Er open source software kompatibelt med app stores? Kan man overholde OS licensvilkårerne, når man sælger og køber apps med open source software i gennem app stores?
Når en slutbruger af software i dag henter og installerer sin kode, foregår det på mange områder på en helt anden måde end i de gode, gamle dage. Det bliver efterhånden mere og mere sjældent, at en bruger af en computer køber en cd-rom (eller en dvd) og derefter installerer softwaren på sin lokale computer.
I dag sker den største vækst i forbindelse med software udvikling indenfor applikationer på mobilmarkedet, hvor et kæmpe antal apps downloades og installeres på mobile devices, så som smartphones og tablets, for eksempel iPhones og iPads. Disse devices kører først og fremmest på Apples operativsystem (IOS) eller på det af Google udviklede og Linux-baserede operativsystem, Android. Microsoft har ikke det, der ligner den samme markedsposition på mobile devices, som de har med Windows på traditionelle computere.
Med disse nye apps er også opstået et nyt begreb, "app stores". Udviklere af apps placerer disse i virtuelle butikker, der sådan set har erstattet de gammeldags bricks and mortar butikker, hvor man hentede sine papæsker med cd-rommer, idet man så online og oftest trådløst besøger disse app stores, udvikler sine apps, betaler dem og downloader dem til sine mobile devices.
I Androids tilfælde kan principielt alle, som har lyst hertil, oprette en app store, idet succesen så typisk afhænger af, at man får en kritisk masse af købere og sælgere af apps. I Apples tilfælde har Apple sikret sig en sådan sammenhæng mellem hardware og software, at man for at hente apps til sin iPhone eller sin iPad, eller sin iPod bliver nødt til at benytte Apples app store. (At denne log-in er problematisk fra en konkurrencemæssig synsvinkel, er en anden historie).
Et interessant spørgsmål, der i stigende omfang aktualiseres, er, hvorledes licensbetingelserne i open source software licenser fungerer dels sammen med brugerbetingelserne for køber og sælger i forbindelse med app stores, dels i forhold til den måde, som den open source licenserede kode uploades til en app store af sælgeren og downloades herfra af køberen. Ligesom i andre tilfælde, hvor en bruger af open source software videreudvikler på dette og lader det indgå i løsninger, som videredistribueres til andre, herunder til slutbruger, er det relevant at undersøge, om de omhandlede open source licensbetingelser for den oprindeligt anvendte kode overholdes i de følgende led.
Der er sikkert andre problemstillinger, der kan være interessante at behandle, men jeg ser primært tre forhold, som fortjener opmærksomhed.
For det første er der spørgsmålet om "distribution" af koden. Den væsentligste open source licens, General Public License (GPL) taler i version 2 om "distribution" af kode, når en fysisk kopi af koden flyttes fra en computer til en anden computer (som hver tilhører eller kontrolleres af hinanden uafhængige personer). Foreligger der distribution af kode, som er afledet af den oprindelige kode (modifikation), er distributøren, indehaveren af ophavsretten til modifikationen, forpligtiget til at give modtageren de samme licensvilkår til modifikationen, som gælder for den oprindelige kode. Dette kendes under betegnelsen copyleft.
Spørgsmålet i forbindelse med en app store er herefter, om uploading af kode til app storens servere og herefter download af kode til køberens/brugerens mobile devices betragtes som distribution. Hvis dette (særligt i sidstnævnte situation, som jeg behandler her) er tilfældet, medfører det, at brugeren/køberen ikke blot får brugsret på open source licensvilkår til den downloadede app, men også skal have adgang til kildekoden under visse betingelser.
Der er nok ikke tvivl om, at hvis en app indeholdende open source software, i hvert fald frigivet under GPL'en, downloades og installeres på en brugers mobile device, vil der være tale om distribution. Nu er distributionsbegrebet ikke absolut i den forstand, at dette er defineret i nogen lovgivning. Distributionsbegrebet skal forstås på den måde, som det er defineret i den open source licens, som måtte regulere anvendelsen af konkret kode.
For så vidt angår GPL, version 2 ("distribution") og GPL, version 3 ("conveyance") er der ingen tvivl. Men man kan forestille sig andre open source licenser, hvor distributionen ikke defineres på samme måde. Og så er der jo alle de open source licenser, hvor der netop ikke er en copyleft bestemmelse, således at distributionsbegrebet slet ikke er relevant.
En spændende tendens er, at vores anvendelse af mobile devices i fremtiden måske netop ikke i så høj grad vil være baseret på apps, som vi skal downloade på vores mobile devices, men i ligeså høj grad på funktionalitet, der stilles til rådighed via det, der svarer til en browser på vores mobile devices.
Mange forudser, at særligt anvendelsen af HTML 5 vil betyde, at mange af de avancerede funktionaliteter og features, som vi i dag kan få leveret direkte via webapplikationer fra en server til vores browser på vores almindelige stationære computere eller laptops/notebooks, på samme måde kan leveres direkte fra en server til browseren på vores mobile devices. Udover at dette betyder, at app storen, som vi allerede kender den, særligt i Apples tilfælde, hvor det er nødvendigt for overhovedet at få adgang til og kunne downloade apps, at gå igennem en app store, mister betydning, så har anvendelsen af ægte web-applikationer også betydning for forståelsen af distributionsbegrebet.
