Open source har sejret. Bevares, der er stadig lommer med modstand her og der (hvem sagde ODF og OOXML?) men anvendelsen af open source software i særligt den private sektor er langt over "the tipping point"
Per Palmkvist Knudsen, aka IT-bossen, der er en aktiv og velbesøgt blogger hos JP/Politiken, spørger i sit seneste blogindlæg, om open source er vejen frem? Heldigvis er Per så indsigtsfuld, at hans overordnede konklusion helt klart er, at open source er kommet for at blive. Per rejser imidlertid forskellige forhold vedrørende open source som bæredygtig forretningsmodel både for den enkelte virksomhed og for Danmark som en it-nation, der gør, at jeg også gerne vil give mit besyv med. Det gør jeg primært i kraft af min egen helt personlige forkærlighed for open source og andre åbne licensformer. Jeg kommenterer imidlertid også som relativt nyvalgt formand for Foreningen af Open Source Leverandører.
Jeg deltog for nylig på Free Software Foundation Europe's årlige konference for open source jurister i Amsterdam. Her var konklusionen om udbredelsen af open source i for-retningslivet den samme, som kan høres i rapporter fra Gardner, Forrester, Accenture og andre etablerede konsulenthuse: Open source er blevet mainstream. Det handler ikke mere om, at store virksomheder skal forklare, hvorfor de bruger open source ud fra en forretningsmæssig synsvinkel, men i dag om, hvorfor de samme virksomheder ikke har en open source strategi.
Der er rigtig mange gode grunde til, hvorfor anvendelse af open source i private og of-fentlige virksomheder giver rigtig god mening. Per nævner nogle forskellige, som jeg godt vil kommentere enkeltvis.
I gamle dage var et væsentligt argument for anvendelse af open source software, at dette jo var "gratis", idet det ikke er forbundet med betaling af en licensafgift, at kopiere og anvende software licenseret under open source licenser. Argumentet om den manglende licensbetaling har dog næsten altid været overset, at anvendelse af open source software på ingen måde er "gratis" i den forstand, at der ikke skal bruges penge og ressourcer i forbindelse med open source løsninger. Pointen er blot, at de midler, som man som virksomhed investerer i en open source løsning ikke går til at betale licenser for software, hvor man ofte ikke på forhånd er klar over, om løsningen nu også virker for ens virksomhed, og hvor man ofte bliver tvunget til at købe en hel pakke, hvor det måske kun er 20 % af funktionaliteterne, som er nødvendige. Tværtimod vil ens midler gå til at foretage de tilretninger, konfigurationer, videreudviklinger af open source softwaren, der gør, at denne lige netop fungerer på den måde, som man har behov for i ens virksomhed.
Når Per imidlertid peger på licensforholdene som et godt argument for at vælge open source løsninger, er han imidlertid alligevel inde på noget af det helt rigtige. For det første er det jo selve open source licensbetingelserne, der giver brugeren afgørende og radikalt flere rettigheder end opstiller begrænsninger, at den store fordel for brugere af open source software består.
For det andet - og som en del af det førnævnte - er open source licensbetingelser den eneste rigtige løsning, hvis man vil have en ægte skalerbar licensløsning i forbindelse med moderne anvendelse af it. Anvender man open source software i en løsning, hvor behovet for udrulning af flere servere, opstilling af flere desktops osv. betyder, at softwaren skal kopieres ikke blot et par gange ekstra, men ofte et afgørende stort antal gange ekstra, så er open source licensbetingelserne jo anvendelige. Man betaler ganske enkelt for hver ny bruger, CPU taget i brug, eller andre indviklede licensafgiftsbetalingsbetingelser. I den forstand er skalering af open source software helt klart "gratis".
