Det er i dag klart, at open source både som udviklingsmodel og licensform er generelt accepteret blandt store som små private virksomheder. Helt tilbage i slutningen af 2008 forudsagde analysefirmaet Gartner, at med udgangen af 2009 vil så godt som alle større virksomhed i varierende omfang benytte sig af open source software. (Se f.eks. 100 Percent of Businesses To Use Opensource by 2010 Says Gartner).
Når virksomheder i stigende grad benytter sig af open source software, skyldes det, at der er en helt række klare fordele forbundet hermed. Nogle af disse fordele relaterer sig til den decentraliserede udviklingsmodel. Nogle relaterer sig til de mange friheder og rettigheder, som open source licenserne giver brugerne af open source software.
Måske den væsentligste frihed, som en bruger af open source software får, er retten til altid frit at kunne vælge leverandør. Alle open source licenser giver brugeren (licenstageren) adgang til softwarens kildekode og ret til at lave ændringer heri. Brugeren kan enten selv gøre dette, eller overlade dette til en tredjemand.
Helt konkret og jordnært betyder dette, at når en virksomhed har fået leveret en løsning baseret på open source software, står det kunden frit for at lade andre end den oprindelige leverandør forestå support, vedligeholdelse og videreudvikling af den leverede løsning. Kunden må naturligvis også selv forestå disse opgaver. Dette står i klar modsætning til løsninger baseret på closed source software, hvor der jo intet kan foretages, med mindre at de softwareleverandører, som har rettighederne til den leverede løsning, giver lov hertil.
Denne leverandøruafhængighed i forbindelse med open source software er en stor fordel for kunden. Godt nok er det jo ikke altid sikkert, at der rent faktisk findes andre leverandører af tjenester til løsningen end den oprindelige leverandør. Men alt andet lige vil sådanne alternativer findes, hvis der er et marked for at levere for eksempel support og vedligeholdelse til en løsning. Der er i hvert fald ikke licensmæssige eller andre juridiske barrierer herfor.
Et godt eksempel på, hvorledes denne leverandøruafhængighed kommer kunderne til gode findes indenfor Linux verdenen. Linux er som bekendt et overordentligt veludviklet operativsystem, som anvendes vidt og bredt i store og små virksomheder. Der findes et utal af løsninger baseret på Linux, og mængden af virksomheder og programmører, der har forstand på Linux og erfaring hermed, er så stor, at der ikke er nogen reel risiko for, at Linux vil miste sin betydning fremadrettet. I hvert fald ikke, således som fremtiden tegner sig på nuværende tidspunkt.
Linux er licenseret under den såkaldte GNU General Public Licence (GPL version 2), der er en såkaldt open source licens med copyleft. Det betyder meget simplificeret, at alle har lov til at lave ændringer i Linuxkoden, men er så samtidigt forpligtiget til at frigive samme ændringer under samme GPL version 2.0, hvis de vælger at distribuere kopier af ændringerne til f.eks. kunder.
På grund af Linux' store popularitet er der opstået et større antal såkaldte Linux distributører. Blandt disse er Novells SUSE Linux Enterprise Server, Red Hat Enterprise Linux, Ubuntu og CentOS. Disse Linux distributører tjener gode penge ved at levere tjenester til kunder i tilknytning til den "bare" Linuxkode.
GPL version 2 giver brugeren af Linux en hel del væsentlige rettigheder, men omvendt gør licensen det også klart, at licensgiverne, altså de programmører og virksomheder, der har programmeret Linuxkoden, ikke giver nogen form for garantier for, hvorvidt koden også rent faktisk virker. Med alle de friheder man får som licenstager under en open source uden at betale en krone herfor, er det kun rimeligt ikke at kunne forvente sædvanlige garantier. Hvis man som virksomhed ønsker sådanne garantier, må man indgå en aftale med en leverandør heraf.
De omhandlede Linux distributører tilbyder sådanne aftaler, hvorefter de blandt andet tilbyder at supportere, vedligeholde i form af rette fejl (patches), foretage tilretninger og videreudvikling osv. Ofte tilbydes også at certificere, at koden ikke krænker tredjemands ophavsrettigheder, eller at forsvare mod patentkrav fra tredjemand.
På grund af GPL'ens bestemmelse om copyleft er Linux distributørerne forpligtiget til at frigive alle deres ændringer af Linuxkoden til kunderne, således at Linuxkernen herved konstant forbedres, opdateres og videreudvikles, og således forbliver "åben".
Set fra kundens synsvinkel er det smukke ved dette arrangement, at der særligt i forbindelse med en Linuxkode, der som sagt nyder stor popularitet, altid vil være stor konkurrence om at levere de bedst mulige tilknyttede tjenester til den lavest mulige pris. Her er der således tale om et ekstremt hårdt marked fra leverandørernes synsvinkel i modsætning til support og vedligeholdelse baseret på lukkede systemer. Her vil ejeren af koden, altså systemet, der skal supporteres og vedligeholdes, altid vil have en monopolistisk stilling, som kan benyttes til at (i hvert fald i teorien) kræve overnormal profit fra kunden.
