Indledning
Det er efterhånden en del år siden, at vi første gang herhjemme begyndte at blokere visse hjemmesider på Internettet, og antallet og typerne af blokerede hjemmesider er siden steget.
Der findes dog ingen samlet lov på området, og intetsteds man kan se en oversigt over blokeringerne. Det er derfor vanskeligt at danne sig et overblik over hvilke kategorier af hjemmesider der er blokeret.
Formålet med artiklen er, at give en komplet oversigt over hvilke kategorier af hjemmesider der dags dato blokeres i Danmark.
Kort om det tekniske
Blokeringerne der behandles i denne artikel er såkaldte DNS-blokeringer. DNS står for Domain Name System. Systemet oversætter et domænenavn, f.eks. www.advokatgruppen.dk, til den til domænet knyttede IP-adresse og omvendt. IP-adressen er en række tilfældige tal der identificerer modtager eller afsender af data på Internettet. F.eks. vil et opslag på www.advokatgruppen.dk af DNS-systemet oversættes til IP-adressen 80.161.254.89 og omvendt. Ved således at etablere en DNS-blokering, vil de DNS-servere forbudet omfatter ikke længere oversætte domænenavnet til den rette IP-adresse. Dette medfører altså, at hjemmesiden ikke længere umiddelbart kan tilgås.
Det er teknisk muligt at foretage andre blokeringsformer på Internettet, f.eks. den såkaldte deep packet inspection-filtrering. Da den dags dato eneste anvendte blokerings- eller filtreringsform til brug for blokering af hjemmesider for slutbrugere i Danmark er DNS-blokeringer, er det kun disse der omhandles i denne artikel.
Kategorierne
Man kan i dag inddele DNS-blokeringerne i Danmark i følgende kategorier:
- hjemmesider blokeret pga. mistanke om, at de indeholder børnepornografisk materiale
- hjemmesider blokeret pga. ophavsretskrænkelser
- hjemmesider blokeret jf. Lægemiddellovens § 39 b
- hjemmesider blokeret pga. overtrædelse af Lægemiddelloven
- hjemmesider blokeret pga. overtrædelse af Spillelovens § 59, stk. 2
1. kategori - hjemmesider blokeret pga. mistanke om, at de indeholder børnepornografisk materiale
Den første kategori af blokerede hjemmesider adskiller sig fra de øvrige, idet blokeringerne foretages frivilligt af internetudbyderne. Rent praktisk sker det, ved at Rigspolitiet i samarbejde med organisationen Red Barnet udfærdiger en liste over hjemmesider der vurderes at indeholde børnepornografisk materiale, hvorefter disse fremsendes til internetudbyderne, der så frivilligt etablerer en DNS-blokering af de pågældende hjemmesider.
Blokeringen foregår med andre ord administrativt, frivilligt og automatisk efter en af Rigspolitiet vedligeholdt liste. Denne kategori af DNS-blokeringer vil ikke blive behandlet nærmere i denne artikel, men det har tidligere været kritiseret af bl.a. Forbundet af IT-professionelle, PROSA, at blokeringerne foretages administrativt og uden domstolskontrol[1].
2. kategori - hjemmesider blokeret pga. ophavsretskrænkelser
Kategori 2 omfatter som nævnt hjemmesider blokeret pga. ophavsretskrænkelser. Hjemmesiderne thepiratebay.org og allofmp3.com er eksempler på hjemmesider, hvor domstolene har nedlagt fogedforbud overfor internetudbyderne, og altså dermed gennemtvunget blokeringen. Denne kategori af DNS-blokeringer er detaljeret gennemgået i bogen ’Fogedforbud rettet mod netværksoperatørers videreformidling af ophavsretskrænkelser’ forfattet af undertegnede.
Det konkluderes blandt andet i bogen, at internetudbydernes videreformidling af tredjemands ophavsretskrænkelser gennem deres netværk udgør en selvstændig ophavsretskrænkelse, idet der foretages en flygtig kopiering i internetudbyderens netværk i forbindelse hermed. Samtidig konkluderes det også, at internetudbyderne er straf- og erstatningsansvarsfri mht. denne videreformidling.
Fogedretligt set giver det rettighedshaverne særligt gunstige vilkår for at få etableret en DNS-blokering mod de hjemmesider, som rettighedshaverne mener krænker deres ophavsrettigheder. Det bemærkes igen, at fogedforbuddet retter sig mod videreformidleren af dennes kunders trafik til og fra en hjemmeside - dvs. internetudbyderen - og ikke indehaveren af hjemmesiden, eller den server den er oplagret på.
Det er altså unødvendigt for rekvirenten at søge at påvise, at internetudbyderen medvirker til ophavsretskrænkelserne på tredjemands hjemmeside, idet mellemmanden – altså internetudbyderen – selvstændigt begår ophavsretskrænkelsen ved den flygtige kopiering der sker i internetudbyderens netværk, som er en forudsætning for al datatrafiks færd via Internettet.
3. kategori - hjemmesider blokeret jf. Lægemiddellovens § 39 b
Der ved en lovændring blevet indsat en ny § 39 b i Lægemiddelloven.
Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2011, og medfører, at det er blevet gjort retsstridigt for internetudbydere at formidle adgang til hjemmesider der markedsfører lægemidler i strid med Lægemiddelloven. Bestemmelsen gælder dog kun udenlandske hjemmesider beliggende udenfor EØS og EU.
Hensigten med bestemmelsen er, at Lægemiddelstyrelsen kan håndhæve forbudet ved rettens hjælp, såfremt blokeringerne ikke sker frivilligt efter henstilling fra styrelsen. Den første hjemmeside, 24hdiet.com, er for nyligt blevet blokeret med hjemmel i denne nye bestemmelse, hvilket er behandlet nærmere i en af mine tidligere artikler.
4. kategori - hjemmesider blokeret pga. overtrædelse af Lægemiddelloven
Nærmere bestemt omhandler denne kategori til dato én enkelt blokering, af hjemmesiden thermapower.com, foretaget ved dom afsagt den 2. december 2009.
Grunden til, at 4. kategori ikke er en del af 3. kategori er naturligvis, at Lægemiddellovens § 39 b trådte i kraft den 1. juli 2011, mens det blev pålagt indstævnte, TDC A/S, at blokere for hjemmesiden allerede den 2. december 2009.
Det er derfor ikke korrekt, når flere danske medier skriver[2] [3] [4], at ovenfor nævnte blokering af 24hdiet.com er den første blokering i Danmark af en internetside der forhandler ulovlig medicin.
5. kategori - hjemmesider blokeret pga. overtrædelse af Spillelovens § 59, stk. 2
Spillelovens § 59, stk. 2 er endeligt vedtaget i folketinget, men er endnu ikke trådt i kraft. Dette forventes dog at ske snarest.
Der er således endnu ikke blokeret nogen hjemmesider med denne hjemmel, men reglen må efter sin ikrafttræden forventes at få stor betydning på området.
Bestemmelsen forbyder formidling af adgang til ulovlige spil, og vil derfor kunne danne grundlag for DNS-blokeringer overfor internetudbyderne.
