Banker og pensionsselskaber er flittige til i øjeblikket at rådgive personer, der betaler topskat, om muligheden for resten af året 2009 at drage fordele af skattereglerne med ekstraordinære indbetalinger på ratepensionsordninger.
Siden den 01.01.2007 har indbetalinger af rimelige pensionsordninger tilhørt den enkelte ægtefælle som et lovbestemt særeje, idet pensionen ”følger personen” og ikke skal deles med ægtefællen i tilfælde af skilsmisse og død.
I forbindelse med den ene ægtefælles ekstraordinære indbetaling af midler til en pensionsordning, typisk for at kunne drage fuld udnytte af de skattemæssige regler, er det derfor en god ide at få styr på, hvorledes pensionerne bliver delt i forbindelse med en eventuel skilsmisse. Udnyttelsen af skattereglerne kan således få negative konsekvenser, typisk for kvinder, der ikke har sparet så meget pension op i eget navn, fordi de måske af hensyn til familiens samlede trivsel har været på deltid eller gået hjemme i en periode, eller fordi de i deres ansættelsesforhold har en lavere indtægt end manden.
Udnyttelsen af de skattemæssige fordele ved ekstraordinære indbetalinger til ratepensionsordninger bør ikke fravælges med den begrundelse, at der derved sker en urimelig fordeling af pensionsmidlerne mellem ægtefællerne. Der vil fortsat være mulighed for, at ægtefæller kan aftale, at alle pensionsordninger skal deles i tilfælde af skilsmisse og død, hvilken aftale finder sted ved oprettelse af en ægtepagt, ifølge hvilken pensionsordningerne gøres til fælleseje.
Det lovgivningsmæssige udgangspunkt om manglende deling af pensionsrettigheder ved skilsmisse og død, behøver ikke stå i vejen for en ønsket ekstraordinær indbetaling på ratepension, blot der samtidig huskes på at få oprettet en fællesejeægtepagt, som sikrer en ligelig deling mellem ægtefællerne af samtlige pensioner. Der er mulighed for i ægtepagten at aftale, at begrænsede særskilte nævnte pensioner skal være fælleseje, eller at alle pensionsordninger, også fremtidige pensionsordninger, skal være fælleseje.
