- Ansat bortvist for betaling af private udgifter over telefonregningen for arbejdsmobiltelefon.

Højesteret har netop afsagt dom i en principiel sag, om hvorvidt en arbejdsgiver var berettiget til at bortvise en medarbejder som følge af, at denne havde ladet udgifter til privat transport betale af arbejdsgiveren, uden aftale herom.

Sagens omstændigheder var nærmere, at arbejdstageren under havde sin ansættelse fået udleveret en arbejdsmobiltelefon og havde ved hjælp af en downloadet app foranlediget private togbilletter betalt af arbejdsgiveren. Arbejdstageren havde købt private billetter for 1.282,- og blev bortvist uden forudgående advarsel. Arbejdsgiveren havde ikke givet hverken konkret eller generel vejledning om brugen af arbejdsmobilen.

Byretten dømte arbejdsgiveren til at betale 583.308,- i erstatning samt sagens omkostninger med 81.520,- Byretten mente blandt andet, at arbejdsgiveren ikke havde ført bevis for, at arbejdsgiveren i forbindelse med udleveringen af telefonen havde nævnt, at den ikke måtte benyttes til privat brug. Byretten mente derfor, at bortvisningen var uberettiget.

Landsretten nåede det modsatte resultat og frifandt arbejdsgiveren, hvorefter Højesteret skulle tage stilling i den principielle sag.

Arbejdstageren havde under hele sagen blandt andet gjort gældende, at han havde forstået reglerne om brugen af mobiltelefon således, at han var berettiget til at bruge telefonen med op til et beløb af 3.000 kr. om året, fordi han blev beskattet af dette beløb.

Højesteret stadfæstede Landsrettens afgørelse og henviste til Landsrettens begrundelse herfor, hvor det blandt andet fremgår, at det – uanset manglende vejledning herom – burde have stået klart for arbejdstageren, at hans arbejdsmobiltelefonen var et arbejdsredskab, som ikke uden arbejdsgiverens udtrykkelige accept kunne benyttes til betaling af rent private udgifter.

Dommen betyder, at arbejdsmobiltelefon skal bruges i overensstemmelse med arbejdsgiverens retningslinjer hvis der er nogle sådanne og at arbejdsgiveren, hvis der ikke er udarbejdet retningslinjer for brug af arbejdsmobiltelefon – ikke må pålægges private udgifter over mobilabonnementet, uden forudgående aftale.   Man skal altså være opmærksom på betalinger der knytter sig til mobilabonnementet fremfor ens eget betalingskort. Sådanne betalinger var i sagen togbilletter, men kan eksempelvis også være donationer til indsamlinger og lignende, parkeringsafgifter over SMS, stemmer til eksempelvis talentshows eller SMS til radioprogrammer mv.

Med Højesterets dom er arbejdsgiveren umiddelbart berettiget til at fyre og bortvise en medarbejder der pålægger arbejdsgiveren en privat udgift enten i strid med retningslinjer eller uden forudgående aftale, hvis der ikke er udarbejdet retningslinjer for brug af arbejdsmobiltelefon.

Såfremt arbejdsgiver pålægges private udgifter bør dette – naturligvis – alene ske efter forudgående aftale og man skal da være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, der blandt andet afhænger af om arbejdstageren skal betale for udgifterne og om dette sker i brutto- eller nettolønnen.