I kølevandet på finanskrisen, har vi i medierne de seneste år kunne læse om adskillige sager, hvor der rejses krav om erstatning over for ledelse og ejere af konkursramte selskaber og banker. Senest i forbindelse med OW Bunker har der i medierne været adskillige historier om muligt ansvar hos såvel ledelse som ejerkreds. Reglerne om ansvar for ejer og ledelse gælder for alle selskaber, store som små, og er du ejer, direktør og/eller bestyrelsesmedlem bør du være opmærksom på et muligt ansvar.
Tilbage i 1977 blev det af Højesteret fastslået, at et selskab, så sent som dagen før et kollaps, fortsat kunne købe varer på kredit, uden at dette førte til et ansvar for selskabets ledelse. Det begrundede Højesteret dengang med, at der på tidspunktet for modtagelse af varerne fortsat førtes seriøse forhandlinger, for i sidste øjeblik at tilvejebringe en løsning på selskabets økonomiske problemer. Det var således ikke udelukket, at selskabet ville overleve. Denne dom har siden været med til at lægge linjen for ledelsesansvaret i forbindelse med køb på kredit.
Så sent som i foråret 2015 har Vestre Landsret afsagt dom, der følger præmissen i dommen fra 1977, idet Vestre Landsret fastslog, at køb på kredit på et tidspunkt, hvor der var en negativ egenkapital og negative påtegninger fra revisor, ikke fandtes godtgjort, at ejer og ledelse ved bestilling og modtagelse af varer, indså eller burde have indset, at selskabet befandt sig i en så vanskelig situation, at det ikke var realistisk at fortsætte driften. Der indrømmes således stadig ganske vide rammer for optagelse af kredit, også selv om selskabets økonomi er nødlidende.
Anderledes forholder det sig, når selskabets ledelse og ejer træffer beslutning om at kanalisere penge ud af selskabet til sig selv, koncernforbundne selskaber eller andre nærstående.
Ud over en række formkrav som skal overholdes når man tager penge ud af et selskab, er der tillige krav om, at såvel bestyrelse som direktion påser, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de forfalder, idet der tillige foreligger en forpligtelse til løbende at vurdere den økonomiske situation, og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.
I januar 2015 afsagde Østre Landsret dom i en sag, som havde sit afsæt i et projektbyggeri i Hellerup. Der var omfattende fejl og mangler ved det nyopførte ejerlejlighedskompleks. Efter en langvarig og omfattende retssag mod det selskab som havde opført og solgt ejerlejlighedskomplekset, måtte ejerforeningen imidlertid konstatere, at ejendomsselskabet var løbet tør for penge, og efterfølgende blev tvangsopløst.
Selskabet blev herefter erklæret konkurs, og der blev foretaget en tilbundsgående undersøgelse af de dispositioner der var foretaget i ejendomsselskabet, idet ejendomsselskabet alt andet lige havde modtaget ganske betragtelige købesummer for de omhandlede ejerlejligheder, hvilke alle var solgt på et tidspunkt, hvor priserne i København var på sit højeste.
I forbindelse med disse undersøgelser kunne det konstateres, at man fra ledelsens og ejernes side, år forud for konkursen, havde taget store beløb ud til selskabets ejer. Det kunne endvidere konstateres, at disse dispositioner var foretaget på et tidspunkt, hvor ejendomsselskabet var bekendt med de omfattende mangelindsigelser.
En enig Østre Landsret fastslog, at bestyrelsen og ejeren, under omstændigheder, hvor der var konstateret en urimelig stor mængde mangler, havde handlet groft uagtsomt ved at tage penge ud til sig selv, hvorefter man var erstatningsansvarlig over for konkursboet for tabet.
Som ledelse og ejer af et selskab, skal man således være sit ansvar bevidst. Som kreditor skal man også være bevidst om graden af ansvar, hvis man har lidt tab som følge af at man har ydet kredit, eller at man har lidt tab, hvis selskabets manglende betalingsevne skyldes udlodninger eller anden kanalisering af aktiver til selskabets ejerkreds. Ansvarsnormen er ikke den samme, og er der tale om at ejer og/eller ledelse har taget penge ud af selskabet, gives der ikke det samme spillerum, og ejer og ledelse risikerer i disse tilfælde, i højere grad, at blive erstatningsansvarlig for kreditorernes tab.
