BLOG: Open source står i dag ved en milepæl. Det er en milepæl, hvor open source har nået et væsentligt skridt på vejen mod om ikke verdensdominering så mod at være blevet en stor succes. Der er ikke nogen tvivl om, at dette mål er mødt i dag.
Indlæg holdt på Computerworld arrangement omkring "Mixed Open Source" 25. august 2011
Open source står i dag ved en milepæl. Det er en milepæl, hvor open source har nået et væsentligt skridt på vejen mod om ikke verdensdominering så mod at være blevet en stor succes. Der er ikke nogen tvivl om, at dette mål er mødt i dag.
Open source har sejret som ideologi. I dag er der ikke nogen længere, i hvert fald ikke nogen seriøse og velorienterede personer inden for it-branchen, der sætter spørgsmålstegn ved, om open source tankegangen, og de principper som open source hviler på, ikke også giver rigtig god mening.
Rent politisk eller ideologisk er open source måske ikke gået hen og blevet den form for succes, som nogen troede fra starten. Det har klart vist sig, at open source ikke er en tilbagevenden til socialistiske principper. Open source er ikke venstrefløjens svar på kapitalismens genvordigheder hverken før eller efter den finansielle krise. Derimod er open source gået hen og blevet et af de bedste eksempler på en bæredygtig model for et moderne markedsorienteret og demokratisk samfund.
Man kan faktisk sige, at princippet om åbenhed, ikke kun i forbindelse med kildekode, men også i forbindelse med forretningsmodeller, generelt har vist at vinde frem på stort set alle områder. Det skyldes naturligvis, at principper om åbenhed - udover at være dejligt, rart og behageligt at have med at gøre, da det jo er positivt i næsten alle livets former at være åben - også medfører mere konkurrence, lavere omkostninger, færre monopoler osv. Alle sammen forhold, som i et moderne kapitalistisk, markedsbaseret samfund er positive egenskaber.
At open source giver rigtig god mening for forretning, findes der også rigtig mange tal på i dag. Stort set alle store konsulentvirksomheder og analysefirmaer så som fx Gartner og Accenture er enige om, ikke blot på det teoretiske plan, men også på det empiriske, at open source er en stor succes. Tal for Gartner og Accenture viser, at stort set alle store virksomheder - hvordan "store virksomhed" så end måtte defineres - i dag i en eller anden form benytter open source.
Fra samme analysefirmaer hedder det, at en open source strategi i dag for seriøse virksomhed er en nødvendighed i en sådan grad, at det ikke er længere -som tidligere var tilfældet - er nødvendigt at "retfærdiggøre", at en virksomhed i det hele taget har en open source strategi. I dag bliver store virksomheder nødt til at forklare og retfærdiggøre, hvis de ikke vælger at benytte open source software. Så store er fordelen ved open source blevet anerkendt at være i dag.
Endelig er open source i dag udsat for den fornærmelse, som nok er den ultimative validering af open sources værdi som forretningsmodel. Flere og flere taler om, at de virksomheder, der tidligere differentierede sig i markedet som værende "open source virksomheder", eller med at være "baseret på open source" i stigende grad ikke gør dette mere.
Dette skyldes, argumenteres det, at open source er så anerkendt og anvendt, at det ikke længere giver mening at fortælle, at man benytter open source. Det er lidt som i "gamle dage", hvor virksomheder holdt op med at kalde sig ".com." i deres navne, da det stod klart, at alle virksomheder i mere eller mindre omfang var internetbaserede.
Man kan tværtimod sige, at open source har spredt sig overalt i it-industrien som en form for godartet virus. Hvor end man planter open source frøene, spirer de og bliver i de fleste tilfælde til levedygtige planter. I det man kalder software stack'ene, findes der i dag open source software af meget høj kvalitet og en stor udbredelse i alle niveauer. Det gælder lige fra den basale internetinfrastruktur op igennem operativsystemer, middleware, webservices, applikationer, på desktoppen og - som vi kommer ind på senere - også i skyen.