Hvis den funktionalitet, som tidligere blev leveret, ved at downloade en app, nu leveres som funktionalitet via browseren på det mobile device, så vil der i de fleste tilfælde ikke være tale om distribution, således at copyleft bestemmelserne slet ikke kommer på tale. For så vidt angår både GPL, version 2 og GPL, version 3 betragtes netop ikke det at stille funktionalitet til rådighed via et netværk som distribution. Det er kun den GPL afledede licens, den såkaldte Affero General Public License (AGPL) - og et fåtal andre OS licenser - hvor det at stille funktionalitet til rådighed via netværket også betragtes som distribution.
Men indtil HTML funktionalitet har erstattet behovet for at downloade apps, må det konstateres, at i hvert fald for så vidt angår open source software frigivet under GPL, vil brugerens download af en app udløse copyleft bestemmelsen.
Dette leder så til det andet spørgsmål. Hvis der således er tale om distribution, hvem er så ansvarlig for, at bestemmelserne om copyleft overholdes? Et er, at sælgeren af app'en er ansvarlig. Dette er nok ikke så kontroversielt. Et større spørgsmål er imidlertid, om operatøren af app storen er ansvarlig for, at licensbetingelserne for den open source kode, som downloades via operatørens app store overholdes?
Spørgsmålet bør afgøres ud fra en analyse af, hvilken rolle operatøren af en app store spiller dels i forhold til sælgeren eller udvikleren af app'en, dels i forhold til køberen/brugeren af app'en.
Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at f.eks. Apple, som operatør af Apples App Store, er ansvarlig for, at de open source licenser, som er omfattet af koden i en app, der sælges fra Apples App Store, overholdes. Det skyldes den stramme kontrol, som Apple fører i forbindelse med hele processen. Derimod kan det diskuteres, om operatører af app stores, hvor Android apps eller apps under andre operativsystemer kan downloades, på samme måde må betragtes som ansvarlige overfor den oprindelige licensgiver af open source softwaren for overholdelse af licensen.
I sidste instans må det komme an på en vurdering af intensiteten og omfanget af den kontrol, som app store operatøren udøver overfor de to parter. Uden at man direkte kan finde svaret heri, mener jeg godt, at man lade sig inspirere dels af sondringen af den dataansvarlige og databehandleren i persondatalovgivningen, dels af sondringen mellem indholdsudbyder og serviceudbyder i e-handelslovgivningen.
Dette leder til det tredje spørgsmål. Udover at afgøre, hvem - udvikleren/sælgeren eller app store operatøren - som er ansvarlig for overholdelse af open source licensen, er det også relevant at undersøge, om de forretningsvilkår, som anvendes på en app store, er kompatible med en open source licens. Sagt på en anden måde, er spørgsmålet om de rettigheder, som køberen/brugeren af en app, der downloades fra en app store, ikke begrænses af forretningsbetingelserne i forbindelse med købet på en måde, som ikke er tilladt efter open source licensens vilkår?
Uden at have været grundigt igennem Terms of Service (ToS) for iTunes og Apples App Atore, kan det dog konstateres, at for eksempel bestemmelser om, hvor mange mobile devices, at en downloadet applikation kan anvendes på, vil være i strid med en af de fundamentale rettigheder, som brugeren får i forbindelse med en open source licens, nemlig retten til at tage alle de kopier, som brugeren ønsker, og at foretage ubegrænset videredistribution heraf.
Det at pålægge brugeren af open source software begrænsende vilkår i andre aftaler er en klar overtrædelse af alle open source licenser, hvilket får den konsekvens, at den som overtræder licensen, mister sin ret til selv at anvende den omhandlede kode under den omhandlede open source licens.
Hvilke konsekvenser og for hvem en sådan overtrædelse har, og får, er lidt mere kompliceret. Her spiller det naturligvis en rolle, hvem man, jf. diskussionen foroven, betragter som ansvarlig for overholdelse af licensen i forbindelse med download af koden via en app store. Den nok mest praktiske konsekvens af en sådan overtrædelse af open source licensvilkårene vil nok være, dels at den oprindelige udvikler/sælger af app'en mister sin ret til at lade den oprindelige open source software indgå heri, dels at operatørerne af app storen bliver forpligtiget til at fjerne alle apps fra app storen, hvor open source softwaren indgår, og - hvad der er betydeligt værre - bliver forpligtiget til at tilbagekalde alle de apps, som hidtil er downloadet.
Uanset, om det er den ene eller den anden, der er ansvarlig herfor, har både den oprindelige udvikler, sælger af app'en og operatøren af app storen en stor interesse i at få afklaret, om app stores' ToS er kompatible med de open source licenser, som indgår i de apps, som føres via app storen. Apples iTunes og App Store har helt klart en udfordring her, som i vidt omfang er søgt løst ved, at Apple ganske enkelt har forbudt anvendelse af open source software i de apps, som sælges via Apples App Store.
Googles Android marked har indsat en bestemmelse i deres ToS, hvor det gøres eksplicit, at hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelser i open source licenser og Android markedets ToS, så skal open source vilkårene have forrang.
Som i så mange andre situationer, der vedrører juridiske forhold i forbindelse med open source software, skal man ikke lade sig skræmme væk af, at disse problemstillinger kan forekomme relativt besværlige at løse. Erfaringen siger, at der findes løsninger, og heldigvis er de fleste udviklere af open source software, uanset at de naturligvis står fast på deres rettigheder, normalt betydeligt mere pragmatiske og villige til at finde fornuftige løsninger på udfordringer.
