive gift på ny.
Ved testamente kan længstlevende tillægges op til 15/16 af den samlede formue.
E. ægtefæller med særbørn (og fællesbørn):
Hvis man er gift, og den ene eller begge parter har særbørn, kan der ligeledes være anledning til at lave et gensidigt testamente for at få beskåret arven til førstafdødes børn mest muligt, da man ikke har krav på at sidde i uskiftet bo med særbørn efter afdøde.
Samtidig skal man også her overveje fordelingen af arven, når længstlevende er faldet bort.
III. SAMEJEAFTALE:
For ægtefæller er der en mængde regler rundt omkring i lovgivningen, som regulerer, hvordan den fælles formue skal deles, hvis man måtte gå fra hinanden, ligesom skifteretterne kan forestå delingen.
For samlevende gælder, at der ikke er nogen regler om delingen af eksempelvis en fælles fast ejendom, og i denne situation kan det anbefales at oprette en samejeaftale, hvor man prøver at opstille et regelsæt, som ligner det, der gælder for ægtefæller, således at man har nogle regler til at løse evt. konflikter med hensyn til salg, fordelingen af omkostninger med videre.
Ligeledes kan der være grund til at overveje en samejeaftale, hvis den ene samlevende indskyder flere midler end den anden part i ejendommen i form af udbetaling, løbende betaling, istandsættelse eller andet, således at allerede på forhånd har aftalt, om der ved et evt. salg skal ske en skævdeling af friværdien.
IV. ÆGTEPAGT:
Der er pr. 1. januar 2007 indført regler, hvorefter pensionsopsparinger ikke længere skal deles ved separation/skilsmisse, således at hver part i store træk udtager sin egen pensionsopsparing uden at udligne evt. skævheder.
Man bør overveje, om dette er hensigtsmæssigt, eller man i stedet vil have ligedeling, hvis man på et senere tidspunkt måtte gå fra hinanden, hvilket jo har en sammenhæng med, at det typisk er kvinderne, som afholder barselsorlov og derved går glip af pensionsindbetalinger i en periode, ligesom man kan være afskåret fra at spekulere over udnyttelse af rentefradrag i topskat, hvis man ikke opretter den anførte ægtepagt.
Ligeledes vil nogle oprette en ægtepagt for at beskytte en formue, som de har ved ægteskabets indgåelse imod deling ved evt. separation eller undgå, at den ene ægtefælles risikable (i økonomisk henseende) erhverv som selvstændig kunne få en negativ effekt på den andens økonomi ved eksempelvis konkurs.
En sådan ægtepagt kan også udvides til at være gældende ved dødsfald med det formål at videreføre formue til livsarvingerne i stedet for at risikere, at arven til en forgældet ægtefælle måtte gå til dækning af gamle kreditorer.
Oprettelse af en ægtepagt medfører en tinglysningsafgift på kr. 1.400,00 samt et salær fra typisk kr. 2.000,00 inkl. moms.
