Vestre Landsret har for nyligt afsagt dom vedrørende arbejdsgivers reaktionsmuligheder i tilfælde af uberettiget brug af arbejdstelefon.

Sagen omhandlede en i 2007 kommunalt ansat funktionær, der fungerede som integrationskonsulent og i forbindelse med sit virke var udstyret med en tjenestemobil.

Kommunen opsagde i 2009 integrationskonsulenten, hvilket førte til, at denne anlagde sag mod kommunen med den påstand, at opsigelsen ikke var rimeligt begrundet i dennes eller kommunens forhold, og derfor berettigede til en godtgørelse jf. funktionærlovens § 2 b.

Det helt centrale spørgsmål i sagen var, om kommunens opsigelse var rimeligt begrundet eller ej. Kommunen begrundede således opsigelsen med, at integrationskonsulenten i vidt omfang havde benyttet sin tjenestemobil til private samtaler, både efter endt arbejde, på fridage og tillige på udlandsophold i Grækenland.

Integrationskonsulenten var ansat til 15 timer om ugen, og hans samlede tjenestemobilforbrug udgjorde i perioden april 2008 – april 2009 kr. 13.379,97, heraf udgjorde kr. 1.035,66 opkald efter endt arbejdstid, og kr. 8.919,84 opkald på ikke-arbejdsdage.

Byretten fandt, at misbruget af tjenestemobilen ikke kunne begrunde den skete opsigelse, og tilkendte integrationskonsulenten godtgørelse jf. funktionærlovens § 2 b.

Vestre Landsret fandt opsigelsen berettiget og pålagde integrationskonsulenten at tilbagebetale kr. 1.000 for den uberettigede udlandstelefoni. Landsretten lagde vægt på, at integrationskonsulenten ikke havde sandsynliggjort, at han havde tilladelse til at medbringe telefonen til Grækenland og at omfanget af misbruget af tjenestemobilen dannede tilstrækkeligt grundlag for opsigelsen.

Det følger samtidig af dommens præmisser, at der, i tilfælde af uberettiget brug af arbejdstelefon, skal foretages en konkret afvejning, forinden der skrides til afskedigelse.