Ved afklaring af om et dødsbo er skattepligtigt eller -fritaget, har det efter hidtidig praksis hos SKAT været således, at der i fællesboer med en længstlevende ægtefælle, er blevet truffet afgørelse ud fra værdierne i det samlede fællesbo.
Var bruttoaktiverne i fællesboet pr. skæringsdagen eller nettoformuen ved boets afslutning under kr. 2.595.100,00 (år 2012), da var boet skattefritaget.
Ved opgørelse af aktiverne og nettoformuen har SKAT målte på samtlige aktiver i fællesboet, det vil sige også længstlevendes boslod.
Der er nu afsagt en kendelse fra Landsskatteretten, som ændrer denne praksis, idet Landsskatteretten udtaler, at vurderingen skal foretages ud fra de aktiver, der indgår i dødsboet efter førstafdøde, efter længstlevende ægtefælle har udtaget sin andel af boet (boslodsudveksling).
Ved fælleseje udtager længstlevende ægtefælle halvdelen som boslod og det er således alene den resterende halvdel, der falder i arv efter afdøde, og alene den resterende halvdel der skal lægges til grund ved vurdering af, om boet er skattepligtigt eller –fritaget. Landsskatteretten udtaler, at dette må gælde uanset den mangeårige administrative retspraksis har været anderledes.
Fristen for at indbringe Landsskatterettens kendelse er udløbet, og kendelsen er ikke indbragt for domstolene.
Der vil således være mulighed for at begære dødsboer genoptaget, som inden for de seneste tre år, fejlagtigt er behandlet som skattepligtige boer, hvis boet ville have været skattefritaget, såfremt man så bort fra værdien af længstlevendes bodel. Dette kan selvfølgelig være af interesse, hvis boet som følge af skattepligten er pålagt at betale skat, herunder avanceskat.
SKAT har uformelt udtalt, at SKAT omvendt ikke vil kræve skatteansættelse for boer, som efter den hidtidige praksis var skattefritaget, men efter den ændrede praksis vil blive skattepligtige.
