Østre Landsret afsagde den 5. maj 2010 dom i en sag vedrørende hvorvidt epilepsi i det konkrete tilfælde var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. Landsretten ændrede derved afgørelsen fra Retten i Odense afsagt den 4. august 2009.
Sagens fakta:
En servicemedarbejder ansat ved et ejendomsselskab havde inden for godt en måned to epileptiske anfald. Under det sidste anfald kørte arbejdstageren på motorvejen som spøgelsesbilist. Herefter blev arbejdstageren opsagt, idet arbejdsgiveren ikke længere turde tage ansvar for hans sikkerhed, henset til at han ofte arbejdede alene og henset til hans arbejdsopgaver.3Fanlagde herefter – på vegne af arbejdstageren – sag mod arbejdsgiveren med påstand om erstatning, da opsigelsen vurderedes at være sket i strid med forskelsbehandlingsloven. Byretten fandt ikke epilepsi – i det omfang arbejdstageren led deraf – omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven og frifandt derfor arbejdsgiveren for arbejdstageren krav. Østre Landsret ændrede afgørelsen, da arbejdstagerens epilepsi fandtes omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingslovens § 1.
Handicapbegrebet:
I praksis opererer man med en forståelse af begrebet handicap hvorefter man for at tale om et handicap skal kunne konstatere en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation.
Østre Landsrets begrundelse:
Landsretten konstaterede, at arbejdstageren ud fra de lægelige oplysninger, der havde ført til at han var ansat i fleksjob, havde en funktionsnedsættelse. Ud fra sagens oplysninger fandt Landsretten, at arbejdstagerens epilepsi havde en sådan karakter, at den skulle kompenseres både ved nedsat arbejdstid, og ved at der på arbejdspladsen skulle tages hensyn til ham, idet han skulle undgå stress, rutinepræget arbejde, farligt arbejde og maskinbetjening, og idet han skulle have afvekslende arbejde, passende pauser og konkrete anvisninger. Arbejdstagers epilepsi var desuden en kronisk og derved uhelbredelig sygdom. På denne baggrund fandt Landsretten, at arbejdstageren havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at afskedigelsen var sket i strid med forskelsbehandlingsloven. Arbejdstageren blev tilkendt en godtgørelse på 40.000 kr. At opsigelsen skyldtes arbejdsgiverens frygt for arbejdstagerens sikkerhed kunne ikke føre til andet resultat, idet Landsretten konstaterede, at afskedigelse ikke var en nødvendig og hensigtsmæssig foranstaltning, og da det var muligt at kompensere for arbejdstagerens funktionsnedsættelse, uden at dette ville medføre en uforholdsmæssig byrde for arbejdsgiveren.
LEXSOS advokater mener:
I to domme fra Vestre Landsret har landsretten vedrørende henholdsvis Sklerose og Posttraumatisk stresssyndrom konstateret, at der ikke var tale om handicaps i forskelsbehandlingslovens forstand, da kompensationen udelukkende bestod i nedsættelse af arbejdstiden. Konklusionen i nærværende sag – at der var tale om et kompensationsbehov – må således skulle begrundes i de yderligere hensyn, der skulle tages til arbejdstageren. Det at undgå stress, rutinepræget arbejde, farligt arbejde samt at have afvekslende arbejde må anses for hensyn, der i et vist omfang skal tages til alle ansatte. De yderligere hensyn, der skulle tages til arbejdstageren i nærværende sag var, at han skulle undgå maskinbetjening samt have konkrete anvisninger. I andre jobs uden maskinbetjening og med mere ensformigt arbejde, ville disse forhold slet ikke blive aktualiseret. Landsrettens konklusion må således anses for begrundet i de samlede hensyn der skulle tages. Da ingen af hensynene isoleret set synes at være meget omfattende, byrdefulde for arbejdsgiveren eller usædvanlige må dommen føre til den forståelse, at der ikke – ud over en nedsættelse af arbejdstiden – skal særligt vidtgående hensyn til, før der vil være tale om et kompensationsbehov, der sammen med kravet om en funktionsnedsættelse kan føre til at der foreligger et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
