Som arbejdsgiver har man ofte et ønske om, at etablere et værn mod uønsket konkurrence fra tidligere medarbejdere. Dette ønske kan efterkommes gennem såkaldte konkurrence- og kundeklausuler. En konkurrenceklausul betegnes ved en aftale mellem to eller flere parter, hvor nogle af disse påtager sig ikke at drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan. En kundeklausul betegnes ved en aftale om, at man ikke efter fratræden må tage ansættelse hos eller udføre arbejde for sin nuværende arbejdsgivers kunder. Som udgangspunkt har parterne aftalefrihed med hensyn til indholdet og udformningen af en sådanne klausuler, der gælder dog en række lovbestemte begrænsninger, jf. nedenfor.
Aftalelovens § 38 indeholder en række generelle begrænsninger i konkurrenceklausuler. Således er en konkurrenceklausul ikke bindende, hvis den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne imod konkurrence eller på urimelig måde indskrænker den forpligtendes adgang til erhverv. Ved vurderingen af en om konkurrenceklausul skal stå ved magt, skal der således foretages en konkret afvejning af de enkelte vilkår. Ligeledes bestemmer aftalelovens § 38, at en konkurrence klausul er uvirksom hvis lønmodtageren opsiges eller afskediges uden at have givet rimelig anledning dertil.
Funktionærloven indeholder ligeledes en begrænsning i konkurrence- og kundeklausuler. Det fremgår af funktionærlovens § 18, at en konkurrenceklausul kun gyldigt kan indgås, hvis funktionæren indtager en særlig betroet stilling, hvis funktionæren modtager en kompensation for den periode forpligtelsen gælder og hvis kontrakten er indgået skriftligt. Kompensationen skal pr. måned mindst udgøre 50 % af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Retten til kompensation frafalder dog i det tilfælde funktionæren får andet passende arbejde. Efter funktionærlovens § 18 a, kan en kundeklausul kun gøres gældende, hvis der har været en forretningsmæssig forbindelse med den pågældende kunde inden for de seneste 18 måneder før opsigelsestidspunktet, ligesom bestemmelsen kun gælder i forhold til kunder, som funktionæren selv har haft erhvervsmæssig kontakt med hos sin tidligere arbejdsgiver. I øvrigt gælder der tilsvarende regler med hensyn til kompensation m.v. som ved funktionærlovens § 18.
Markedsføringsloven indeholder nogle bestemmelser af mere generel karakter. Således bestemmer markedsføringsloven § 1; virksomheden skal i sin konkurrence med andre behandle dem og deres produkter på en ordentlig og loyal måde. Bestemmelsen sammenkobles med nærværende område, da det er en skærpende omstændighed hvis den overtrædende tidligere har været ansat i den krænkende virksomhed. Ligeledes indeholder markedsføringsloven § 19 en beskyttelse mod ubeføjet udnyttelse eller viderebringelse af erhvervshemmeligheder. Erhvervshemmeligheder betegnes ved informationer der ikke er offentligt tilgængelige og som har betydning for virksomhedens konkurrenceevne. Omfattet af bestemmelsen er bl.a. kundekontakt, produktfremstilling, viden om regnskaber, reklamefremstød etc. Bestemmelsen er sanktioneret med et straffeansvar.
