I 2008 blev det ved retterne muligt at tilbyde retsmægling som alternativ til en retssag i civile sager.

Undersøgelser viser, at 2/3 af de sager, der er behandlet ved hjælp af retsmægling, er blevet afsluttet med en aftale mellem parterne.

Antallet af igangværende sager, hvor retsmægling er blevet forsøgt, er steget med over en tredjedel i første halvår af 2011 i forhold til samme periode året før. Dette viser Domstolsstyrelsens statistik over civile sager overgået til retsmægling.

Hvad er retsmægling?

Retsmægling er en frivillig måde at løse konflikter på, hvorved en mægler søger at hjælpe parterne i en sag til at finde frem til en løsning af deres opståede tvist. Mæglerens fornemmeste opgave er at finde frem til kernen i problematikken mellem parterne, herunder den egentlige årsag til konflikten, og at søge at hjælpe parterne til en forståelse for hinandens synspunkter.

Ved mægling er udgangspunktet, at parterne mødes under mere uformelle omstændigheder end ved en retssag. Parterne får mulighed for selv at beskrive sagen, som den ser ud fra deres synsvinkel og herved forsøge at komme en løsning af tvisten nærmere under hensyntagen til mere menneskelige aspekter og ikke alene ved brug af de juridiske regler på det pågældende område. Parterne har mulighed for at deltage sammen med deres advokater. Advokaterne har dog en langt mere tilbagetrukket rolle i forhold til en retssag, da det netop er vigtigt, at parterne selv får lov til at fortælle om deres oplevelse af tvisten.

Parterne har således en mulighed for at undgå risikoen ved at "tabe sagen" ved en eventuel retssag, idet der ved løsningen af sagen i størst muligt omfang tages hensyn til begge parters interesser og behov.

Det er ofte hørt, at begge parter i en retssag, uanset om de har vundet eller tabt, føler, at de i en eller anden forstand er tabere. Dette er begrundet i, at omkostningerne ved at få ret har været for store, eller fordi dommen er gået parten helt eller delvist imod.

Mægleren udpeges af retten og skal være upartisk. Mægleren er typisk en dommer eller en advokat, som har gennemgået en særlig uddannelse inden for området. Mægleren har ikke kompetence til at træffe nogen afgørelse i sagen og må derfor ikke forveksles med en dommer.

Alle civile sager er som udgangspunkt egnet til at forsøges løst gennem mægling.

Ved mægling er det parterne, der med mæglerens hjælp forsøger at forme en løsning, som netop begge parter kan forlige sig med. Herved egner mægling sig i særdeleshed til de sager, hvor parterne efter tvisten fortsat skal indgå i en relation til hinanden, det være sig som naboer, forretningspartnere, kolleger etc.

Retsmægling har også den fordel at være både hurtigere og billigere, end hvis tvisten skulle behandles færdig ved domstolene.

Alle retsinstanser, bortset fra Højesteret, tilbyder retsmægling i civile sager som alternativ til en løsning af tvisten ved en dom eller eventuelt retsforlig.

Retsmæglerens honorar betales af statskassen, ligesom flere forsikringsselskaber, via retshjælpsforsikringen, betaler omkostningen til parternes egen advokat for at deltage i retsmæglingen.