Som kreditor i et erhvervsforhold er du - ud over rykkergebyrerne - berettiget til at opkræve et fast kompensationsbeløb ved debitors misligholdelse af betalingsforpligtelsen.
Hvem kan opkræve kompensationsbeløb?
Ud over de ”almindeligt kendte” rykkergebyrer har du som kreditor i erhvervsforhold også ret til det såkaldte kompensationsbeløb, hvis en af dine debitorer betaler efter forfaldstid.
Retten til opkrævning af et kompensationsbeløb fremgår af rentelovens § 9a, stk. 3.
Kompensationsbeløbet udgør 310 kr. og kan kun opkræves i erhvervsforhold.
Kompensationsbeløbet er et ekstra gebyr, der ikke påvirker dit krav hverken på rykker- og inkassogebyrer eller på udenretlige inddrivelsesomkostninger.
Hvornår kan jeg opkræve kompensationsbeløbet?
Pligten til at betale kompensationsbeløbet er alene betinget af, at der er indtrådt misligholdelse af betalingen, og opkrævningen forudsætter ikke forudgående rykkerskrivelser.
De 310 kr. kan med andre ord opkræves straks, når debitor ikke har foretaget rettidig indbetaling af en faktura.
Kompensationsbeløbet vil enten kunne opkræves særskilt hos debitor eller medtages i rykkerskrivelsen.
Hvor ofte kan jeg opkræve kompensationsbeløbet?
Praksis på dette område er ikke endegyldigt fastslået endnu, men der er for nyligt af Østre Landsret afsagt en kendelse, hvor Landsretten gav kreditor ret til kompensationsbeløb på to særskilte fakturaer rettet mod den samme debitor. Altså kunne kreditor opkræve 620 kr. for den for sene betaling.
Et kompensationsbeløb kan i et løbende forhold, f.eks. omkring abonnementsydelser og udlejning, dog kun opkræves én gang for en ”løbende restance”, hvilket vil sige, at en skyldner, der er i restance med en ydelse for måned 1 og også undlader at betale ydelsen for måned 2, kun vil kunne opkræves kompensationsbeløbet én gang.
