Valg af investeringsform for pensionsmidler er baseret på en afvejning af risiko og afkast i forhold til en given investeringshorisont. Herudover skal de skattemæssige konsekvenser af en investering inddrages i beslutningen, idet forskelle i beskatningsmåder- og procenter kan have væsentlig betydning for det effektive afkast af investeringen efter skat.
En investeringsmulighed der ikke synes at være særlig udbredt i praksis, er investering i unoterede anparter og aktier, uanset at der kan realiseres pæne afkast i dette marked, hvor der bl.a. er mulighed for at investere pensionsmidler i iværksættervirksomheder og fremtidens innovative virksomheder.
I henhold til personbeskatningsloven er det – under visse betingelser – muligt at investere pensionsmidler i unoterede anparter og aktier. Det er kun pensionsmidler opsparet i en rate- eller kapitalpension i et pengeinstitut eller pensionsselskab, der kan investeres i unoterede anparter eller aktier. De unoterede anparter og aktier skal være udstedt af danske selskaber eller lignende selskaber inden for EU/EØS. Den enkelte investering skal minimum udgøre kr. 100.000,00 og købet af anparterne eller aktierne i det enkelte selskab, må maksimalt udgøre 24,99 pct. af selskabskapitalen. Anparterne eller aktierne kan både anskaffes ved stiftelsen af selskabet eller ved køb/salg af anparter/aktier i allerede eksisterende selskaber.
Størrelsen af pensionsopsparingen har betydning for, hvor meget af pensionsopsparingen der kan investeres i unoterede anparter og aktier. Investeringen må højst udgøre 20 pct. af den samlede pensionsopsparing, hvis pensionsmidlerne er under kr. 2. mio., 50 pct. hvis pensionsmidlerne er mellem kr. 2-4 mio., og 75 pct. hvis pensionsopsparingen er på over kr. 4. mio. Falder værdien af pensionsopsparingen til under kr. 350.000,00 den 31. december i kalenderåret, skal beholdningen af unoterede anparter og aktier, inden 3 måneder, enten ved at anparterne eller aktierne sælges til tredjemand, eller pensionsindehaveren selv køber anparterne eller aktierne, ud af pensionsopsparingen.
Det er ikke muligt at eje et selskab 100 pct., hvis der er investeret pensionsmidler i selskabet. Som tidligere nævnt er det maksimalt tilladt at eje 24,99 pct. af selskabskapitalen i et selskab. Ved opgørelsen af, om ejerandelen overstiger 24,99 pct. medregnes også anparter og aktier som pensionsindehaveren personligt måtte eje i det samme selskab uden for det særskilte pensionsdepot. Dvs. hvis du ejer anparter eller aktier et selskab, er det ikke muligt at investere i selskabet med pensionsmidler, hvis den samlede ejerandel overstiger 24,99 pct.
Anparter eller aktier der ejes af pensionsindehaverens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller medregnes også i opgørelsen af, om der ejes mere end 24,99 pct. i det enkelte selskab. Derimod har det ingen betydning, hvordan en evt. aktionæroverenskomst regulere aktieovergange, ligesom der ikke er begrænsninger for at aftale særlige stemmefordelinger m.v., herunder udbyttevilkår.
Kommer den samlede ejerandel i det enkelte selskab op på 25 pct. eller mere, skal pensionsindehaveren inden for 3. måneder sælge anparterne eller aktierne i selskabet. Pensionsindehaveren kan frit vælge mellem om han ønsker at sælge de unoterede anparter/aktier, der er anskaffet i pensionsordningen, eller de anparter/aktier, der evt. er købt uden for pensionsordningen. Overholder pensionsindehaveren ikke 25 pct. grænsen, får det skattemæssige konsekvenser, idet der så skal betales en afgift på 60 pct. af det beløb i pensionsordningen, der kan henføres til anparterne/aktierne i det unoterede selskab.
Når der investeres i anparter/aktier uden for pensionsordningen, anskaffes anparterne/aktierne for midler der i forvejen er indkomstbeskattede, og den fortjeneste der evt. opnås ved salg af anparterne/aktierne beskattes med henholdsvis 27 pct. og 42 pct.
Beskatningen af unoterede aktier/anparter, der anskaffes i pensionsordningen gennemføres efter det såkaldte lagerprincip, dvs. at forskydningen i pensionsdepotets værdi i årets løb - reguleret for ind/udbetalinger – beskattes med 15 pct.
Fradraget for indbetalinger til kapitalpensioner er afskaffet, men udbetalingerne fra pensionsordningen beskattes alene med 40 pct. Der er forsat fradrag for indbetalinger til ratepensioner med op til kr. 53.500,00 om året (2017). Udbetalinger fra ratepensioner indkomstbeskattes derimod, men der betales ikke AM-bidrag. Den endelige skatteprocent ved ratepensioner afhænger således af pensionsindehaverens samlede indkomst, og kan maksimalt beskattes med op til 51,95 pct.
Skattemæssigt vil det således ofte være fordelagtigt at investere i unoterede anparter/aktier med pensionsmidler i en ratepension, idet der opnås en betydelig likviditetsfordel. Likviditetsfordelen opnås dels ved, at der er fradragsret for de midler der indbetales til pensionsordningen og dels ved, at der alene sker en beskatning på 15 pct. af pensionsdepotets værdi i årets løb. Der er således ”flere” midler at investere med, idet beskatningen først foretages ved udbetalinger fra pensionen.
Det skal dog altid konkret vurderes, om det er fordelagtigt at investere i de unoterede anparter/aktier og hvorvidt investeringen bør foretages med pensionsmidler. Det kan derfor anbefales, at der søges professionel rådgivning om de konkrete juridiske og økonomiske forhold, før der foretages en konkret investering.
