Højesteret har delvist – i modsætning til byretten og landsretten – tilsidesat en kautionsforpligtelse som urimelig.
Et forældrepar kautionerede for sønnens erhvervsmæssige gæld vedrørende landbrugsdrift. Forældreparret var ved kautionens indgåelse repræsenteret af advokat og blev løbende orienteret om udvikling i arrangementet med sparekassen og accepterede endvidere forøgelser af kreditten.
Højesteret konkluderede at forældrene uanset kendskab til sønnens økonomiske forhold og risikoen ved kautionen absolut ville hjælpe deres søn.
Alligevel blev kautionsforpligtelsen nedsat fra 750.000 kr. til 350.000 kr. Dette skete blandt andet med henvisning til forældrenes beskedne økonomiske formåen, at der var tale en privat kaution for en erhvervsmæssig gæld, og at forældrene ikke havde nogen realistisk mulighed for at kunne opfylde den samlede kautionsforpligtelse. På denne baggrund fandt Højesteret, at det ville være urimeligt fuldt ud at gøre kautionsforpligtelsen gældende.
Det vil dog helt overordnet ikke være anbefalelsesværdigt, at indgå kautionsforpligtelser i tillid til at sådanne efterfølgende vil kunne tilsidesættes eller nedsættes af domstolene.
