I forbindelse med samlivets ophør/separation og skilsmisse skal det vurderes, hvordan det videre forløb med børnene skal være.
Det skal således afklares, hvor børnenes bopæl skal registreres og hos hvem barnet skal have folkeregisteradresse.
Bopælsforælder
Bopælsforælderen er den, der træffer de daglige beslutninger for barnet, men de større beslutninger om barnet skal der være enighed om, eksempelvis hvor det skal gå i skole, risikobetonede sportsaktiviteter, konfirmation eller ej, efterskoleophold og sygdomsbehandling.
Er der enighed om, at man hver især har barnet nogenlunde lige meget, træffer man selvfølgelig hver især selv de beslutninger, der dagligt skal træffes, og det er ikke sådan, at bopælsforælderen har mere at skulle have sagt end samværsforælderen.
Uenighed
Kan man ikke blive enige om fælles forældremyndighed eller bopæl og samvær retter man henvendelse til statsforvaltningen via www.statsforvaltning.dk. Parterne vil herefter blive indkaldt til et møde med en jurist og oftest også en af statsforvaltningens børnesagkyndige psykologer for at se, om man kan finde den løsning, der er bedst for barnet. Statsforvaltningen skal tilbyde mægling eller børnesagkyndig rådgivning, hvis ikke der opnås enighed.
Domstolene
Fører møder hos Statsforvaltningen ikke til enighed, kan parterne anmode om at sagen sendes til retten. I den forbindelse kan man også anmode om, at retten tager sig af samværet. Retten tager sig kun af samvær, hvis det er i forbindelse med en sag om forældremyndighed og/eller bopæl.
Barnet skal høres
Med henblik på at belyse barnets perspektiv, som er det afgørende for sagens udfald, skal såvel statsforvaltningen som retten tage en samtale med barnet. De kan lade en børnesagkyndig udarbejde en rapport og indhente oplysninger fra relevante myndigheder og institutioner.
Barnet har i dag allerede fra 7-års alderen krav på at blive hørt, og det bliver det. Det er ikke barnet, der bestemmer, men man skal gøre sig klart, at barnets egen holdning er væsentlig.
