Indledning
I hovedparten af dagens hushandler tegnes i dag en ejerskifteforsikring. Ejerskifteforsikringen dækker som udgangspunkt skader på bygningen, som var til stede på overtagelsestidspunktet.
En række forsikringsselskaber tilbyder en tilvalgsdækning, som populært sagt kaldes ulovlighedsdækningen. Ulovlighedsdækningen dækker lidt firkantet sagt de tilfælde, hvor det konstateres, at bygningen ikke er opført i overensstemmelse med de på opførelsestidspunktet gældende bygningsreglementer eller tidligere tilsvarende lovforskrifter, idet det dog typisk er en betingelse for dækning, at der ikke kan opnås dispensation hos myndighederne.
Ved ulovlighedsdækningen er det således selve det ulovlige forhold, der udgør den dækningsberettigede skade i modsætning til standarddækningen, hvor man som forsikringstager skal sandsynliggøre, at en bygningsdel er skadet, således som dette begreb er fastlagt i lovgivningen.
Indtil for ganske nylig har der foreligget meget lidt retspraksis vedrørende ulovlighedsdækningen, men på det seneste er der kommet afgørelser fra landsretten, der belyser rækkevidden af ulovlighedsdækningen.
Østre Landsrets dom af den 12. juni 2009
Denne sag udsprang af købet af en sommerhusejendom i august 2002.
I forbindelse med købet tegnede køber en ejerskifteforsikring med ulovlighedsdækning, idet ejerskifteforsikringen var udvidet til at dække følgende:
”Ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen eller sædvanlige byggeforskrifter samt ulovlige installationer på opførelses-/udfærdigelsestidspunktet, hvis dispensation ikke kan opnås hos myndighederne…”
Efter overtagelsen af ejendommen anmeldte køber til ejerskifteforsikringen blandt andet, at det var konstateret, at der ikke var ventilation bag ejendommens facader.
Der var tale om, at der på en oprindelig konstruktion var monteret en yderligere træbeklædning, der var monteret på opretningslister, der var opsat direkte på husets hidtidige udvendige træbeklædning.
Idet der ikke kunne opnås enighed mellem køber og hans forsikringsselskab, blev der afholdt syn og skøn, og syns- og skønsmanden bekræftede, at der ikke generelt var truffet foranstaltninger til at sikre muligheden for den ventilation, som var fornøden for at modvirke dannelse af råd og svamp, men syns- og skønsmanden kunne samtidig ikke konstatere, at der selv efter mere end 10 år ikke var råd eller svampeangreb i konstruktionen.
Det var derfor tvivlsomt, om forholdet opfyldte det almindelige skadesbegreb, og for by- som landsret vedrørte spørgsmålet derfor primært, om forholdet var dækket under ulovlighedsdækningen.
Vedrørende dette forhold udtalte landsretten:
”Selvom dette ikke med sikkerhed kan være i strid mod trykte regler i den dagældende bygningslovgivning, findes den anvendte fremgangsmåde i hvert fald at afvige så stærkt fra gængse normer for håndværksmæssig forsvarlig udførelse, at forholdet er dækningsberettiget efter den tegnede forsikring.”
Selvom der således ikke fra skønsmanden var konstateret egentlige skader i form af råd eller svamp, og selvom risikoen herfor var mindre, som følge af at konstruktionen havde bestået i mere end 10 år, vurderede landsretten, at udførelsesmetoden afveg så stærkt fra gængse normer for håndværksmæssig forsvarlig udførelse, at der var dækning under ulovlighedsdækningen.
Den samme køber anmeldte endvidere skader på ejendommens tag og tagkonstruktion, idet køberen blandt andet havde konstateret nedbøjning i tagkonstruktionen.
Ved syn og skøn kunne skønsmanden bekræfte, at der var en nedbøjning i tagkonstruktionen, som dog var mindre, ligesom syns- og skønsmanden kunne konstatere, at tagkonstruktionen ikke var tilstrækkeligt forankret.
Skønsmanden vurderede dog, at der ikke umiddelbart var risiko for en yderligere sætning. I landsretten, hvor syns- og skønsmanden afgav forklaring, betegnede han tagkonstruktionen som noget klamp, og spørgsmålet var for landsretten også primært, om der derfor var dækning i henhold til ulovlighedsdækningen.
Om dette forhold udtalte landsretten:
”Om end skønsmanden i landsretten har betegnet udførelsen af tagkonstruktionen som noget klamp, for så vidt angår det håndværksmæssige, findes der efter hans forklaring ikke grundlag for at fastslå, at taget ligefrem er udført i strid med dagældende bygningslovgivning eller sædvanlige byggeforskrifter.”
Landsretten fandt altså ikke anledning til at udtale, at der var dækning under ulovlighedsdækningen, når man ikke med sikkerhed kunne lægge til grund, at det var udført i strid med dagældende bygningslovgivning eller sædvanlige byggeforskrifter.
Afslutning
Den seneste landsretsafgørelse på området viser således, at en dårlig håndværksmæssig udførelse ikke i sig selv giver dækning under ulovlighedsdækningen, medmindre det sandsynliggøres, at forholdet er udført i strid med dagældende bygningslovgivning.
I praksis vil der derfor fortsat være en række tilfælde, hvor der ikke er dækning under ulovlighedsdækningen, selvom det konstateres, at der er fejl ved den håndværksmæssige udførelse, hvilket for en del brugere nok vil komme som en overraskelse.