Man kan også beskrive open source, som man måske ville gøre ud fra en "survival of the fittest" analogi. Open source har på fredelig vis spredt sig til alle forskellige områder inden for software systemet, og på grund af sin egenskab som open og i den forstand altomfavnende, er der ikke noget område inden for softwareindustrien, som kan sige sig fri fra open source. Det er klart, at open source på den måde medfører, at gængse metoder og forretningsmodeller bliver "udkonkurreret", og at sådanne "dinosaurusser" derfor rent evolutionært må uddø. Men generelt er der tale om mere end venlig omfavnelse end en ondartet ødelæggende virus.
Det er heller ikke kun softwareindustrien, som tankegangen om åbenhed har "inficeret". Alle andre områder, hvor deling af viden giver mening, er også i dag blevet besnæret af open source tankegangen. Der findes i dag overbevisende og fremgangsrige åbne forretningsmodeller inden for områder som åbent indhold, hvor licensmodeller som Creative Commons er fremherskende. Inden for åbne data, sågar og naturligvis mere kontroversielt inden for personlige data, vinder ideen om at dele frem for at holde lukket frem dag for dag. Områder som åbne patenter, åben hardware, åbne standarder, åbne formater og sågar åbne API'ere er kendte begreber i dag. På det helt overordnede plan findes der ikke konferencer i dag om fremtidens forretninger og videnssamfund, der ikke har spor om åben innovation.
Hvor langt er vi så kommet med open source i dag? Det er svært at forestille sig, at det i disse uger er 20 år siden, at Linus Torvald sendte sin berømte mail ud, hvor han opfordrede andre til at bidrage til Linux operativsystemet. En meget illustrativ måde at se på, hvor langt man er gået i opfattelsen af open source i de 20 år ved at beskrive denne rejse i lyset af forholdet mellem open source og Microsoft.
Fra oprindelige udtalelser fra Microsofts side grundet firmaets forsøg på fuldstændigt at ignorere open source, i særdeleshed Linux, over ubehageligheder og trusler samt beskyldninger om kommunisme og cancer, er vi nået derhen, hvor Microsoft - i hvert fald på overfladen - søger kompromiser og fælles forståelse. I dag er open source - i hvert fald Linux - også en del af Microsofts forretningsområde, og Microsoft er i dag den 5. største bidrager af kode frigivet under GPL licensen til Linux version 3.0.
I alle virksomheder indgår anvendelsen af open source som en del af forretningen. Muligheden for at anvende open source værktøjer, i gamle dage den såkaldte LAMP stack, bliver med rette betragtet som en af de væsentligste grunde til, at små virksomheder i dag kan startes op og konkurrere med meget større virksomheder på sidstnævntes hjemmebane. Naturligvis udgør mulighederne for at skalere i skyen også et væsentligt element, men skyen er - som vi senere skal tale om - også i al væsentlighed afhængig af open source software.
Alle store traditionelle softwarevirksomheder, der tidligere var ekstremt lukkede, har nu open source strategier, og forskellige open source projekter indgår som integrerede dele af løsninger, som disse store virksomheder tilbyder til kunder.
For mindre etablerede, men naturligvis også nystartede softwarevirksomheder indgår muligheden for at gå "open source vejen", og mange gange ved at frigive alt arvesølvet under open source licenser som en væsentlig eller afgørende del af disse virksomheders forretningsmodel.
Det er dog ikke kun softwarevirksomhederne, der benytter sig af open source som en del af deres forretning. Udover at softwareleverandørerne naturligvis sælger open source baserede løsninger til kunder, der så benytter disse, så benytter kunder dem også uafhængigt af open source i deres forretning. Mange virksomheder som fx Lego og Bang & Olufsen har indset, at deres produkter netop bliver mere værd, hvis de softwareløsninger, som produkterne i forhold til deres slutkunder er baseret på, indeholder open source software.
