Højesteret har den 6. april 2011 afsagt en principiel dom, der får betydning for de personer, der har pådraget sig erhvervssygdomme, det vil sige nedslidning over mange år.
Højesteret tilsidesætter med afgørelsen arbejdsskademyndighedernes praksis igennem flere år og åbner således for, at der kan ske anerkendelse af sygdomme, såfremt man kan opnå lægelig dokumentation for, at eventuelle gener kan henføres til i overvejende grad at skyldes arbejdets særlige art.
Dommen får særlig betydning for de tilfælde, hvor man ikke er i stand til at dokumentere eller sandsynliggøre, at man opfylder kravene til belastning og varighed og medfører formentlig, at arbejdsskademydighederne må ændre deres praksis.
Det er herudover bemærkelsesværdigt, at sagen er ført uden omkostningsdækning af nogen art, idet hverken Civilstyrelsen eller Procesbevillingsnævnet har ønsket at meddele fri proces til sagens førelse, selvom der forelå ikke mindre end 3 udtalelser fra Retslægerådet, der gav skadelidte medhold. Dette viste sig at blive udslagsgivende i Højesterets afgørelse.
Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnets afgørelser viser, at der er sket en væsentlig skærpelse af praksis i forbindelse med tildeling af fri proces.
Det betyder således, at den almindelige retssikkerhed er truet, idet det er de færreste mennekser, der har råd til at føre retssager, når der ikke er bevilget omkostningsdækning.
Herudover illustrerer højesteretsdommen, at det er værd at føre de sager, man tror på, selvom der ikke er økonomisk dækning herfor.
Sagen blev i Højesteret ført af advokat Flemming S. Hedegaard.
Skyldig tak skal ligeledes rettes til de personer, der har bistået under forberedelsen af sagen for Højesteret, herunder advokat Søren Kjær, advokat Svend Aage Helsinghoff og advokat Thomas Ghiladi.
