Den traditionelle softwarelicens er under hårdt pres i øjeblikket. Ikke blot holder offentlige og private virksomheder tilbage med nye investeringer i it-systemer, hvor der upfront skal betales et stort beløb i licensafgifter. Andre forretningsmodeller, så som Cloud computing og open source løsninger sætter også den traditionelle softwarelicensmodel under hårdt pres.
Selvom det er usmageligt at forudse andres endeligt, så ligner de metoder, som mange leverandører benytter sig af i dag for at få eksisterende kunder til at købe mere, unægtelig en dødskamp.
Det har altid været hovedreglen, at jo større og dyrere en IT løsning har været, dets mere kompleks og uigennemskueligt dets licensvilkår. Selv meget avancerede kunder i form af store virksomheder har altid haft store udfordringer ved at gennemskue store softwareleverandørers licensbetingelser. Dette har givet fast arbejde både til in-house jurister og eksterne advokater. Selvom det burde være enkelt, at når en virksomhed betaler store beløb upfront for brugsretten til en softwareløsning, så er det ofte omgærdet med stor usikkerhed, hvad denne brugsret egentlig giver virksomheden lov til, og hvad der skal betales for udvidelser heraf. Herudover har virksomhederne ofte måttet tåle, at licensvilkårene har været foranderlige i den forstand, at både vilkår og priser fremadrettet har kunnet ændres ensidigt af leverandøren.
Virksomhederne har imidlertid længe affundet sig med asymmetrien i licensvilkårene. I realiteten har man fundet sig i ofte ikke at have tilnærmelsesvis fuld overblik over, hvad ens rettigheder og forpligtigelser var. Dette har man kunnet tolerere fra virksomhedens side, dels fordi man ikke har haft noget alternativ til denne traditionelle licensbaserede forretningsmodel, dels fordi der har været økonomiske opgangstider, og der således ikke har været behov for at se mere kritisk på en evigt stigende udgift til licensbetalinger. Men nu har verden ændret sig.
Nye forretningsmodeller og alternativer til det traditionelle salg af licenser til kopier til softwareløsninger trænger sig på og har på de fleste områder trængt den traditionelle forretningsmodel op i en krog. Fra denne krog kæmpes der en overlevelseskamp. I et historisk perspektiv er der i virkeligheden tale om, at vi er ved at vende tilbage til udgangspunktet for forretningsmodeller i forbindelse med software. Realiteten er således den, at det vel kun er fra sluthalvfjerdserne og frem til i dag, at softwareindustrien primært har tjent penge på at sælge licenser med begrænset brugsret til kopier af software. Hvis man læser for eksempel en IBM-kontrakt fra umiddelbart før den periode, så minder dens indhold umiskendeligt om en open source licens. Før at særligt Microsoft etablerede sig som en dominerende spiller, tjente langt de fleste penge indenfor softwareindustrien på at levere tilretninger, konsulentydelser, særlig udvikling osv., altså tjenester eller services. Det er til forretningsmodeller baseret på tjenester og services, som vi i dag ser vinde frem.
At den traditionelle licensbaserede betalingsforretningsmodel er under stort pres i dag, er tydelig i forbindelse med den bølge af licence compliance audits, som vælter ind over danske offentlige og private virksomheder i øjeblikket. Dette er ikke et kønt syn. Mange har i dag modtaget henvendelser fra deres leverandører af store softwaresystemer, og flere må forventes i fremtiden med henblik på at få gennemført en undersøgelse af, om nu også virksomheden overholder de regler for anvendelse af softwaren, som er beskrevet i de omfattende licensregler. Hvis ikke disse regler overholdes, hvis man således benytter softwaren i et videre omfang, end man har lov til i henhold til licensreglerne, udløser dette ofte enorme krav om efterbetalinger. Det kan således være meget dyrt ikke at være i "compliance".
Igen er det ikke noget nyt, at leverandører af softwareløsninger ønsker en revision af licenstagerens brug. Dette er sket jævnligt tidligere. Dette er der klart hjelm til i alle store leverandørers licensregler. Der er imidlertid desværre en klar tendens til, at antallet og omfanget af licence compliance audits tager til. Denne stigning har sine klare grunde.
Sælgere af softwarelicenser har svært ved at nå deres budgetter. Ikke blot er de under pres fra konkurrenter, der sælger alternative løsninger, men også ikke blot er de under konkurrence fra eksterne konkurrenter, der nok som udgangspunkt har solgt licensbaserede løsninger, men nu sælger samme funktionalitet via cloud computing. Ofte er konkurrencen ofte fra forskellige divisioner indenfor samme firma, idet de fleste softwareleverandører i dag har forstået, at vinden blæser i retning af, at deres løsninger skal leveres i skyen.