Som Per er inde på, så er licence compliance en af de helt store udfordringer i forbindelse med den "gammeldags" licensmodel, som en stor del af it-branchen stadig benytter sig af. Og her er opstået et helt strukturelt modsætningsforhold ofte indenfor de store og etablerede it-mastodonter. På den ene side er der en del af organisationen, som ønsker at gå cloudvejen eller levere tjenester ovenpå for eksempel open source løsninger. På den anden side er der det gamle traditionelle salgsapparat med sælger, der på helt traditionel vis har salgsmål for antal licenser, der skal skubbes ud til kunderne, at leve op til kvartalsvis. Sælgerne af traditionelle licenser sættes under stort pres, når en stor del af it-udviklingen og derved it-mastodonternes indtægtsbudgetter bevæger sig over mod cloudløsninger og andre tjenester.
Efter min opfattelse, og efter de signaler, jeg hører i markedet, så betyder det en meget større fokus i disse tider fra den traditionelle side hos it-mastodonterne mod at gennem-føre licence compliance hos kunderne. Og da de gældende licensbetingelser - som Per rigtigt påpeger - ofte er helt og aldeles uigennemskuelige, vil det næsten så sikkert som amen i kirken betyde, at kunder konstateres at være væsentligt underlicenseret. Dette er både godt og dårligt. Det er naturligvis dårligt for de kunder, som bliver mødt med et krav om øget køb af licenser. Men det er på den anden side godt for open source folket, som får endnu bedre argumenter for at bruge open source løsninger.
For mange it-afdelinger både i den private og den offentlige sektor har et af de få tilba-geværende argumenter for at anvende traditionelle licensafgiftsbaserede it-modeller været, at her var i det mindste en forudsigelighed i relation til omkostningerne. En løsning kostede x antal kroner, idet man kunne forudse (mente man), hvor mange brugere, der skulle anvende løsningen, og hvad licensen kostede pr. bruger. Dette overblik har indrømmet være sværere at skaffe i forbindelse med open source løsninger, da migrati-onsomkostningerne, vedligeholdelsesomkostningerne og videreudviklingsomkostningerne, samt undervisning af brugere etc. har været sværere at skabe et overblik over. Dette er heldigvis blevet betydeligt lettere i dag.
Når en it-afdeling i en kommune eller en børsnoteret virksomhed så konstaterer, at de mødes med et væsentligt krav på grund af underlicensering, forsvinder helt argumentet om forudsigelighed i forbindelse med den traditionelle licensafgiftsmodel. Dette vil efter min mening betyde, at endnu flere både offentlige og private virksomheder vælger at kigge på open source softwareløsninger. Det er ubestridt, at disse løsninger kvalitetsmæssigt måler sig med og ofte er bedre end traditionelle closed source løsninger. Når så også forudsigeligheden i forbindelse med skalerbarhed ved brug af kopier af software viser sig at være den traditionelle licensmodel overlegen, forsvinder nogle af de sidste argumenter for at holde sig fra open source løsninger.
Per nævner også, at en open source strategi kunne være af stor fordel for det danske samfund som it-nation. Det kan jeg kun være helt enig i. Jeg har i lang tid syntes, at det var meget mærkeligt, at den danske stat og særligt danskejede SME'er sendte en så stor del af omkostningerne ved anvendelse af it ud af landet i form af licensafgifter til ofte store udenlandske it-mastodonter. Jeg har naturligvis intet imod åben handel over grænserne og advokerer på ingen måde for handelsbarrierer. Set fra en samfundsmæssig synsvinkel giver det imidlertid betydeligt bedre mening, at betaling for it-ydelser går til lønninger i Danmark af konkurrencedygtige og kvalificerede it-folk end at sende denne til selskaber, der ofte ikke engang betaler skat i Danmark. Dog skal det naturligvis understreges, at open source udvikling på ingen måde vil være begrænset til at blive foretaget i Danmark.
Dog skal det understreges, at open source udvikling på ingen måde vil være begrænset til at blive foretaget af kodere i Danmark. Open source er kendetegnet ved at være baseret på åben konkurrence, hvorfor open source udvikling i forbindelse med konkrete projekter ligeså godt kan foretages i Indien eller andre steder, hvis slutydelsen giver mening for den danske kunde. Herved er også en af de store styrker ved open source, at barrieren for at konkurrere nedsættes betydeligt.
