NEJ – man skal IKKE rykke sine kunder tre gange!
Det er en udbredt – og stor – misforståelse, at man som leverandør har pligt til at sende rykkerbreve til sine kunder. Enhver form for rykning er at betragte som en ekstra service, man yder kunderne; ikke noget som kunderne har krav på.
Juraen er meget klar, når det kommer til samhandelsforpligtelser; – leverandørens varer og serviceydelser skal leveres rettidigt, det samme gælder kundens betaling.
Skulle en kunde “glemme” at betale til tiden, er der ingen forpligtelse for leverandøren til at rykke kunden. Og da slet ikke til at rykke kunder tre gange!
Der eksisterer i dansk ret ikke pligt til at sende rykkerbreve af nogen art. Derfor er der da også vedtaget bestemmelser om lovhjemlede rykkergebyrer på 100 kr.; – sådanne gebyrer har man fra folketingets side tilladt en leverandør, der vælger at yde sine kunder service i form af rykning, at opkræve.
For at man som leverandør motiveres til at sende sin kunde en enkelt skrivelse inden kunden overgives til inkasso, har lovgiver fastsat regler, hvorefter kunden kan pålægges en andel af inkassoomkostningerne, hvis man som leverandør har sendt kunden et varsel om inkassoomkostninger. Leverandøren kan pålægge sit inkassoomkostningsvarsel et rykkergebyr på 100 kr.
Men igen – har man som kreditor ikke lyst til at sende rykkerbreve, varsler eller lignende til en kunde, er man ikke forpligtet hertil.
Når man overdrager et krav til inkasso hos sin advokat, vil advokaten bede om kopi af eventuelle rykkerskrivelser. Forefindes der ikke sådanne, vil advokaten – medmindre der er tale om en akut situation – indledende sende et inkassoomkostningsvarsel til kunden.
En ting er jura, noget andet er forretning. Mange leverandører frygter, at deres kunder vil forsvinde, hvis leverandøren møder dem med en forventning om, at de skal betale rettidigt. Selv jurister har forståelse for dens slags betragtninger, og det anbefales derfor, at man som leverandør, hvis man konstaterer, at man ikke har fået betaling til forfaldstid, sender sin kunde en pæn og ordentlig betalingspåmindelse. Reagerer kunden ikke på betalingspåmindelsen inden for den fastsatte frist, bør inkassoomkostningsvarslet dernæst afsendes. Udløser dette varsel heller ikke betaling, skal sagen overdrages til inkasso.
HUSK – du skal ikke true med inkasso, medmindre du rent faktisk bruger inkasso i umiddelbar forlængelse af truslen. Trusler, der ikke udleves, gør kunderne immune.
