Hvis I vælger at leve sammen papirløst dvs. uden at indgå ægteskab nødvendiggør dette paradoksalt nok en masse papirer, fordi det er nødvendigt at oprette forskellige dokumenter.

Når ægteskab indgås, vil ægtefællerne automatisk være undergivet retsregler, der særligt fokuserer på ægtefællernes formueforhold og arveret. Der findes altså klare spilleregler under ægteskabet, og når ægteskabet ophører enten ved skilsmisse eller død.

Du er ikke automatisk din kærestes nærmeste pårørende!

Mange tror at disse regler rettigheder og forpligtelser - vedrørende ægtefæller også gælder for ugifte samlevende, i hvert fald i en vis udstrækning. Dette er en STOR MISFORSTÅELSE.

Hvis I vælger at leve som ugifte samlevende, er det VIGTIGT, at I gør Jer klart:

  • at I IKKE får nogen form for økonomisk fællesskab under samlivet.
  • at I IKKE automatisk får arveret efter hinanden.
  • at I IKKE er omfattet af regler for, hvorledes I skal forholde Jer, hvis Jeres samliv ophører.
  • at I IKKE automatisk har fælles forældremyndighed over Jeres fælles børn.
  • at I IKKE får ret til ægtefællepension fra hinandens pensionsordninger.
  • at I IKKE kan regne med at blive anset som nærmeste pårørende i hinandens livs- og ulykkesforsikringer samt rate og kapitalpensionsordninger, UNDTAGEN i visse tilfælde, når klausulen nærmeste pårørende er indsat efter 1. januar 2008 (her blev arveloven nemlig ændret).

Dette gælder uanset hvor mange børn I får sammen, og uanset hvor mange år Jeres samliv varer.

Kan jeg blive boende i vores fælles hjem? 

De fleste har ønske om at blive boende i det fælles hjem, i hvert fald for en tid, hvis partneren dør.

Begreber som uskiftet bo, ægtepagt om særeje, pensionsægtepagt m.v. giver ikke mening i relation til ugifte samlevende. Uskiftet bo kan KUN etableres, hvis I er gift og har fælleseje ved førstafdødes død. Under ægteskabet etableres automatisk, ved ægteskabets indgåelse, fælleseje. Forskellige former for særeje kan dog etableres af ægtefællerne ved ægtepagt eller etableres for en eller begge ægtefæller af en 3. person, for så vidt angår gave eller arv til ægtefællerne.

Hvad er uskiftet bo?

Når en ugift person dør, skal der skiftes (dvs. fordeles) med den afdødes børn. Dvs. at børnene (uanset alder) får arv og rådighed over hele den afdødes formue.

Hvis man til gengæld er gift behøver afdødes dødsbo ikke at blive skiftet? (fordelt), og i så fald kaldes det et uskiftet bo. Enken/enkemanden kan som udgangspunkt sidde i uskiftet bo resten af livet - eller indtil vedkommende f.eks. vil giftes igen.

GUIDE TIL AT SIKRE JER  SOM UGIFTE SAMLEVENDE

  1. I skal sørge for at eje så meget som muligt i LIGE SAMEJE evt. ved en samejeaftale eller samlivsaftale 
  2. I skal sørge for at oprette testamente
  3. I skal sørge for at begunstige hinanden i forsikringen og pensioner
    1. I skal sørge for at eje så meget som muligt i lige sameje

Som udgangspunkt kan I opløse Jeres samliv og flytte fra hinanden med de aktiver og den gæld, I hver har indbragt i Jeres forhold eller erhvervet under Jeres samliv.

Det betyder f.eks., at hvis din samlever har købt de varige goder i form af hus, bil, møbler osv., vil dette nu tilhøre ham eller hende. Du vil ikke kunne få ret i, at der er opstået sameje om en eller flere af disse goder med mindre der er indgået en udtrykkelig aftale herom - selvom du har bidraget økonomisk til samlivet, herunder til betaling af husleje, budgetkonto mv.

Det forhold, at du eventuelt har sørget for hjemmet og børnene, mens din samlever tjente pengene giver heller ikke ret til medejerskab af de nævnte varige goder. 

Ej heller det forhold, at du har købt maden, ferierne, børnenes sportskontingenter mv., mens din samlever sikrede sig en opsparing ved køb af varige goder, medfører medejerskab.

Der er dog i visse tilfælde mulighed for økonomisk kompensation til dig, som står tilbage uden andel i f.eks. værdien af det hus I sammen har beboet.