Derfor vil det i høj grad give mening for det danske samfund, at regeringen lagde ud med en ambitiøs open source strategi, der som et af de væsentligste punkter indeholdt, at stort set al nyudvikling og nye initiativer indenfor it i den offentlige sektor skulle baseres på open source software. Dette skulle imidlertid ikke have en præference overfor closed source software, idet open source softwareløsninger helt klart kan stå på egne ben og være konkurrencedygtig uden offentlige tilskudsordninger. Men så bevæger vi os hurtigt ind i en længere diskussion om åbne standarder, ODF over OOXML, som jeg ikke vil tage her.
Per nævner til sidst i sit blogindlæg to forhold, som jeg også lige kort vil kommentere på. Det ene vedrører Nokia og Symbian-platformen. Det andet i sandhed selvmodsigende anvendelse af Apple produkter.
Historien om Symbians vej fra en standard, der ikke var baseret på åben kildekode, til et open source projekt, og nu ind i en vist nok sikkert ikke open source baseret fremtid i Microsoft-Nokia samarbejdet er interessant. Efter min opfattelse er historien om Symbian interessant, ikke fordi den hverken beviser eller modbeviser fordelene ved at lægge et operativt system til mobilsystemer ud under en open source platform. Historien viser imidlertid klart, at det aldrig giver mening blot at frigive kode under open source licenser, med mindre at man har en klar forretningsmodel i den forbindelse. En del af den - går jeg ud fra - forretningsmodel, som Nokia lagde til grund ved beslutningen om at frigive Symbian under en relativ ukompliceret open source licens (Eclipse Publice License) var, at man ønskede et stort community af udviklere, der både skulle udvikle selve Symbian-platformen, men i høj grad også forskellige tjenester og applikationer (apps) ovenpå.
Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen ved at sige, at der i open source verdenen var bred enighed om, at det var en god ide at frigive Symbian under en open source licens, men at selve eksekveringen af Nokias open source projekt har været elendig. Særligt på et punkt har projektet været en fiasko. Nokia har på intet tidspunkt i sin kommunikation af sine andre handlinger været i stand til at opbygge et troværdigt community omkring Symbian-koden. Hvis der ikke er troværdighed og åbenhed i forbindelse med et open source projekt, er der naturligvis ingen, der gider arbejder med dette og investere tid og penge i det. Det er vist den triste sandhed om Nokias Symbian-projekt.
For så vidt angår min egen selvmodsigelse i at advokere for open source løsninger og benytte Apple produkter, så lægger jeg mig på ryggen her. Min eneste undskyldning er, at Apples produkter for mig som semiteknisk bruger ganske enkelt "virker". På trods af politiske motiver, har jeg svært ved at retfærdiggøre at skulle skifte fra min iMac eller PowerBook til for eksempel en multibaseret løsning. Men jeg evaluerer naturligvis løbende herpå, da jeg godt kan se problemet.
Og så finder jeg en lille smule trøst i, at Apples operativsystem (Mac OSX) trods alt er baseret på et særdeles veludviklet og velfungerende operativt system, som er frigivet under en open source licens. Så lidt open source software er der dog i min anvendelse af Apple-produkter ☺.
Afslutningsvis vil jeg give Per helt ret i, at en af de største udfordringer fremadrettet ikke så meget længere er Microsofts monopolstilling, da denne efterhånden er begrænset til relativt få områder, om end disse er ekstremt vigtige, særlig i den danske offentlige sektor. Fremadrettet er det et større problem at sikre et frit marked og stor innovation indenfor it-branchen, at lovgivere og regulatorer finder gode måder at håndtere de nye former for monopoler, der opstår, når ikke blot Apple styrer alt fra indhold til slutbruger devices, men i særdeleshed også når en virksomhed som Google i høj grad opnår monopolstilling på data og indhold.
