Mange ægtefolk stiller ikke spørgsmålstegn ved at vælge uskiftet bo, når førstafdøde afgår ved døden.
Hvis man er i gift, og har fælleseje og fællesbørn, vil længstlevende ægtefælle, ved førstafdødes død, kunne vælge at hensidde i uskiftet bo med førstafdødes formue.
Dette er en ret for længstlevende ægtefælle, og kan også ske, selv om fællesbørnene er modstandere heraf.
Et uskiftet bo kan også opnås ved samtykke fra særbørn. Har førstafdøde således særbørn, f.eks. fra tidligere ægteskab, vil længstlevende kunne hensidde i uskiftet bo med deres samtykke.
Et uskiftet bo betyder, at der ikke bliver udbetalt arv til fællesbørnene ved førstafdødes død, men at de må afvente længstlevendes død, førend arv udbetales.
Som følge af den særegne retstilstand, er der også en lang række rådighedsbegrænsninger i et uskiftet bo, som længstlevende ægtefælle sjældent er opmærksom på.
Således kan længstlevende ægtefælle ikke indgå nyt ægteskab, uden at skifte med førstafdødes arvinger.
Er formuen således i mellemtiden steget fra da boet blev udleveret til uskiftet bo, og til længstlevende ønsker at gifte sig igen, så er det formuen – når længstlevende ønsker at gifte sig igen – der skal skiftes.
Det kan have den uheldige konsekvens, at længstlevende ægtefælle ikke har ”råd” til at skifte, hvis f.eks. formuen består af en fast ejendom, der er steget i værdi.
Derudover må længstlevende ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, ikke i større grad give gaver fra det uskiftede bo, hvis disse gaver står i misforhold til boets formue. Gaver er også det tilfælde, hvor længstlevende eventuelt selv ønsker at overdrage en fast ejendom eller et andet aktiv på en økonomisk fordelagtig måde til én arving, men ikke til alle arvingerne i boet.
Hvis børnene i det uskiftede bo opnår forskelligt forsørgelsesbehov, er det ikke muligt i et uskiftet bo, at overføre en større aktivmasse til den ene arving, idet den eller de ”forbigåede” arvinger i så fald vil kunne kræve skifte, og omstødelse af de gaver der bliver givet.
Som advokat har vi således gennem de seneste mange år set ”bagsiden” det lette valg, nemlig det uskiftede bo.
Som advokat vil jeg således opfordre jer til at overveje, hvorvidt et uskiftet bo er det rigtige valg.
Er begge ægtefæller fortsat i live, kunne alternativet være, at man opretter et testamente, hvorefter længstlevende arver mest muligt, såfremt længstlevende ikke ønsker at hensidde i uskiftet bo. Det sikrer længstlevende rådighed over størst mulig formue.
Dette kan naturligvis kombineres med bestemmelse om, hvem der skal arve længstlevende, hvis man i så fald ønsker fravigelse af arvelovens udgangspunkt.
Er førstafdøde afgået ved døden, skal det naturligvis også overvejes, hvad et skifte ville ”koste” at få gennemført, det vil sige, hvor meget der skal udbetales til arvingerne. Det kan være, at længstlevende ægtefælle hellere vil betale dette beløb nu, og undgå fremtidige rådighedsbegrænsninger.
Kommer der pensioner og forsikringer til udbetaling til længstlevende ægtefælle uden om boet, kan disse eventuelt bruges til at udbetale arv til førstafdødes børn, og således undgå et uskiftet bo og de rådighedsbegrænsninger der ligger heri.
