Folketinget behandler på nuværende tidspunkt forslag til lov om fremtidsfuldmagter.
Lovforslaget har til formål at styrke retten til selv at bestemme over sine personlige og økonomiske forhold under betryggende former, på trods af fysisk/psykisk sygdom, eller almindelig alderdom.
Allerede i dag er det muligt at oprette en fuldmagt, der tager sigte på, at andre kan varetage ens interesser, hvis man, på grund af fysisk/psykisk sygdom eller almindelig alderdom, på sigt ikke har mulighed herfor.
En af disse muligheder er, under den nugældende lovgivning, de aftaleretlige regler, som giver mulighed for at udstede en fuldmagt.
I fuldmagten kan man nedfælde grænserne for fuldmagten, hvad end disse skal være vidde, og omfatte alle økonomiske og personlige forhold, eller de skal være snævre, og kun omfatte ét konkret forhold, f.eks. salg af bolig.
Husk ved oprettelsen af disse, at det er yderst vigtigt, at de bliver formuleret korrekt, således at fuldmagtstager ikke kommer i problemer med anvendelsesområder. Hvis det f.eks. er forudsat, at fuldmagtstager, skal kunne sælge fast ejendom m.v., skal det udtrykkelig nævnes i fuldmagten.
Der er ikke noget tilsyn med hvordan en sådan generalfuldmagt bliver administreret. Naturligvis vil fuldmagthaver kunne ifalde erstatningsansvar ud fra de almindelige obligationsretlige regler. Men hvis fuldmagtsgiver ikke selv er i stand til at føre et tilsyn med den, der er tildelt fuldmagten, vil et misbrug af en fuldmagt typisk først blive opdaget i forbindelse med et dødsfald, hvor arvingerne vil få indblik i de økonomiske transaktioner, og da kan det være for sent.
En anden mulighed er, at der iværksættes værgemål, hvis man ikke længere kan varetage sine egne personlige eller økonomiske interesser. Et værgemål kan man selv anmode om, ligesom ens nærmeste pårørende kan gøre dette.
Reglerne for et værgemål, herunder fratagelse af handleevnen, er beskrevet i værgemålsloven, og denne lov giver meget begrænsede muligheder for, hvem, og hvordan ens forhold skal varetages, når man ikke længere er i stand til dette. Der føres tilsyn fra Statsforvaltningens side vedrørende værgemål under værgemålsloven.
Forslaget til lov om fremtidsfuldmagter skal ses som et alternativ til det offentlige fastsatte værgemål.
Fremtidsfuldmagter vil ligne de aftaleretlige fuldmagter, som man kender på nuværende tidspunkt, og som bygger på et princip om aftalefrihed.
Man vil således, ligesom ved de almindelige fuldmagtsregler, frit kunne vælge, hvor vidde beføjelser, eller hvor begrænsede beføjelser fuldmagtshaver skal have.
Ordningen vil dog blive således, at der er mere formelle regler med henblik på, hvornår fuldmagten træder i kraft, og fuldmagterne, som det ser ud til efter det tilrettede lovforslag, skal oprettes foran en notar, og registreres i et elektronisk fremtidsfuldmagtsregister.
Derved vil omverdenen kunne se, hvem der repræsenterer ens interesser, hvilket i forhold til de nugældende regler syntes som en god idé.
Fremtidsfuldmagten skal, efter det nugældende lovforslag, sættes i kraft, når fuldmagtsgiver, som følge af svækket helbred, svækket mental funktion, sygdom eller lignende, ikke længere kan varetage sine egne forhold inden for de områder, som er anført i fuldmagten.
Selve beslutningen om ikraftsættelsen foretages af Statsforvaltningen efter anmodning fra fuldmagtstager eller fuldmagtsgiver. Fuldmagtsgivers nærmeste vil blive orienteret om deres mulighed for at gøre indsigelser i den forbindelse.
Indtil fuldmagten er trådt i kraft, kan den frit tilbagekaldes eller ændres.
Der er således tale om lovgivning, der skal gøre det mere formelt at der er oprettet en fuldmagt og hvor der etableres et tilsyn med brugen af fuldmagten.
Det er p.t. usikkert, hvornår lov om fremtidsfuldmagter træder i kraft, men der kan fortsat oprettes generalfuldmagter.