Nogle gange bliver konkurrencen endda så hård, at selv virksomheder, der traditionelt betragtes som indbegrebet af succesfulde open source virksomheder, måske føler sig så pressede, at de ligefrem synes at glemme, at en grundbetingelse i forbindelse med open source model netop er kundens leverandøruafhængighed. Inden for sidste års tid har der således været eksempler på, at en af de væsentligste spillere indenfor Linux distribution, nemlig Red Hat, i lyset af at nye konkurrenter er kommet på banen, har forsøgt at overbevise de kunder, som Red Hat har indgået aftale med om at supportere og vedligeholde Linux, at disse kunder i virkeligheden ikke havde mulighed for at udnytte leverandøruafhængigheden og skifte til en ny konkurrent. (Se f.eks. Novell slapped for impersonating Red Hat ).
Efter sigende vil Novell nu tilbyde alle Red Hats kunder at overtage support og vedligeholdelse på samme vilkår, som Red Hat leverer, men til en væsentligt reduceret pris. Jeg understreger, at jeg hverken kan eller vil tage stilling til, om de to konkurrerende ydelser har samme værdi, og hvad indholdet heraf i øvrigt måtte være. Dette har jeg ikke noget kendskab til og nogen videre forudsætninger for at kunne udtale mig om. For mig er det kun vigtigt at fremhæve, at netop det forhold, at der er to konkurrenter, der angiveligt for at levere den samme ydelse konkurrerer hårdt på prisen, netop er et eksempel på, hvorledes open source modellen har store fordele for kunderne.
Det er også vigtigt at understrege, at der ikke er nogen open source licensmæssige eller juridiske barrierer for, at en konkurrent kan tilbyde en sådan head-on konkurrerende ydelse. Det er for det første helt klart, og således et grundvilkår i henhold til GPL, at en leverandør af ydelser i forbindelse med Linux ikke kan kræve af kunden, at kunden ophører med at anvende hverken den oprindelige Linuxkode, eller leverandørens modifikationer, såfremt kunden vælger en anden leverandør. Et sådant krav vil være i helt åbenbar strid med GPL'ens grundvilkår. Det er klart, at den oprindelige leverandør kan opsige dennes ydelser, hvis ellers aftalen mellem kunden og den oprindelige leverandør giver anledning hertil, men retten til at benytte Linuxkoden med modifikationer under GPL'en kan der ikke rokkes ved.
Det forhold, at man under GPL'en eller andre open source licenser får ret til at anvende softwarekode giver som det klare udgangspunkt ingen som helst ret til at anvende varemærker, som leverandøren besidder. En leverandør af tjenester i forbindelse med Linux kan således, hvis aftalen mellem kunden og leverandøren ophører, forlange, at kunden ikke længere benytter leverandørens varemærker.
Det er dog efter min opfattelse klart, at leverandøren ikke kan forhindre anvendelsen af leverandørens varemærker, såfremt disse er inkorporeret i Linuxkoden og således "anvendes" i forbindelse med kundens fortsatte anvendelse af Linuxkoden med dens modifikationer. Hvis leverandøren således forsøger at omgå og begrænse de friheder, som er en afgørende del af GPL'en ved at lægge varemærkeretlige begrænsninger i vejen for kundens fortsatte anvendelse af koden, vil dette kunne betragtes som en overtrædelse fra leverandørens side af GPL'en for så vidt angår den oprindelige Linuxkode.
Tværtimod kunne man argumentere, at det vil være en overtrædelse af generelle markedsføringsretlige principper, således som disse er udtrykt i forbindelse med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik, hvis man som leverandør i sin kommunikation med kunder forsøger at få disse til at tro, at man ikke har ret til fortsat at anvende Linuxkoden med modifikationer, hvis man skifter leverandør.
Hvis man på den måde prøver at give kunderne indtryk af, at de er forpligtiget til at "afinstallere" de Linux installationer, der måtte være omfattet af service- og vedligeholdelsesaftalerne med leverandøren, kan man efter min opfattelse argumentere for, at en sådan praksis er i strid med god markedsføringsskik. Dette begrundes med, at man jo på denne måde vildleder kunderne med den ubetingede ret, som de har i henhold til GPL'en. Kundens ret til at forsætte med at anvende Linuxkoden er klart sikret i GPL.
Formålet med dette indlæg er primært at fremhæve leverandøruafhængigheden som et meget væsentligt princip indenfor open source løsninger, og som en af de forretningsmæssige fordele, der må veje højest, når en kunde vurderer en open source løsning. Ved det eksempel, der er nævnt foroven om den hårde konkurrence i forbindelse med levering af support og vedligeholdelse til Linux, mener jeg, at det også i praksis er godtgjort, at leverandøruafhængigheden fører til hård konkurrence, der er til kundens fordel.
(Full disclosure: Jeg fungerer som advokat for Liga Distribution ApS, som på det danske marked sælger support og vedligeholdelse leveret af Novell til Red Hat Enterprise Linux (RHEL). Selvom jeg naturligvis har en bias til fordel for min klient, er ovennævnte indlæg ikke et partsindlæg, men baseret på mine overordnede egne holdninger til, hvorledes GPL'en skal forstås, og hvorledes leverandøruafhængighed er afgørende indenfor open source.)