Open source software i en Lego Mindstorms klods forøger muligheden for at anvende denne klods på mange innovative måder, som Lego ikke selv kan komme op med, og som Lego - har man erkendt - ikke kan kontrollere på den gammeldags måde. Her passer det som fod i hose, at koden frigives under en open source licens.
I dag er det således, at visse industrier og sektorers infrastruktur, deres nervesystemer, nærmest udelukkende er baseret på open source software. Det gælder således den finansielle branche, hvor stort set alle de underliggende it-systemer må anses for at være forretningskritiske. Der har man erkendt, at både omkostningsmæssigt, men også af sikkerhedsmæssige hensyn, giver det mening, at man baserer sin forretning på it-systemer, der har de egenskaber, der følger med open source licenser.
Der er faktisk kun meget få områder, hvor man som open source advokat fortsat kan være lidt skuffet. Paradoksalt nok mangler vi inden for den offentlige sektor flere af de succeshistorier, som kunne medføre, at den offentlige sektor for alvor benyttede sig af open source løsninger. Men faktum er desværre, at den offentlige sektor - i hvert fald i Danmark - ikke har taget open source baserede løsninger til sig på samme måde som private virksomheder. Baggrunden for, at man har kunnet konstatere citater som "I wish that all the world was like Denmark", som vistnok kommer fra en topleder i en stor leverandør af blandt andet Office applikationer på lukkede licenser, skyldes nok, at den offentlige sektor på mange områder fungerer anderledes end den private.
Når en beslutning ikke tages på kommercielle vilkår, ikke efter en forretningsmæssig vurdering, men mere ud fra andre kriterier fx rent politiske, så bliver det ikke så åbenbart, som det er for profitmaksimerende private virksomheder, at open source løsninger bør i hvert fald prøves seriøst af. Desværre må man konstatere, at den meget kortsigtede budgetplanlægning i den offentlige sektor - finanslovs- og regeringsperiode - ikke gør det så let at opnå de store umiddelbare, men bestemt også langsigtede fordele og besparelser, der følger med open source software.
Men der er håb forude - og også for anvendelse af open source i den offentlige sektor. For få uger siden kunne man læse, at hele Region Hovedstaden og Rigshospitalet havde valgt for fremtiden at anvende LibreOffice kontor applikation suiten i stedet for i dette tilfælde Microsoft Office. Her taler vi om, at man har valgt, at ca. 25.000 brugere for fremtiden skal basere deres primære interaktion med computere på grundlag af en open source løsning. Ifølge de oplysninger, som er citeret fra Rigshospitalet, skulle dette alene medføre en besparelse på ca. 40 mio. kr. i direkte målbare omkostninger.
Rigshospitalets beslutning om at anvende LibreOffice kan måske - håber jeg - ses som et paradigmeskift i det offentliges holdning til open source løsninger. Så vidt jeg kan vurdere - idet jeg ikke har været en del af processen - har Rigshospitalet valgt en open source løsning ikke kun på grundlag af en vurdering af kvaliteten af LibreOffice i sig selv, men i høj grad også på grund af stabiliteten, styrken og vitaliteten i det community, der står bag LibreOffice.
Man har således valgt at drage fordel af de muligheder, som et open source projekt giver, når det kan anvendes, og man selv kan deltage deri på grundlag af de friheder, der findes i open source licenser. Rigshospitalet har således ikke indgået en aftale med en enkelt leverandør, der står bag det dertil indkøbte it-system, med det deraf følgende juridiske ansvar, for at systemet fungerer på en måde angivet i en kravspecifikation. Rigshospitalet har derimod fået en stor gruppe brugere blandt kunder og leverandører, som alle har en fælles interesse i at få projektet til at blomstre på kort og lang sigt. Og Rigshospitalet har fået den juridiske ret til altid selv at gå ind og foretage ændringer i LibreOffice koden, hvis man altså ikke kan få dette gjort i samarbejde med andre i LibreOffice community.
