Mange ugifte samlevende og ægtefæller har – ofte i forbindelse med huskøb – tegnet livsforsikringer gennem banken. Det er vigtigt at være opmærksom på om banken i den forbindelse har ”pant” i livsforsikringen. Forstået på den måde, at udbetalingen – i tilfælde af den enes død – først og fremmest går til at betale gæld til kreditforening/bank.
Hvis det er tilfældet, kan det rent faktisk betyde, at den efterlevende står i en situation, hvor det principielt bliver dyrere at ”købe” afdødes livsarvinger (børn) ud af hus mv. Dette forklares nærmere i det følgende.
De fleste menneskers væsentligste aktivmasse ligger i fast ejendom. I det omfang livsforsikringen indfrier eller - under alle omstændigheder - nedbringer restgæld i ejendommen, vil friværdien – og dermed nettobobeholdningen – alt andet lige blive forøget i takt hermed.
Da børn er tvangsarvinger og ægtefællen ikke kan være sikker på at kunne sidde i uskiftet bo med afdødes særbørn, vil det alt andet lige have den konsekvens for længstlevende ægtefælle, at der skal afregnes en større arv til børnene, hvis længstlevende ønsker at blive i huset.
Ejer parret eksempelvis et hus, som er kr. 2.000.000 værd, og der er restgæld for kr. 1.800.000, er nettobobeholdningen (alle andre aktiver status quo) kr. 200.000. Heraf udgør hver af ægtefællernes bodele halvdelen, eller kr. 100.000, som således er dét der falder i arv efter førstafdøde. Længstlevendes arvelod udgør halvdelen og det gør børnenes også, altså kr. 50.000 falder i arv til børnene. Længstlevende kan med andre ord ”købe børnene fri” af huset for kr. 50.000.
Er der imidlertid tegnet en livsforsikring på kr. 1 mio., som først og fremmest skal indfri gæld, er der i stedet en friværdi på kr. 1.200.000. Heraf udgør hver af ægtefællernes bodele halvdelen, eller kr. 600.000, som således er dét der falder i arv efter førstafdøde. Længstlevendes arvelod udgør halvdelen og det gør børnenes også, altså kr. 300.000 falder i arv til børnene. Længstlevende kan i dette tilfælde, ”købe børnene fri” af huset for kr. 300.000.
Som eksemplerne illustrerer, kan det faktisk få fatale konsekvenser for længstlevende ægtefælle/samlever, hvis de – qua bankens rådgivning – går rundt i den tro, at de med den ”pantsatte” livsforsikring er sikret i tilfælde af dødsfald. Faktum er, at det faktisk bliver ”dyrere” for længstlevende at udrede arven til børnene.
Man kan dog imødegå de ovennævnte konsekvenser ved samtidig at få oprettet et testamente.