Når et familiemedlem dør, skal de nærmeste pårørende i løbet af ganske kort tid tage stilling til mange og for de fleste helt uvante ting. Der skal tages hånd om en række praktiske forhold vedr. begravelsen. Herudover skal der tages stilling til, hvad der skal ske med afdødes penge og ejendele - dødsboet.

Indledende møde i Skifteretten

Arvingerne i boet vil få dage efter dødsfaldet blive indkaldt til et møde i Skifteretten, hvor arvingerne skal tage stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. 

Boformer

Der er følgende former for skifte:

  • Boudlæg
  • Udlæg til ægtefælle
  • Privat skifte
  • Forenklet privat skifte
  • Forenklet privat skifte, når ægtefællen er eneste arving
  • Bobestyrerbo
  • Uskiftet bo

Komplekse skattemæssige forhold kan være afgørende for hvilken bobehandlingsform, arvingerne bør vælge. 

Bobehandlingen

Når der er taget stilling til, hvilken form for skifte, arvingerne bør vælge, skal der indgives begæring om skifte til Skifteretten. Begæringen skal være ledsaget af en solvenserklæring, evt. skiftefuldmagter og en begæring om indrykning af proklama i Statstidende/dagblade.

Senest 6 mdr. efter dødsdatoen skal der foreligge udarbejdet åbningsstatus - en redegørelse for afdødes aktiver og passiver opgjort til værdierne pr. dødsdagen. 

Afhængigt af den valgte boform, skal der senest 15 mdr., henholdsvis senest 2 år og 2 mdr. efter dødsdagen foreligge udarbejdet boregnskab - en redegørelse for afdødes aktiver og passiver opgjort til de realiserede værdier.

Retsafgift

Som et led i bobehandlingen skal der betales retsafgift til Skifteretten. Afgiftens størrelse varierer afhængigt af den valgte boform og af boets størrelse. Afgiften varierer fra kr. 0 til kr. 9.000.

Boafgift

Herudover skal der betales boafgift til staten. Afgiften beregnes under ét af den formue, som afdøde efterlader sig. Der skal dog ikke betales boafgift af den arv, som tilfalder afdødes ægtefælle.

Boafgiften beløber sig til 15 % af den del af formuen, som overstiger et bundfradrag på kr. 264.100 (2012), og som tilfalder afdødes nærmeste familie (børn, børnebørn, oldebørn, forældre mfl.). 

Søskende og niecer/nevøer anses ikke for at høre til den nærmeste familie, medmindre de har haft fælles bopæl med afdøde i mindst 2 år.

Der beregnes en tillægsboafgift på 25 % af den del af formuen, der tilfalder andre end afdødes nærmeste familie. Inden tillægsboafgiften beregnes, fratrækkes den 15 %´s afgift, som hviler på denne del af arven. Der fratrækkes intet bundfradrag, når tillægsboafgiften beregnes.

Legatar

En legatar er ikke det samme som en arving. En legatar er en person, der kun arver bestemte genstande eller et bestemt beløb. En legatars arv vil altid være bestemt i et testamente. En legatar har ingen bestemmelsesret i forbindelse med dødsbobehandlingen.

Skattepligt/dødsboskat

Hvorvidt et dødsbo skal betale dødsboskat eller ikke, afhænger af formuen i boet og af aktivbeholdningen pr. den skæringsdato, som arvingerne har valgt i boregnskabet. I et forenklet privat skifte er skæringsdagen altid dødsdagen. 

Boet skal ikke betale dødsboskat af afdødes og boets indkomst fra begyndelsen af dødsåret og indtil skæringsdagen, hvis

  • boets nettoformue på skæringsdagen ikke overstiger kr. 2.595.100 (2012)
  • aktivbeholdningen ikke overstiger kr. 2.595.100 (2012)

Dødsboer, der skal betale dødsboskat, skal indgive selvangivelse til Skat.