Det forhold, at man således ikke har "købt en løsning" fra en leverandør, betyder - så vidt jeg kan se - at der slet ikke har været brug for de traditionelle it-kontrakter, som bruges i det offentlige, nemlig K01 og K02. Mange af de juridiske genvordigheder i den forbindelse har man således undgået - for ikke at sige undgået omkostninger til advokater i den forbindelse.
At man fra Rigshospitalets side heller ikke har betalt for licenser i forbindelse med valget af LibreOffice løsningen, har betydet, at selve den del af løsningen hos Rigshospitalet ikke har skullet i udbud. I denne sammenhæng viser Rigshospitalets fremgangsmåde således, at det ikke i forbindelse med en open source løsning er nødvendigt at lade selve valget af et open source projekt gå i udbud, da der jo ikke er betaling af et beløb fra det offentliges side involveret i dette valg.
Derimod har Rigshospitalet valgt at benytte sig af konsulenter og rådgivere i forbindelse med de forskellige stadier, udvælgelse af det rette open source projekt og vurdering af dets community, implementering af løsningen, og efterfølgende videreudvikling (i det omfang dette ikke sker i LibreOffice community) samt support og vedligeholdelse. I det omfang disse ydelser betales med beløb, der overstiger de relevante tærskelværdier i forbindelse med udbud, skal der naturligvis finde udbud sted efter alle kunstens regler.
Men igen er det værd at bemærke, at Rigshospitalets forhold til leverandørerne af konsulent- og rådgivningsydelser ikke er det samme som forholdet til en leverandør af et "system". Konsulenterne og rådgiverne er underlagt et rådgiveransvar, men ikke ansvaret for selve systemet.
Et andet område, hvor open source ikke er nogen åbenbar succes, og hvor jeg ærlig talt er lidt irriteret, er udviklingen af den danske open source branche. Det er muligt, at mine bemærkninger i det følgende bringer mit genvalg som formand af Open Source Leverandørforeningen i fare. Men ikke desto mindre, så vil jeg gerne stå ved mine udtalelser, og OSL's medlemmer har hørt dem flere gange i de forgangne år.
Den danske open source branche - og her tænker jeg på de udviklings- og konsulenthuse, der primært beskæftiger sig med eller (i hvert fald betegner sig selv som) open source - er alt for fragmenteret og usammenhængende til for alvor at tilbyde kunder store open source løsninger. Der er alt for mange relativt små spillere, som hver især er gode og veldrevne firmaer, men som sammen kunne have en betydelig større indflydelse på, hvorledes open source løsninger anvendes både i den offentlige og den private sektor.
Danmark mangler et open source lokomotiv. Alt for mange store it-projekter, hvor en open source baseret løsning naturligt kunne være kernen i et tilbud, ser aldrig dagens lys. Hvis ikke et tilbud udarbejdes af et konsortium, baseret på et af de store primært amerikanske it-firmaer, som IBM eller HP etablerer, bliver der ganske enkelt ikke budt ind med en open source vinkel på disse projekter.
Det er synd og skam, da det efter min opfattelse, og jeg tror at mange vil være helt enige med mig her, vil være således, at stort set alle større it-projekter i Danmark, hvad enten de var "designede" til at være baseret på open source eller ej, ville være godt tjent med, at en open source baseret leverandør kunne tilbyde en komplet løsning baseret på open source software. Dette betyder ikke, at al den software, der skulle indgå i en sådan løsning, behøver at være baseret på open source licenser, men at det var open source tankegangen, der lå til grund for projektet.
