På arbejdsmarkedet gælder der en lang række love og bekendtgørelser, som alle skal sikre at der sker ligebehandling. Nogle af disse vil blive skitseret kort i det følgende.
Ligebehandlingsloven
Formålet med ligebehandlingsloven er at sikre, at der ikke – hverken direkte eller indirekte – finder forskelsbehandling sted på baggrund af køn. Således skal enhver arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser jf. lovens § 2. Loven finder, som det fremgår, både anvendelse ved annoncering, under selve ansættelsesforholdet og ved en eventuel opsigelse. Påvises der faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at ligebehandling har fundet sted. Overtrædes ligebehandlingsloven kan der – alt efter forholdet – enten tilkendes den krænkede en godtgørelse, eller den pågældende disposition kan underkendes.
Forskelsbehandlingsloven
Formålet med loven er at sikre, at der ikke finder forskelsbehandling sted, på baggrund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering etc. Loven finder ligeledes anvendelse ved både annonceringen, under selve ansættelsesforholdet og ved en eventuel opsigelse. Undtagelser fra loven kan foretages, hvis virksomheden har som sit udtrykte formål, at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt. Der gælder – som ved ligebehandlingsloven – ligeledes en bestemmelse om omvendt bevisbyrde, hvis der påvises forhold, som giver anledning til at formode, at der har fundet forskelsbehandling sted. Overtrædelse af ligebehandlingsloven er sanktioneret ved godtgørelse til den krænkede. Der gælder ikke noget godtgørelsesmaksimum.
Foreningsfrihedsloven
Formålet med foreningsfrihedsloven er at sikre, at der ikke finder forskelsbehandling sted, på baggrund af eventuel tilknytning – eller manglende tilknytning – til en bestemt forening. Der gælder henholdsvis en positiv foreningsfrihed, hvorefter en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger, fordi denne er medlem af en forening, samt en negativ foreningsfrihed hvorefter en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger, fordi denne ikke er medlem af en forening. Overtrædelse sanktioneres med henholdsvis underkendelse eller godtgørelse, afhængig af det konkrete forhold.
Bemærk at reglerne om eksklusiv aftaler er afskaffet med virkning fra 29. april 2006.
Deltidsloven
Formålet med deltidsloven er, at fjerne forskelsbehandling mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte. Loven bestemmer, at deltidsansatte ikke kan udsættes for mindre gunstig behandling end fuldtidsansatte, med mindre dette er sagligt begrundet i objektive forhold. Rettighederne skal således være proportionelt i forhold til arbejdstiden. Overtrædelse er sanktioneret med godtgørelse til den krænkede.
Ligelønsloven
Formålet med ligelønsloven er – som det ligger i lovens titel – at der ikke må ske forskelsbehandling i henhold til løn på baggrund af køn. Loven indebærer med andre ord et krav om lige løn, for lige arbejde. Hvis det godtgøres at der er tale om en lønmæssig forskelsbehandling har lønmodtageren krav på forskellen. Hvis en lønmodtager fremkommer med et krav om ligeløn, gælder der en regel om omvendt bevisbyrde ind til et år efter kravet er fremkommet.