Løsninger baseret på open source software har også givet traditionelle licensbaserede løsninger stor konkurrence. Uanset at visse open source licenser kan være svære at dechifrere, så er der ingen tvivl om, at open source licenser er helt afgørende mere skalerbare end traditionelle licenser. I forbindelse med en open source baseret løsning kræves der ikke betaling af nye licenser, hvis virksomheden går fra for eksempel 10 til 1 mio. brugere internt eller samme væsentlige forøgelse af eksterne i forbindelse med kunders anvendelsen af løsningen. Virksomhedsopkøb, change of control, nye teknologier til anvendelse af softwaren osv. betyder ikke, at der skal betales mere i licensafgift. Dette er en afgørende fordel i forhold til de traditionelle licensbaserede modeller, hvor hver eneste transaktion har udløst angstscener hos de involverede parter i relation til en kæmpe ekstraregning fra softwareleverandøren.
Denne nye konkurrencesituation har udløst en form for panik før lukketid. Hvis man ikke kan overbevise sin kunde om, at man skal købe nye licenser i forbindelse med en opgradering af en løsning, tilføjelse af nye brugere eller andet, så kan man altid forsøge at "tvinge" kunden til at betale mere ved at gøre gældende, at kunden er underlicenseret. Kompleksiteten i de fleste softwarelicensaftaler er i realiteten en form for tikkende bombe eller uudløst mine, idet realiteten er, at stort set ingen virksomheder er fuldt ud i compliance. Derfor ser man i dag, at en stigende grad af "salgsindsatsen" fra mange store it-leverandører består i at påpege underlicensering og så foreslå et "forlig" bestående i køb af nye licenser til løsninger, som kunden under normale omstændigheder i øvrigt ikke havde tænkt sig at købe.
Ofte består underlicenseringen i, at en virksomhed i realiteten ikke har brugt softwareløsningen udover, hvad man har aftalt oprindeligt. Ved en fejl eller en uforsigtighed har man imidlertid installeret softwaren med andre funktionaliteter, for eksempel i en "pro" eller "entreprise"version, hvilket så i forbindelse med en licence audit udløser en voldsom ekstraregning. I andre tilfælde består underlicenseringen i, at den licenserede softwareløsning nu indgår i nye systemsammenhænge for eksempel ved, at en server tilgås fra mobile devices, som led i et virtualiseringsmiljø eller fra klienter med software fra andre leverandører. Sådanne helt naturlige anvendelser, der fra brugerens synsvinkel ikke synes som udvidet anvendelse, kan ofte også udløse kæmpe ekstraregninger.
I det hele taget kan fremsættelse af krav vedrørende underlicensering ses som en del af en ubehagelig tendens, hvor mange traditionelle softwareleverandører forsøger at tjene penge på ikke ved at levere innovative ydelser, men ved at kræve afgifter for at deres kunder benytter andre virksomheders innovative løsninger. Man kan således spørge sig, om det er rimeligt, at en virksomhed skal betale ekstra for at tilgå en allerede betalt løsning som en del af et virtualiseringsmiljø, eller for eksempel via nye mobile devices? Skal brugeren "straffes", fordi den oprindelige leverandør ikke har været innovativ nok til ikke selv at udtænke disse nye teknologiske landevindinger? Den samme uheldige tendens ses i forbindelse med anvendelse af patenter som en måde, hvorpå man som virksomhed kan kræve en skat, når en mindre virksomhed har lavet et produkt, som er ved at udkonkurrere ens eget. Et eksempel herpå kunne være en licensafgift for patent mod et fremstormende mobilt operativsystem, som leverandøren af et andet operativsystem, som konstant kæmper for blot at vinde små markedsandele, opkræver.
Det skal understreges, at dette indlæg hverken gør gældende, at leverandører af store it-systemer gør noget ulovligt ved at gennemføre software licence compliance audits, da hjelmen som klar hovedregel findes i de eksisterende licensaftaler, eller opfordrer til, at licenstagerne skal prøve at "snyde" sig udenom disse audits. Stort set altid kan det imidlertid betale sig at forberede sig godt og grundigt før sådanne audits, således at man har mindst mulig "out-of-compliance", når revisionen gennemføres.
Pointen af indlægget er blot at påpege en tendens mod et stigende antal mere aggressive software compliance audits, og at se dette som et udtryk for en aftagende forretningsmodels krampetrækninger.