Betingelserne herfor er:

  • I har været samlevende i en længere periode - mindst 2-3 år.
  • Din samlever er blevet beriget på din bekostning, f.eks. fordi din samlever kun har kunnet betale udgifterne til huset, fordi du har betalt andre nødvendige udgifter for familien.
  •  En sådan kompensation udmåles skønsmæssigt og vil typisk IKKE udgøre halvdelen af husets værdi.

 Derfor gør I klogt i følgende at eje så meget som muligt i fællesskab. Bevis herfor kan sikres ved at begge navne påføres skøde, købekontrakter, kvitteringer mv.

 Det kan også sikres ved, at der laves en skriftlig aftale om sameje, hvor det fremgår hvad I ejer i fællesskab. De forskellige aktiver kan ejes i et hvilket som helst forhold, f.eks. med halvdelen til hver, i forholdet 1/3 - 2/3 eller i forholdet 1/4 - 3/4.

 Anføres det blot, at aktivet ejes i sameje, vil det blive antaget, at I hver ejer halvdelen.

I kan også oprette en samlivsaftale (en indbyrdes aftale om reglerne), hvori der træffes aftale om det økonomiske fællesskab og regler for, hvordan man hver især skal forholde sig ved ophør af samliv.

 Hvis I sammen ejer det hus I bor i, bør I oprette en samejeoverenskomst, som tager stilling til, hvordan I skal forholde Jer med hensyn til huset ved samlivets ophør.

Ad 2. I skal sørge for at oprette testamente

Som nævnt arver I ikke hinanden blot?, fordi I er samlevende og/eller har barn/børn sammen.

I bør derfor oprette testamente. I kan i et almindeligt (gensidigt) testamente bestemme, at alt hvad I efterlader jer hver især skal tilfalde den anden samlever. Dette er muligt, HVIS du/I ikke har børn. 

Hvis du har børn/børnebørn, kan du alene begunstige din samlever med ¾ af det, som du efterlader dig, medens ¼ skal tilgå børn/børnebørn (det hedder tvangsarv). 

Der er efter 1. januar 2008 givet mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente. Oprettelse heraf giver mulighed for, at din samlever arver 7/8 af alt, hvad du efterlader sig, når du har børn/børnebørn. Og mulighed for at kræve suppleringsarv, så længstlevende efterlades med min. kr. 600.000,00 (arv + egen formue).

Et testamente kan også indeholde livsvarig brugsret til afdødes hus/andel af huset og indboet. Børnenes ret til halvdelen af afdødes formue, må dog ikke blive krænket.

Uanset om I sørger for at oprette testamente om arveret til hinanden, kommer den længstlevende (i ugifte par) til at betale boafgift. Ægtefæller derimod betaler ikke nogen boafgift overhovedet af arv efter hinanden, ligesom ægtefæller kan sidde i uskiftet bo med fælles børn.

Den længstlevende samlever skal betale en boafgift på 15% af nettoarven ud over kr. 255.400,00 (opgjort i 2008, men pristalsreguleres hvert år), forudsat I har haft fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet.

Dør den ene samlever derimod forinden I har haft fælles bopæl i 2 år, skal den længstlevende samlever betale en samlet boafgift på mellem 25% og 36,25%.

Ad 3. I skal sørge for at begunstige hinanden i forsikringer og pensioner

Som ugift samlevende er det IKKE MULIGT som samlever at få udbetalt efterlevelsespension fra en tjenestemandspension.

I kan og bør dog sørge for:

  • At indsætte hinanden til at modtage samleverpension i ATP (under vissebetingelser).
  • At indsætte hinanden som begunstiget i øvrige pensioner, herunder rate- og kapitalpensioner og livs- og ulykkesforsikringer ENTEN ved at indsætte samleveren som begunstiget ved navns nævnelse ELLER efter 1/1 2008 ved indsættelse af nærmeste pårørende.
  • Endelig er det en god ide at tegne en krydslivsforsikring (forsikring på samlevers liv i stedet for en forsikring på sit eget liv - en livsforsikring) som sikrer udbetaling af et forsikringsbeløb ved den ene samlevers død.

Da afdødes eventuelle børn jo arver mindst 1/8 af det afdøde efterlader sig, kan ovennævnte forsikrings- /pensionsbeløb eventuelt anvendes til betaling af børnene arv, så den længstlevende ikke risikerer at skulle sælge hus eller indbo.