Langt de færreste danskere er ifølge undersøgelser klar over, hvordan deres formuer deles i tilfælde af skilsmisse når man er gift eller ved ophævelse af samlivet når man er ugift samlevende.

Gifter man sig får man automatisk nogle lovregler, der regulerer f.eks. deling af formue ved død og skilsmisse. Man kan så lave ægtepagt og/eller testamente for at ændre i lovenes udgangspunkter.

For ugifte samlevende er der ingen lovregler, der sikrer arv eller deling af formue.

Dette indebærer at man ikke arver hinanden, medmindre man har lavet testamente, og at formuen ikke skal deles i tilfælde af, at man ophæver samlivet medmindre man har lavet aftale om deling eller begge står som ejer af aktivet. 

Der er stadig mange, der får ubehagelige overraskelser når de ved ophævelse af samlivet må konstatere, at de aktiver der kun stod i den enes navn ikke skal deles. Da dette gennem tiden har medført åbenbart urimelige situationer, har der siden 1980'erne med afgørelser i Højesteret udviklet sig en retspraksis, hvor typisk kvinden under visse omstændigheder kunne få et kompensationsbeløb, fordi hun havde bidraget til, at manden havde kunnet oparbejde eller bevare virksomhed/ejendom/formue, alt imens hun sørgede for indkøb af tøj og mad og sørgede for pasning af (mandens) hus og børn.

Dette kompensationskrav er desværre temmelig vanskeligt at fastlægge af retterne og beror på et skøn. De domme der er afsagt ligger i området fra kr. 20.000,- til kr. 750.000,-.

Usikkerheden illustreres af en Landsretsdom fra 2010, hvor det af manden købte hus var steget i værdi fra kr. 600.000,- til kr. 1.700.000,-. Byretten nåede frem til at kvinden skulle have kr. 200.000,- i kompensation. Landsretten ændrede dette til kr. 25.000,-. ! 

Havde der været lavet delingsaftale, eller havde hun været medejer, havde hun fået op til kr. 850.000,-!

Et kompensationsbeløb fastlagt af retten for formue er afgift og skattefrit. Men også her skal de ugifte passe på. Der hvor samlivsophævelsen sker i mindelighed, og kvinden har fået et aftalt kompensationsbeløb, kan der være risiko for at Skat kommer på banen.

Hvis Skat ikke er enig i, at det aftalte kompensationsbeløb også ville være blevet pålagt af retten, kan man risikere at Skat betragter beløbet som en gave med pligt til at betale gaveafgift eller værre endnu, - hvis beløbet først betales efter fraflytning, risikerer man at beløbet bliver indkomstskattepligtigt. I øjeblikket verserer en sag, der nu afventer Højesteret. 

I landsretten er det afgjort, at de kr. 6 mio. hun havde fået af manden (formue ca. kr. 150 mio.) som kompensation ikke kan gives fri for gaveafgift og tilmed skal anses som indkomstskattepligtigt for kvinden (og ja - det bliver dyrt).