Østre Landsret afsagde den 22. december 2011 dom i den første ankesag vedrørende bl.a. tilkendelse af fællesskabskompensation og rimelighedskompensation i forbindelse med skilsmisse.
De ændrede lovregler
Med virkning fra januar 2007 blev der indført ændringer i reglerne om deling af pensioner ved separation og skilsmisse.
De ændrede regler betyder, at hver part kan udtage sædvanlige og rimelige pensionsrettigheder forlods i forbindelse med skilsmisse. De ændrede regler indebærer dog også en mulighed for, at den ægtefælle med de mindste pensioner i visse situationer kan blive tilkendt en økonomisk kompensation.
Fællesskabskompensation kan blive aktuel i de skilsmisser, hvor den ene ægtefælle under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning, og hvor dette bl.a. skyldes, at ægtefællen af hensyn til familien mv. har været helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet eller på nedsat tid.
Rimelighedskompensation kan komme i spil i de situationer, hvor den ene ægtefælle enten slet ikke har en pensionsordning eller kun har en beskeden pensionsordning og efter et længerevarende ægteskab bliver stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende i tilfælde af skilsmisse.
Baggrunden for sagen
Den aktuelle sag drejede sig om, hvorvidt en kvinde, som havde været gift i 28 år, var berettiget til halvdelen af mandens kapitalpension på ca. kr. 280.000. Den pågældende kapitalpension lå efter kvindens opfattelse ud over det, der i loven kaldes "rimelige pensioner", idet manden ud over denne kapitalpension havde en god tjenestemandspension via sit job.
Dernæst handlede sagen om, hvorvidt kvinden var berettiget til fællesskabs- og rimelighedskompensation. Mandens tjenestemandspension havde en værdi af ca. kr. 1,2 mio. efter skat, hvortil kom en supplerende tjenestemandspension på ca. kr. 180.000 før skat. Kvinden havde en kapitalpension på ca. kr. 150.000 før skat.
Byretten dømte manden til at dele kapitalpensionen på kr. 280.000, men kvinden blev hverken tilkendt fællesskabs- eller rimelighedskompensation. Sagen blev derfor anket til Østre Landsret.
Østre Landsrets afgørelse i sagen
I landsretten var der enighed mellem ægtefællerne om, at mandens kapitalpension på kr. 280.000 skulle deles lige imellem dem, og sagen drejede sig derfor reelt kun om, hvorvidt kvinden skulle tilkendes økonomisk kompensation derudover.
Vedrørende fællesskabskompensationen fandt landsretten, at kvindens pensionsopsparing var mindre, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning. Parterne var enige om, at kvinden af hensyn til familien havde arbejdet på deltid, efter at parret havde fået børn, men da kvinden i en lang årrække efter at have fået børnene fortsat ikke gik op i tid og først i år 2000 fik en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, fandt landsretten ikke, at hensynet til familien kunne anses for at have været årsag til den manglende pensionsindbetaling og det deraf lidte pensionstab. Kvinden var derfor ikke berettiget til fællesskabskompensation.
Hvad angik rimelighedskompensationen fandt landsretten henset til den betydelige forskel i værdierne af parternes pensionsrettigheder, parternes alder, ægteskabets varighed og det for landsretten oplyste om parternes formueforhold, at kvinden skulle tilkendes en rimelighedskompensation.
Kompensationen blev skønsmæssigt fastsat til kr. 200.000 under hensyntagen til, at kvinden i forbindelse med ægtefælleskiftet tidligere havde modtaget ca. kr. 400.000 i boslod, samt at mandens første kapitalpension, der havde en værdi af ca. kr. 280.000, tillige indgik i delingen af fællesboet.
