Til tider spørges der om man selv kan formulere og underskrive et testamente, for så at have det liggende hjemme i skuffen.
Der gælder særlige regler for testamenter. Det er et af de få steder i dansk ret, hvor der er krav til måden, dokumentet er lavet på.
For at kunne oprette testamente skal man være 18 år eller gift. Fra man er 15 år kan man under særlige omstændigheder oprette testamente. Testamentet kan oprettes på to måder, enten som et notartestamente eller som et vidnetestamente.
Oprettes der et notartestamente, sker dette ved underskrivelse hos notaren, typisk på dommerkontoret, men hvis man er meget syg, kan det også være der, hvor man befinder sig.
Notaren ser, om man er testamentshabil, det vil sige ved sin fornufts fulde brug, og iagttager også en række øvrige forhold.
Et notartestamente har den fordel, at der oprettes en kopi af testamentet i testamentsregistreret, således at der er vished for, at det bliver fundet i forbindelse med dødsfald.
Testamentet kan også laves som et såkaldt vidnetestamente, hvor man underskriver testamentet i overværelse af to vidner, der er fyldt 18 år og ved deres fornufts fulde brug.
Et testamentsvidne må ikke være nærtbeslægtet, hvilket vil sige ægtefælle, samlever eller beslægtet i op- eller nedslægtet linje, ligesom et testamentsvidne ikke må være begunstiget i testamentet.
Som noget nyt kan man oprette et nødtestamente, hvis man er forhindret i at oprette et testamente som ovenfor beskrevet. Hvis man er i et fly, der er i en kritisk situation, kan man eksempelvis sende et testamente som en smsbesked. Hvis man imidlertid overlever den farlige situation og ikke inden 3 måneder derefter har oprettet et lovformeligt testamente, anses nødtestamentet for bortfaldet.
Den testamentsform, der står stærkest over for krav om tilsidesættelse, er så afgjort notartestamentet.
