De nugældende muligheder for at bede det offentlige om hjælp til deling af et fællesbo i anledning af separation/skilsmisse er fra mange sider blevet kritiseret, særligt for ikke at være effektive nok men også for at være for dyre. Et udvalg nedsat af Justitsministeriet afgav derfor i marts 2010 en betænkning med forslag til ændring af den nugældende fællesboskiftelov. Reglerne har på forskellig måde til hensigt at forbedre retstillingen for parter, der har behov for bistand til deling af formuen.

Nærværende artikel har til formål at skitsere nogle af de væsentligste ændringer.

Helt overordnet er det ønsket at lave en behandlingsform, der minder om de nugældende regler om skifte af dødsboer. Skifteretten vil forsat skulle tage sig af de væsentligste opgaver i forbindelse med bodelingen, men selve behandlingen af fællesboet skal fremover varetages af en erfaren familieretsadvokat, der er autoriseret som bobehandler. Parterne skal for at benytte denne ordning alene betale en beskeden skifteafgift samt vederlaget til bobehandleren. I dag betales foruden skiftets omkostninger en skifteafgift på 1-2 % af boets aktiver, hvilket selvsagt meget hurtigt kan blive til et betragteligt beløb. Hovedudgiften vil altså fremover komme til at ligge på bobehandleren, og ægtefællerne vil med de nye regler få større indflydelse på omkostningerne, idet de ved at samarbejde og ved med det samme at fremlægge alle relevante oplysninger, kan begrænse bobehandlerens tidsforbrug – og dermed vederlag. Opfylder en part betingelserne for at opnå fri proces, vil vedkommende endvidere kunne opnå fritagelse for betaling af egen andel af vederlaget til bobehandleren.

Manglende oplysninger er en af hovedårsagerne til, at et skifte af et fællesbo trækker i langdrag. Udvalget har derfor besluttet at indføre forskellige sanktioner allerede fra første møde i Skifteretten overfor en ægtefælle, der modarbejder delingen ved fx at nægte at udlevere relevante oplysninger. Samtidigt indføres regler om mødepligt i Skifteretten, og at fremmøde skal kunne gennemtvinges.
Udvalget foreslår også en regel om, at den ægtefælle, der ved sin modvillige adfærd, grundløse klager osv. selv skal bære de meromkostninger denne adfærd måtte medføre.

I dag er det således, at der ikke kan opnås hjælp fra Skifteretten til at tage to insolvente boer (dvs. hvor der er mere gæld end formue) under behandling. Dette er dog i mange tilfælde en stor ulempe, idet ægtefællerne kan have behov for netop at få konstateret, at der ikke er noget at dele samt at få afgjort fx spørgsmål om ejerforhold eller få fastlagt den indbyrdes fordeling af gælden. På denne baggrund har udvalget fremsat forslag om, at Skifteretten i fremtiden skal have kompetence til at afgøre tvister i insolvente boer. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tænkt nogen ændring i reglerne om, at et insolvent bo ikke skal deles. Det er således alene tvistigheder, som går på andre ting end den materielle deling, Skifteretten fremover vil have kompetence til at behandle.

En anden væsentlig ændring er udvalgets forslag om fremrykning af tidspunktet for formuefælleskabets ophør. Efter de nugældende regler ophører formuefællesskabet som udgangspunkt på det tidspunkt, hvor der opnås bevilling eller dom til separation eller skilsmisse. Dette tidspunkt kaldes for skæringsdagen, og det er alle de aktiver og passiver, som ægtefællerne har erhvervet sig eller påtaget sig inden skæringsdagen, der indgår i delingen. Det betyder, at der ofte kan gå lang tid fra parterne reelt har taget beslutningen om at gå fra hinanden til der opnås en skæringsdag og dermed en afgrænsning af, hvad der indgår i delingen. Det er et velkendt problem, at en ægtefælle efter ægteskabets sammenbrud og indtil separationsbevillingen- eller dommen foreligger, kan have et stort incitament til at nedbringe sin formue ved misbrug eller vanrøgt, således at der bliver mindre at dele med den anden ægtefælle. Udvalget har derfor i overvejelserne haft det udgangspunkt, at formuefællesskabet bør ophøre så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor ægtefællerne har besluttet, at ægteskabet skal ophøre. Der er på den baggrund fremsat forslag om at fremrykke skæringsdagen til det tidspunkt, hvor Statsforvaltningen modtager en anmodning om separation eller skilsmisse.

Hovedparten af alle ægtefælleskifter foretages i dag af ægtefællerne selv, oftest under medvirken af en advokat (et såkaldt privat skifte). Selv med indførelsen af de nye regler, vil et privat skifte som oftest være langt den billigste og mest smidige delingsform. Udvalget har derfor heller ikke gjort tiltag i forhold til at nedbringe antallet af privat skifter. Tværtimod er der foreslået regler, der skal hjælpe de privatskiftende ægtefæller med gennemføre deling af de aktiver/passiver, der måtte være tvist om. Forslaget går ud på, at en ægtefælle – uden at anmode om Skifterettens bistand i øvrigt – skal have mulighed for at få afgjort et tvistepunkt, få en sagkyndig vurdering, få den anden part til at afgive vidneforklaring eller få pålagt forskellige instanser at udlevere relevante oplysninger, som fx kontoudtog eller oversigter over pensionsopsparinger.

Justitsministeriet har den 31. maj 2010 sendt lovforslaget i høring med høringsfrist den 20. august 2010. Det skal blive spændende at følge lovforslaget frem til det – formentligt – bliver endeligt vedtaget ...