Men her er den danske open source branche desværre ikke sin opgave voksen. Sagt på en måde, som med rette kan betragtes som værende en smule nedladende, så består den danske open source branche i et vidt omfang af - hvad man kan kalde "digitale husmænd". Alt for mange virksomheder består af 1 til 10 medarbejdere, og man har ikke visioner til at se, hvorledes man vil kunne takle meget større opgaver og tilbyde sine kunder meget større værdi, hvis man gik sammen til større enheder.
Som dem, der kender open source folket, vil man genkende det, når jeg siger, at disse digitale husmænd er ganske tilfredse, hvis de er "herrer i eget husmandssted", uanset de har stærke meninger om, hvordan verden er og bør indrettes for deres egen lille huslod.
Hvis blot en 3 til 4 af sådanne danske, veldrevne og velrenommerede små open source firmaer gik sammen, ville der kunne etableres en ekstrem slagkraftig enhed, der ville kunne byde på stort set alle opgaver, inden for alt fra it-infrastruktur til sociale medier, der kom i udbud i Danmark, og for så vidt også i resten af Norden og Europa. Der mangler desværre visioner og vågemod blandt de digitale husmænd. Det er let nok for mig at sige, da jeg jo kun er advokat, og ikke på den måde skulle "opgive mit livsværk" ved at fusionere med andre. Jeg vil dog tro, at de fleste både inden for og uden for branchen vil give mig ret i dette problem, som jeg peger på, og som sagt har jeg utrætteligt pladderet for en sådan konsolidering de sidste 4 - 5 år.
Af de udfordringer, som open source møder i dag, har jeg udvalgt nogle få i det følgende. Der er tale om udfordringer, som nok hver især er væsentlige, men alligevel samlet efter min opfattelse ikke udgør nogen afgørende trussel mod open source succes som forretningsmodel.
Der har været megen diskussion om, hvilken indflydelse Cloud Computing får for open source. Allerførst kan man med rette betragte det forhold, at afviklingen af kode og applikationer flyttes op i skyen som et alvorligt anslag mod den frihed, som er fundamental for hele open source og free software bevægelsen, nemlig at brugeren får adgang til koden, således at brugeren selv kan bestemme over, hvorledes denne opbygges, modificeres og afvikles. Når en stor del af brugere af software i fremtiden kun vil få adgang til den funktionalitet, som en applikation tilbyder, da koden afvikles i skyen, er Cloud Computing rent principielt et tilbageslag for open source og free software.
Denne problemstilling er ikke ny, da det længe har været en udfordring for open source miljøet, at forholde sig til det forhold, at størstedelen af den open source baserede kode, som almindelige brugere benytter, netop tilgås via browseren i form af webapplikationer. På grund af nogen mere eller mindre subtile sondringer i den væsentligste open source licens, nemlig GPL'en, er brugeren af open source softwaren ikke forpligtet til at frigive koden til de modifikationer af den oprindelige open source kode, som foretages, hvis disse modifikationer kun anvendes som led i en løsning, hvor brugeren får adgang til funktionaliteten via browseren.
Dette er grunden til, at fx Google kan basere hele deres it-infrastruktur på open source software uden på noget tidspunkt at være forpligtet til at frigive de modifikationer til koden, som gør, at søgemaskinerne fungerer. Det skal dog bemærkes, at lige netop Google så har valgt at frigive stort set alt andet kode, som rent faktisk kopieres til brugeren, fx Android, Crome osv. under open source licenser.
Cloud Computing bliver imidlertid ikke efter de flestes - og heller ikke efter min - opfattelse et større problem for videreudviklingen og udbredelsen af open source software. Dette skyldes blandt andet, at en stor del af den software, som Cloud Computing baseres på, netop er frigivet under open source software licenser, Og netop her er der tale om projekter, hvor forskellige udbydere af Cloud Computing er enige om, at værdien af deres tilbud til kunder forøges væsentligt, hvis der samarbejdes om den kode, som løsningerne er baseret på. Derfor vælger disse udbydere at dele koden under open source vilkår. Eksempler herpå er Hadoop og OpenStack, som begge vedrører Cloud Computing.
