I 2008 trådte en ny arvelov i kraft.
Den betyder ændret fordeling af arv mellem ægtefæller og børn samt udvidede muligheder for at disponere ved testamente. Tvangsarven til børn bliver sat ned fra 1/2 til ¼ og der indsættes en øvre beløbsgrænse på 1 mill. kr. for tvangsarv til børn.
Ægtefællens arvelod forhøjes fra 1/3 til 1/2 og børnenes arv begrænses tilsvarende. Der kommer udvidede regler, som giver ægtefællen fortrinsret når ejendelene skal fordeles.
Endvidere betyder den nye lov at samlevende, der ikke er gift nu bedre kan sikre hinanden ved testamente. Det er dog stadig ingen gensidig arveret, hvis man ikke har oprettet testamente.
Arveloven omfatter alle, der afgår ved døden efter loven er trådt i kraft, og det kan derfor være en god ide at overveje om et eksisterende testamente skal ændres eller tilpasses den nye lov.