Ofte er det tilfældigheder der afgør, om det lykkedes at få det domænenavn man kunne ønske sig, eller om man må nøjes med et knap så godt.

Hvis det .dk domæne man gerne ville have haft fat i er optaget, kan et .com domæne ofte være et nærliggende alternativ. Samtidig kan et .com domæne være et ønske om en mere international profil.

Og man kan da også med en vis ret sige, at f.eks. .com, .net og .org domænerne af mange opfattes som en slags internationale domæner, der ikke tilhører et bestemt land.

Denne opfattelse deles dog ikke i amerikansk ret. Hvad der kan komme som en stor overraskelse for mange, så opfatter den amerikanske regering samtlige .com, .net og .org domæner som underlagt amerikansk jurisdiktion. Og det uanset om firmaet eller personen der har registreret det pågældende domænenavn har nogen øvrig tilknytning til USA. Heller ikke placeringen af hjemmesidens indhold ændrer herpå.

Årsagen hertil er, at f.eks. .com administreres af VeriSign, der er et amerikansk selskab.

Eksempelvis kan nævnes spilhjemmesiden www.bodog.com. Hjemmesiden var registreret af et canadisk firma og hostet i Canada og var angiveligt lovlig ifølge canadisk ret. Hjemmesiden var dog ikke lovlig ifølge amerikansk ret, der har strenge regler mod online gambling, og hjemmesiden blev følgelig inddraget af de amerikanske myndigheder.

Eksemplet illustrerer, at man ved at have et .com domæne efter omstændighederne kan være nødsaget til ikke blot at overholde sit eget lands love, men også amerikansk ret.

Eksemplet står i øvrigt ikke alene, og man risikerer ikke blot at få sit domænenavn inddraget, men også at blive mødt med krav om udlevering til retsforfølgning i USA, som det eksempelvis er tilfældet med den tysk-new-zealandske ejer af den tidligere cyberlocker-tjeneste Megaupload.com, Kim Dotcom.

At man ikke kan føle sig sikker, selvom ens .com hjemmeside ikke er på engelsk, er sagen omkring rojadirecta.com et eksempel på. Hjemmesiden var udelukkende på spansk, og havde indlejrede links til live-streaming af diverse sportsevents. I dette tilfælde blev beslaglæggelsen af domænenavnet dog opgivet efter halvandet års juridisk tovtrækkeri.

Det vil være forkert at konkludere, at helt almindelige danske virksomheder bør undgå at anvende et .com domæne. Omvendt bør man gøre sig klart, at hvis den virksomhed man driver, måske nok er lovlig i hjemlandet, men måske ikke i USA, så bør man kende til den risiko det kan medføre, at anvende f.eks. et .com domæne.