Væsentlige tiltag på dette område er Freedom Box og Open Cloud Principles. Freedom Box er et projekt, der er støttet af Free Software Fundation. Projektet går ud på at skabe rammerne for "ægte" decentraliseret og distribueret Cloud Computing. En Freedom Box er en lille Linux server placeret på et stykke hardware, der mest af alt ligner strømforsyningen til en Mac computer, og som alle brugere kan have placeret op til flere steder i huse og andre bygninger. Disse Freedom boxe vil så være forbundet i et stort netværk, som blandt andet lægger vægt på også, at de enkelte brugeres personlige data kun placeres på de Freedom Box servere, som de pågældende brugere kontrollerer.
For det andet har man forsøgt i Open Cloud Principles at formulere et sæt principper for, hvad brugervilkår (herunder licensvilkår) for Open Cloud Computing løsninger skal gå ud på. Disse principper ligger i høj grad op ad de principper, som open source har frigivet og løbende opdaterer for, hvad open source licenser skal indeholde.
Et andet område, hvor open source møder udfordringer, er i forholdet til software patenter. Patenter har altid været en udfordring for open source. Open source licensvilkårene går netop ud på, at brugen af den software, som frigives under open source vilkår, ikke må begrænses af andre juridiske regler, herunder patenter. Denne inkompatibilitet mellem open source og software patenter har blandt andet betydet, at open source projekter løbende trues af patentholdere mod sagsanlæg på grund af påstået overtrædelse af disse patenter i forbindelse med et konkret open source projekt.
Heldigvis har det vist sig, at software patenter i den virkelige verden ikke har været en afgørende trussel mod open source. Det er muligt, at mindre open source projekter er blevet ramt af software patent trusler, men i bemærkelsesværdige få tilfælde - jeg er faktisk ikke bekendt med nogen - har patentholdere truet med at gøre andet ud af patentkrav mod store open source projekter end blot at true hermed. Der har så vidt jeg er bekendt ikke været rejst nogen patentsager mod større open source projekter, udover naturligvis de store og velkendte sager vedrørende SCO mod IBM og sagerne vedrørende Android operativsystemet, som jeg kommer ind på senere.
Dette skyldes forskellige forhold. For det første skal man som patentholder tænke meget over, hvis man går løs på et større open source projekt med et patentkrav. I de fleste lande er det således, at patenter godt kan annulleres, hvis det viser sig, at de er udstedt på et urigtigt grundlag. Det er derfor særdeles risikabelt at gøre et patentkrav gældende mod et større open source projekt, hvor der måske findes 10.000 af passionerede tilhængere og støtter. Hvis deres vrede udløses, mobiliseres der et stort netværk, som kan søge i alle klodens afkroge for såkaldt prior art. Hvis der herefter et eller andet sted findes bevis for, at patentet er udstedt på et forkert grundlag, risikerer patentholderen, at hele korthuset ramler. Ikke nok falder kravet mod open source projektet, men der kan også blive tale om, at alle andre licenskrav i forhold til andre end open source projektet vakler.
For det andet er der helt konkret i forhold til patenter i Linux oprettet ved såkaldt innovation network, hvor en lang række store virksomheder har indskudt forskellige patenter. Disse patenter kan så bruges til at angribe de virksomheder, som med egne patenter måtte angribe Linux. Det forhold, at man selv risikerer at blive mødt med en masse patentafledede økonomiske krav, afskrækker patentholdere mod at starte en sådan "skyttegravskrig".
I øjeblikket er der imidlertid en hel del polemik omkring de patentkrav, der ligger til grund for de mange retssager, der vedrører operativsystemet Android. Android, som udspringer af Google, er efterhånden det mest udbredte operativsystem på smartphones. Dette har medført, at de virksomheder, som i sin forretningsmodel i forbindelse med smartphones også har krævet betaling for anvendelsen af den underliggende software, har følt sig truet. Blandt disse er Microsoft og i særdeleshed Apple. Derfor har blandt andet Apple og Microsoft valgt at anlægge sager mod mange af de hardwareleverandører som fx HTC, idet man herved ønsker at forsinke eller forhindre Androids fortsatte vækst og udbredelse.
