Når man som internetbruger indtaster et søgeord i søgemaskinen Google, fremkommer et antal søgeresultater med link til hjemmesider, der indeholder eller har en tilknytning til det søgte ord. De resultater som fremkommer, er afhængig af søgemaskinens matrix.
Foruden de nævnte søgeresultater (generiske søgninger) genereres tillige søgeresultater med link til annoncørers hjemmesider (AdWords-annoncer). Disse annoncører har indgået en betalingsaftale med Google, hvorefter annoncøren betaler Google en aftalt pris for hvert besøg, som en internetbruger foretager på annoncørens hjemmesidelink. Disse såkaldte “søgeordsreklamer”, fremkommer som søgeresultater øverst på søgeordsresultatlisten lige under indtastningsfeltet eller i en særlig liste på en farvet baggrund til højre for den almindelige resultatliste.
En ny dom fra Sø- og Handelsretten fastslår, at denne praksis kan være i strid med markedsføringslovens regler.
U.2013.242S:
Det fremgår af markedsføringslovens § 1 at de erhvervsdrivende, der er omfattet af loven skal udvise god markedsføringsskik. Det fremgår endvidere af markedsføringslovens § 18, at erhvervsdrivende ikke må benytte forretningskendetegn, der ikke tilkommer dem eller benytte egne forretningskendetegn på en måde, hvorpå de kan fremkalde forveksling med andre erhvervsdrivendes forretningskendetegn.
Den 24. oktober 2012 afsagde Sø- og Handelsretten dom i en sag, der vedrørte netop en sådan brug af en anden erhvervsdrivendes varemærke og forretningskendetegn.
I perioden fra marts til november 2010 bestod der et samhandelsforhold mellem sagsøgte, Bredenoord og sagsøger, SKA-DAN. Samhandelsforholdet bestod i at SKA-DAN lejede større generatorer ved Bredenoord med henblik på at videreudleje de pågældende generatorer til egne kunder. I den forbindelse benyttede Bredenoord ”SKA-DAN” som AdWord således, at der ved en søgning på ordet i Google fremkom en annonce for Bredenoord og et link til Bredenoords hjemmeside. Ifølge Bredenoord betragtede man SKA-DAN som en strategisk partner, men dette var imidlertid ikke kommunikeret til SKA-DAN, hvorfor brugen af ”SKA-DAN” som AdWord heller ikke kunne begrundes som et led i en promovering af dette partnerskab.
Derimod skulle brugen af ”SKA-DAN” som AdWord anses for at have til formål at skabe mere forretning til Bredenoord. Dette blev blandt andet begrundet i, at der ved en søgning på søgeordet ”SKA-DAN” i Google fremkom et annoncelink til Bredenoords hjemmeside umiddelbart efter linket til SKA-DANs hjemmeside. Da Bredenoord leverer samme tjenesteydelser som SKA-DAN blev det fastslået, at Bredenoord ved benyttelsen af ”SKA-DAN” som AdWord havde forsøgt at udnytte den relevante kundekreds’ kendskab til SKA-DAN for på den måde at tilegne sig kunder fra sin samhandelspartner. På baggrund heraf fastslog Sø- og Handelsretten, at Bredenoord havde handlet illoyalt og på utilbørlig vis gjort brug af SKA-DANs varemærke og forretningskendetegn i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 18.
I afgørelsen blev Bredenoord dømt til at betale et vederlag i henhold til markedsføringsloven § 20, stk. 3. Sø- og Handelsretten fastsatte vederlaget skønsmæssigt til kr. 5.000 under henvisning til, at der kun havde været et begrænset antal opslag på ”SKA-DAN”, der havde ledt til annoncen for Bredenoord.
Sø- og Handelsretten tog ikke stilling til sagens varemærkeretlige aspekter, idet et anbringende om, at sagsøgtes adfærd var i strid med varemærkeloven blev frafaldet under hovedforhandlingen.
I den varemærkeretlige sammenhæng er U.2011.634S (Billedbutikken) således stadigvæk den ledende afgørelse.