Selvom jeg ikke kan tage stilling til, hvorvidt de pågældende patentkrav holder vand rent juridisk (jeg er ikke patentadvokat, og der er, så vidt jeg kan se, ikke nogen, der har det fulde overblik over disse sager), så er sagerne omkring patenter og Android et skræmmende eksempel på, hvor helt og aldeles forkert det nuværende patentsystem fungerer.
Man kan teoretisk diskutere, hvorvidt softwarepatenter er eller bør være en logisk del af det nuværende patentsystem. Men der er efter min opfattelse ikke nogen tvivl om, at softwarepatenter i dag i altovervejende grad er en direkte forhindring mod innovation. Softwarepatenter er noget, som store virksomheder ansøger om, således at de kan forsvare sig mod andre store virksomheder, der er softwarepatenter, og så de sammen kan forhindre små virksomheder i at udfordre deres markedspositioner. De eneste der tjener penge på dette system, er de advokater og de patentkonsulenter, som skummer fløden.
Det er svært at sige, hvor open source bevæger sig hen i øjeblikket. En af de tendenser, som måske kan udvides, og som har været meget diskuteret i open source miljøet over sommeren, er fokussen på mere community drevne open source projekter i modsætning til de såkaldte "open core" forretningsmodeller.
En forretningsmodel, der helt ubetinget har haft stor succes inden for open source de seneste 10 år, er projekter, der er baseret på den såkaldte "dual licensing". Herved forstås meget simplificeret, at en leverandør kontrollerer selve kernen i et open source projekt. Det vil sige en leverandør besidder ophavsretten til koden i kernen, og projektet opererer under leverandørens varemærke. Leverandøren vil så typisk have stillet hele denne kodekerne til rådighed under en open source licens, i de fleste tilfælde GPL, idet leverandøren så tilbyder "lukkede løsninger" ovenpå denne åbne kerne. Disse lukkede løsninger leveres under en anden licens end den oprindelige open source licens, deraf navnet dual licensing.
Selvom dual licensing eller open core virksomheder ikke er for aftagende, så kan man alligevel konstatere, at de fleste spændende nye open source projekter baserer sig mere på, at kodekernen ikke kontrolleres af en leverandør, men af et community, som har en hel del virksomheder bag sig, og som i princippet er åben for alle. I sådanne mere community drevne open source projekter er fordelen for deltagerne ikke så meget muligheden for at kunne levere lukkede løsninger ovenpå kodekernen. Fordelen består i den deling af udviklings- og forskningsressourcer, der ligger til grund for kodekernen.
Uanset hvad man måtte mene om den ene form for forretningsmodel over for den anden, så er det efter min opfattelse rart at se, at de open source projekter, der mere er baseret på samarbejde og fællesskab, vinder frem end de projekter, hvis fundament skabes på grundlag af valg af open source licenser. Selvom det snævert set ikke er til fordel for advokater, som tjener gode penge på at rådgive om de mere restriktive open source licenser, særligt GPL, så er det rart at konstatere, at også de mere community drevne projekter netop ikke baseres på disse restriktive open source licenser, men på de mere permissive (licenser).
Afsluttende kan jeg kun gentage, hvad jeg startede med at sige. Open source er en kæmpe succes. Der er store udfordringer fremadrettet, men ingen af disse udfordringer ser ud til at kunne bringe open source af sporet. Sporet går mod mere åbenhed, og det tror jeg, at vi alle skal være glade for, da dette gerne skulle frigive en masse forretningsmæssig værdi. Og det er der jo brug for i en periode med økonomisk krise.
